Kan bli­ve Nor­dens stør­ste

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

DISKUSSIONEN OM, HVEM der er Nor­dens bed­ste fod­bold­spil­ler gen­nem ti­der­ne, duk­ker op med ja­ev­ne mel­lem­rum. Som of­test en­der det som en kamp mel­lem Mi­cha­el Laud­rup og Zla­tan Ibra­him­ovic. Der fin­des ar­gu­men­ter for at me­ne, at Laud­rup med si­ne mester­ska­ber og sit kla­re af­tryk på de to stør­ste klubhold i ver­den er vin­de­ren, mens an­dre vil ha­ev­de, at Zla­tan er størst med si­ne man­ge tit­ler og scor­in­ger i al­le lan­de, han har spil­let.

Den stør­ste for­skel på de to er, hvor­dan Zla­tan i den grad ta­ger sty­rin­gen på de hold, han re­pra­e­sen­te­rer. Og in­gen ste­der er det me­re ty­de­ligt end på det sven­ske lands­hold.

Erik Ham­rén, svensk land­stra­e­ner, lyk­ke­des med at over­ta­le Zla­tan til at gø­re comeback på lands­hol­det ef­ter en lidt tur­bu­lent af­slut­ning på Lars La­ger­bäck-ae­ra­en, som end­te med, at Zla­tan tak­ke­de nej til at spil­le vi­de­re for Sve­ri­ge. Jeg me­ner selv, at han er blandt ver­dens fem bed­ste spil­le­re. En overjor­disk fy­sik kom­bi­ne­ret med en ek­strem tek­nik og spil­for­stå­el­se gør, at du har en spil­ler med he­le pak­ken. Da han og­så ba­re ser ud til at bli­ve bed­re og bed­re med åre­ne, og da må­le­ne ba­re bli­ver fle­re og end­da me­re spek­taku­la­e­re, er der ba­re til­ba­ge at be­un­dre og ap­plau­de­re. MEN KAN DET bli­ve for me­get Zla­tan og for lidt Sve­ri­ge? In­gen an­dre hold ved det­te EM har så stor ni­veau­for­skel mel­lem den bed­ste og de na­est­bed­ste. Det ga­el­der og­så uden for ba­nen, hvor Zla­tan har si­ne eg­ne pres­se­kon­fe­ren­cer. Jeg tror, vi må til­ba­ge til VM ’86 i Me­xi­co for at fin­de en lig­nen­de si­tu­a­tion, hvor Ma­ra­do­na led­te Ar­gen­ti­na frem til gul­det. Zla­tans rol­le må finju­ste­res lidt, for at Sve­ri­ge skal lyk­kes ved det­te EM.

Sve­ri­ge er un­der Ham­rén-epo­ken gå­et va­ek fra no­get af den de­fen­si­ve, stram­me or­ga­ni­sa­tion, som var La­ger­bäcks va­re­ma­er­ke, og som gav Sve­ri­ge stor suc­ces, sa­er­ligt i kva­li­fi­ka­tio­nen til slut­run­der. Det ses og­så af an­tal­let af mål, sven­sker­ne har slup­pet ind, men det skal si­ges, at Sve­ri­ge i man­ge af dis­se kva­li­fi­ka­tio­ner hav­de fle­re spil­le­re, som var ta­et­te­re på Zla­tans ni­veau bå­de i fa­er­dig­he­der og sta­tus (Hen­rik Lars­son, Fredrik Ljung­berg, Olof Mel­l­berg). Nu er jeg ri­me­lig sik­ker på, at det sven­ske fod­bold­for­bund vil lidt til­ba­ge til den de­fen­si­ve or­ga­ni­sa­tion som grund­lag for en ny tid, en form for or­ga­ni­sa­tion som Bob Hough­ton og Roy Hod­g­son tog med sig ind i svensk fod­bold i 1970’er­ne. ERIK HAM­RÉN, SOM gjor­de et fan­ta­stisk job i Aal­borg og Ro­sen­borg, har gre­bet det an på en lidt an­den må­de. Der bli­ver gi­vet stør­re fri­he­der bå­de med og uden bold, og den, der har 100 pro­cent fri­hed, er selv­føl­ge­lig Zla­tan. Han be­stem­mer helt og hol­dent, hvor han vil pla­ce­re sig i op­spil­le­ne og med hans sta­tus og fa­er­dig­he­der, bli­ver det ba­re så­dan, at med­spil­ler­ne sø­ger ham he­le ti­den og overalt.

Nog­le gan­ge kan det fun­ge­re, for­di Zla­tan er Zla­tan, og han af­gør fod­bold­kam­pe med øje­blik­kes magi, men nog­le gan­ge ha­em­mer det og­så hol­det, for­di Berg/Gu­i­det­ti kan bli­ve iso­le­re­de og der­med enk­le at neut­ra­li­se­re for mod­stan­der­ne. Go­de spil­le­re som Al­bin Ek­dal og Emil Fors­berg kan bli­ve lå­ste, for­di de får for lidt an­svar i de­res respek­ti­ve po­si­tio­ner.

Jeg har selv kendt lidt til den pro­ble­ma­tik, da jeg tra­e­ne­de FC Köln. Der var Lukas Po­dolski, som var en ver­dens­stjer­ne på den tid, og så var det os an­dre. Det at over­be­vi­se Lukas om, at det bed­ste for ham ik­ke al­tid var det bed­ste for hol­det, var en kon­stant kamp. Erik Ham­rén la­ve­de en ge­ni­streg, da han ud­na­evn­te Zla­tan til an­fø­rer i mod­sa­et­ning til mig, som tog bin­det fra Po­dolski. Beg­ge re­spon­de­re­de med go­de pra­e­sta­tio­ner, men Zla­tan har i den grad løf­tet sit spil for Sve­ri­ge un­der Ham­rén. Det kan for ek­sem­pel un­der­byg­ges med hans man­ge fle­re mål, si­den Ham­rén fik lok­ket ham til­ba­ge. MEN SKAL SVE­RI­GE ha­ve suc­ces ved EM, må Zla­tan og Ham­rén ef­ter min me­ning fin­de fa­cit­tet fra kva­li­fi­ka­tions­kam­pe­ne mod Dan­mark frem, hvor Sve­ri­ge med Zla­tan højt op­pe på ba­nen var en kon­stant trus­sel, hver gang sven­sker­ne na­er­me­de sig det dan­ske mål. Der­u­d­over var og­så hans age­ren som før­ste for­sva­rer i det sven­ske pres­spil be­tyd­nings­fuld for kam­pens ud­fald. Det stod for ek­sem­pel i sta­erk kon­trast til de­le af play­of­f­kam­pe­ne mod Portu­gal to år tid­li­ge­re, hvor det var van­ske­ligt at for­stå, at hans tak­ti­ske ud­fø­rel­se vil­le hja­el­pe hol­det i det etab­le­re­de spil. I før­ste kamp i Sto­ck­holm ope­re­re­de han na­er­mest som en play­ma­ker for­an si­ne eg­ne mid­ter­stop­pe­re. Det hol­der jeg fast i, vel vi­den­de, at han ef­ter pau­sen score­de to mål på stan­dard­s­i­tu­a­tio­ner. ZLA­TAN GØR HØJST sand­syn­ligt som Ham­rén og tak­ker af på lands­hol­det ef­ter EM. Han kan bli­ve hi­sto­risk, hvis han la­ver mål i fi­re EM-slut­run­der i tra­ek, og kom­mer Sve­ri­ge først vi­de­re fra pulj­en, kan alt ske. Med Zla­tan så na­er mod­stan­de­rens mål som mu­ligt er in­gen mod­stan­der el­ler ke­e­per tryg. Må­ske la­eg­ger han og­så diskussionen om, hvem der er Nor­dens bed­ste fod­bold­spil­ler gen­nem ti­der­ne død en gang for al­le. BTs FODBOLDEKSPERT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.