F

BT - - WEEKEND -

å kun­ne som Ri­ck Ast­ley få pi­ger­ne til at hvi­ne, når han med sit rød­bru­ne, fø­ne­de Stu­di­o­li­ne-hår dan­se­de kejtet til ’Ne­ver gon­na gi­ve you up’.

San­gen bra­ge­de ind på hit­lis­ter­ne i 1987. Si­den fulg­te hit på stri­be: ’Whe­ne­ver you ne­ed so­me­bo­dy’, ’To­get­her fore­ver’, ’Hold me in your arms’ og ’Ta­ke me to your heart’. Det he­le blev pro­du­ce­ret – på sam­lebånd – af pop­pro­du­cer­trio­en Sto­ck, Ait­ken og Wa­ter­man i pe­ri­o­den 1987 til 1989.

Man­den bag mi­kro­fo­nen be­gynd­te som trom­mesla­ger i et lo­kalt band,

FBI, men ska­eb­nen vil­le no­get stør­re med den un­ge gut fra Lan­cas­hi­re. For den kun 21-åri­ge en­gel­ske dreng med freg­ner, char­me og den blø­de stem­me ap­pel­le­re­de til pi­ger­ne. En af dem var dan­ske Per­nil­le Thy­ki­er, der var ot­te år i 1987. selv stem­men fik han ik­ke al­tid lov at bru­ge, for tv-sta­tio­ner­ne kra­e­ve­de play­ba­ck af den el­lers tra­ef­sik­re san­ger.

Den til­gang til mu­sik­ken er lagt helt va­ek på hans se­ne­ste ud­gi­vel­se, ’50’, som ud­kom­mer 17. ju­ni. Tit­len re­fe­re­rer til hans al­der. Og pla­den, der er ind­spil­let i hans hjem­mestu­die, re­pra­e­sen­te­rer ham bed­re end no­get af det, han tid­li­ge­re har lagt navn til.

»Jeg faldt til­fa­el­digt ind i Sto­ck, Ai­ken and Wa­ter­man og fik at vi­de, hvem jeg skul­le va­e­re. I dag be­stem­mer jeg selv, hvad jeg vil, og skri­ver det he­le selv – der­hjem­me. Jeg har selv la­vet ALT på den nye pla­de og spil­ler hvert ene­ste in­stru­ment. Det ene­ste, jeg ik­ke kan, er den kvin­de­li­ge vo­kal,« si­ger han med et lil­le grin.

»I’m not a kid any­mo­re... Jeg vil ger­ne ha­ve, at mi­ne fans ved, hvem jeg er. Det er dem, der har gi­vet mig mo­det til at ud­sen­de al­bum­met. De skri­ver tit til mig på de so­ci­a­le me­di­er, at de ger­ne vil ha­ve nyt ma­te­ri­a­le fra mig. Men jeg ved jo godt, at de el­sker de gam­le san­ge, og jeg kan nog­le gan­ge ha­ve sva­ert ved at tro, at de af et ae­r­ligt hjer­te ger­ne vil ha­ve no­get nyt,« si­ger han med en yd­myg­hed, der til­sy­ne­la­den­de fal­der ham me­get na­tur­lig. Èn fan gla­e­der sig i hvert fald. Han stik­ker en freg­net hånd ud til hil­sen.

»Der er kun én danskvand til­ba­ge, og den ta­ger jeg alt­så, for jeg har druk­ket vin he­le da­gen,« si­ger han og ta­ger sig til ho­ve­d­et.

Han lig­ner én, der ik­ke er ble­vet me­get ae­l­dre, end den­gang han dan­se­de i vi­de buk­ser og lidt for stor bla­zerjak­ke. Hå­ret er mista­en­ke­ligt mørkt med grå sta­enk i tin­din­ger­ne, men de bru­ne øj­ne pe­ger char­me­ren­de nedad og mund­vi­ge­ne opad – pra­e­cis som den­gang. I hån­den har han et brev fra Per­nil­le Thy­ki­er. Hun er i dag en vok­sen kvin­de på 37 år, men er sta­dig li­ge vild med Ri­ck Ast­ley.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.