Den per­fek­te part­ner fin­des ik­ke

Sød­lad­ne Hol­lywood-film vi­ser, at der fin­des en ene­ste ene til os al­le. Men det er en skrø­ne, po­in­te­r­er fle­re eks­per­ter. Uan­set hvil­ken part­ner du va­el­ger, vil ved­kom­men­de en­de med at gå dig på ner­ver­ne

BT - - WEEKEND -

der fin­des ét per­fekt va­e­sen, der kan op­fyl­de al­le vo­res be­hov og til­freds­stil­le al­le vo­res la­engs­ler,« skri­ver han i es­say­et.

Skuf­fe­de for­vent­nin­ger

Ti­dens skils­mis­se­tal be­kra­ef­ter, at ae­g­te­ska­bet en­der med at va­e­re en skuf­fel­se for man­ge. Na­e­sten halv­de­len – 46 pct. – af al­le gif­te par en­der med at la­de sig skil­le. Fak­tisk når fle­re end no­gen­sin­de før ik­ke en­gang at fejre de­res et års bryl­lups­dag, før de har op­gi­vet ae­g­te­ska­bet.

Alain de Bot­ton me­ner, at vi bør sa­en­ke vo­res for­vent­nin­ger til vo­res part­ner for der­med – iro­nisk nok – at bli­ve me­re lyk­ke­li­ge.

»Det kan ly­de ma­er­ke­ligt, men pe­s­si­mis­me let­ter det uhy­re pres, som vo­res ro­man­ti­ske kul­tur, med al­le si­ne fan­ta­si­er, har lagt på ae­g­te­ska­bet. At én be­stemt part­ner ik­ke kan red­de os fra vo­res sorg og tungsind, er ik­ke et ar­gu­ment imod den per­son – og hel­ler ik­ke tegn på, at et ae­g­te­skab fortje­ner at bli­ve aflyst el­ler tra­en­ger til re­pa­ra­tion,« til­fø­jer han.

Løs­nin­gen er let – om end nok no­get let­te­re sagt end gjort. Det hand­ler om til­gi­vel­se og ac­cept af hin­an­dens fejl og mang­ler. Og om at erkende, at ham den flot­te kol­le­ga, el­ler eks­ka­e­re­sten fra sko­le­ti­den, i sid­ste en­de vil va­e­re mindst li­ge så ir­ri­te­ren­de som ham, man al­le­re­de har der­hjem­me.

Psy­ko­log Bir­git­te Hult­berg, der net­op har ud­gi­vet bo­gen ’Sta­er­ke re­la­tio­ner’, op­for­drer til, at vi ar­bej­der me­re med det for­hold, vi nu en­gang er i. I ste­det for at ha­ste vi­de­re i jag­ten på den per­fek­te part­ner.

»Jeg op­le­ver of­te, at folk si­ger, at de er hin­an­dens soul­ma­tes. I den for­stå­el­se lig­ger, at de er byg­get til hin­an­den og der­for ik­ke skal la­eg­ge no­get ar­bej­de i re­la­tio­nen. Når det går op for dem, at den an­den er et al­min­de­ligt men­ne­ske med al­min­de­li­ge sa­er­he­der, bli­ver de skuf­fe­de,« for­kla­rer hun.

Og­så par­te­ra­pe­u­ten In­grid Ann Wat­son me­ner, at man­ge de se­ne­re år har haft for stor fo­kus på den ene­ste ene. Hun rå­d­gi­ver man­ge par, som net­op er ble­vet skuf­fe­de over de­res bed­re halv­del.

»Man­ge bli­ver skilt, for­di lyk­ken ik­ke holdt.«

Og så går de på jagt igen, men iføl­ge par­te­ra­pe­u­ten er lyk­ken sja­el­dent en ny mo­del, i hvert fald ik­ke når det ga­el­der par­for­hold.

Vand gra­es­set

I par­for­hold lig­ger lyk­ken i at ar­bej­de med sin egen indstil­ling til sin part­ner – om man va­el­ger at tol­ke hans el­ler hen­des hand­lin­ger i et po­si­tivt el­ler ne­ga­tivt lys.

In­grid Ann Wat­son ple­jer at gi­ve si­ne kli­en­ter til op­ga­ve at skri­ve en li­ste over de go­de ting, de­res part­ner in­de­hol­der.

»Alt for man­ge fo­ku­se­rer på de dår­li­ge si­der ved de­res part­ner. Jeg ple­jer at be­de dem om kun at fo­ku­se­re på de go­de si­der hos hin­an­den. Hvis du be­gyn­der at hand­le ud fra det, vil din part­ner re­a­ge­re og gi­ve det sam­me til­ba­ge. Husk at gra­es­set er grøn­ne­st dér, hvor man van­der det,« me­ner hun.

Og­så Bir­git­te Hult­berg op­for­drer den en­kel­te til at ta­ge et stør­re an­svar for sit eget par­for­hold. I ste­det for at for­ven­te, at den per­fek­te part­ner frem­tryl­ler fuld­kom­men lyk­ke.

Hun op­for­drer til, at man af­ta­ler kla­re reg­ler for, hvor­dan op­ga­ver skal for­de­les, og ik­ke mindst for, hvor­dan man op­fø­rer sig – og gi­ver føl­gen­de ek­sem­pel:

»Hvis jeg har et pro­blem med den må­de, min ka­e­re­ste ta­ler til mig på, så er det min op­ga­ve at gø­re op­ma­er­k­som på pro­ble­met. At vi­se hvor min gra­en­se går. Hvis jeg vil ha­ve aen­dret no­get, skal jeg gø­re op­ma­er­k­som på, hvor­dan jeg vil ha­ve det aen­dret.«

Det af­gø­ren­de er, at man selv – bå­de mand og kvin­de – ta­ger sty­rin­gen og an­sva­ret for sin egen lyk­ke.

»Husk, at din part­ner ik­ke er sat i ver­den for at da­ek­ke di­ne be­hov. Det skal du selv sør­ge for. Vis, hvad du vil ha­ve i re­la­tio­nen – den an­den kan ik­ke ga­et­te det. Vi skal for­stå, at vi kun selv er an­svar­li­ge for vo­res eg­ne be­hov,« un­der­stre­ger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.