ANNETTE HEICK LAD DEM STEGE I EGET FEDT

BT - - SONDAG -

Iden kom­men­de uge er der fol­ke­mø­de på Born­holm. Da man i 2011 af­holdt folkemødet før­ste gang, var der ca. 10.000 be­sø­gen­de, og man­ge jour­na­li­ster og me­nings­dan­ne­re hav­de travlt med at ud­rå­be det til den mest tå­be­li­ge idé. Året ef­ter var der 27.000 be­sø­gen­de, men så eks­plo­de­re­de det. Det er sva­ert for Al­lin­ge-Sand­vigs 1.500 be­bo­e­re at se det som an­det end en gi­gant suc­ces, når man igen i år ven­ter fle­re end 100.000 ga­e­ster i lø­bet af de tre da­ge, folkemødet va­rer. JEG SELV HAR va­e­ret med til fi­re af de fem fo­re­gå­en­de mø­der og er fuld­kom­men vild med den­ne po­li­ti­ske fest, som jeg rent fak­tisk me­ner bli­ver ta­get al­vor­ligt af del­ta­ger­ne. Det ska­ber en na­er­hed til vo­res po­li­ti­ke­re, som bå­de de og vi kan ny­de godt af. Men i an­led­ning af folkemødet og de man­ge de­bat­ter der ven­ter, har jeg en bøn til po­li­ti­ker­ne. En bøn, som ra­ek­ker langt ud over folkemødet. FOR ET PAR uger si­den hør­te jeg nem­lig Poul Nyrup Ras­mus­sen i Ra­dio24­syv. Han skul­le kom­men­te­re sa­gen om Dong, som han tid­li­ge­re ad­va­re­de mod, at man solg­te for bil­ligt. Det var ty­de­ligt, at jour­na­li­sten ger­ne vil­le ha­ve Poul Nyrup til en­ten at jor­de Bjar­ne Cory­don el­ler i det mind­ste si­ge: »Ha! Hvad sag­de jeg.« Men Nyrup holdt fast i sin egen kurs og sag­de, at Bjar­ne Cory­don helt sik­kert hav­de gjort sit bed­ste, men at han selv vil­le ha­ve hand­let an­der­le­des. Dér gik det op for mig, hvor sag­ligt og fint det er, når man und­la­der at ned­gø­re dem, man er ue­nig med. DET ER IK­KE spor sva­ert at fin­de ek­semp­ler på det mod­sat­te. For ny­lig var det Ze­nia Stam­pe (R), der kald­te So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne for »ham­ren­de uso­li­da­ri­ske«, blot for kort tid ef­ter selv at bli­ve kaldt »spejl­blank« af Per­nil­le Ver­mund fra Nye Bor­ger­li­ge. Det­te blev ef­ter­føl­gen­de til en over­skrift i Ek­stra Bla­det, hvor­på Ze­nia Stam­pes mand, Mar­tin Lyng­bo, valg­te at kal­de Ek­stra Bla­dets che­fre­dak­tør Poul Mad­sen for en pik­spil­ler (jo, det skrev han fak­tisk). HØR NU HER, ven­ner: Vi ved godt, I er ue­ni­ge i man­ge ting. Det er lo­gisk, idet I jo re­pra­e­sen­te­rer for­skel­li­ge par­ti­er med for­skel­li­ge hold­nin­ger og va­er­di­er. Der­for er det og­så spild af kra­ef­ter og vo­res an­dres tid at mund­hug­ges på den­ne uva­er­di­ge må­de. Vi be­hø­ver så­dan set slet ik­ke at vi­de, hvad I me­ner om, hvad de an­dre me­ner. I kun­ne nø­jes med at forta­el­le, hvad je­res egen hold­ning til tin­ge­ne er. AF SAM­ME GRUND var det pi­n­ag­tigt med he­le ne­ger/nig­ger af­fa­e­ren, hvor Jep­pe Kofod (S) med fuldt over­la­eg og der­for i ond tro over­sat­te Sø­ren Es­per­sens ord­valg ’ne­ger’ til ’nig­ger’ i et twe­et på en­gelsk. Sø­ren Es­per­sen bur­de sand­syn­lig­vis ik­ke ha­ve brugt or­det ne­ger, men ham om det. At for­sa­et­ligt over­sa­et­te ud­ta­lel­sen for­kert, vid­ner jo om, at man øn­sker at ud­stil­le nog­le (helst og­så uden­for lan­dets gra­en­ser), og så­dan en ma­nøv­re er uva­er­dig. Det er me­re be­ga­vet og virk­nings­fuldt at la­de folk ud­stil­le sig selv.

’’

DIS­SE FORUDSIGELIGE PO­LI­TI­SKE nedrig­he­der får – tror jeg – de fle­ste til helt at hol­de op med at lyt­te ef­ter el­ler gi­de la­e­se, hvad der twe­e­tes, skri­ves og si­ges. Og for vo­res børn og un­ge er det alt an­det end for­bil­led­ligt. Tva­er­ti­mod kan det tra­ek­ke lan­ge skyg­ger af mob­ning og gi­ve et bil­le­de af, at voks­ne ger­ne må kal­de hin­an­den hvad som helst. SLUTTELIGT VIL JEG si­ge, at hvis du har tabt trå­den el­ler er ble­vet ga­ben­de tra­et af at la­e­se, hvad jeg me­ner om, hvad en po­li­ti­ker me­ner om, hvad en an­den po­li­ti­ker me­ner…ja, så har du blot be­kra­ef­tet min på­stand. bt.dk/brev­kas­ser hin­an­den ret me­get: Du ar­bej­der dag, han af­ten. I er alt for un­ge til at le­ve på den­ne må­de. Man kan gø­re det i en pe­ri­o­de. Men på et tids­punkt kom­mer man på den an­den si­de, og så skal der gø­res op med til­va­e­rel­sen. Det, der skal gø­res op med, er, hvor­dan I sy­nes, je­res ae­g­te­skab skal se ud. Hvor me­get er pligt? Hvor me­get kan du klare at stå med ale­ne? Hvor me­get af den­ne op­gø­rel­se hand­ler om di­ne reg­ler – og kan de reg­ler grad­bø­jes, for­di det må­ske slet ik­ke er så vig­tigt med den ren­gø­ring, el­ler hvad det nu hand­ler om? Du kan ik­ke be­de din mand om at la­ve me­re der­hjem­me. Højst forta­el­le ham, hvad det gør ved dig, når han ik­ke er med. Og du har sik­kert og­så (som så man­ge an­dre kvin­der) over åre­ne gi­vet ind­tryk af, at du nok skal ta­ge dig af de hjem­li­ge plig­ter, som han ik­ke mag­ter. Men du kan be­de din mand om at ta­ge del i di­a­lo­gen om, hvor­dan je­res ae­g­te­skab skal se ud, hvis det skal ha­ve en frem­tid. Det er fak­tisk hans pligt at del­ta­ge og va­e­re med til at stil­le for­ud­sa­et­nin­ger­ne op. Spe­ci­elt hvis han ger­ne vil be­hol­de dig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.