20 kom­men­ta­rer

BT - - DEBAT -

IK­KE NE­GA­TIVT LA­DET Lisa Breaum

Som barn var en ne­ger en per­son, som vi al­drig tro­e­de, vi fik at se. På Lol­land bo­e­de en ne­ger, som kom rundt på sko­ler og for­tal­te om sin op­va­ekst. Det var et til­løbs­styk­ke. Som jeg hu­sker det, var han sko­lela­e­rer. Det var spa­en­den­de at hø­re ham forta­el­le om sit liv. Det var i 1950/60’er­ne. Vi køb­te ne­ger­ho­ve­der til op­ha­eng i te­e­na­ge­å­re­ne. Det var flot. Vi har al­tid sagt ne­ger­ho­ved på en pa­en må­de – det har al­drig va­e­ret ne­ga­tivt. Og det er det be­stemt hel­ler ik­ke i dag. Det er et godt gam­melt dansk ord uden dår­li­ge vi­bra­tio­ner. Lad os dog bli­ve ved at va­e­re dan­ske­re og ik­ke la­de os vild­le­de af, hvad der er mo­der­ne nu. Jeg har al­tid brugt or­det ne­ger om en sort, eski­mo om en inu­it, ki­ne­ser om en ki­ne­ser, ara­ber om en ara­ber, mol­bo om en mol­bo, gul om en asi­at og rød om en in­di­a­ner. Skal rød­hu­der­ne nu om­dø­bes i samt­li­ge gam­le bø­ger, teg­ne­se­ri­er og film? Og hvad med mol­bo­hi­sto­ri­er­ne, hvad skal vi kal­de dem? Den idi­o­ti­ske kor­rek­t­hed har ta­get over­hånd. Og uan­set hvad vi kal­der tin­ge­ne, er det ån­den og respek­ten for hin­an­den, der ta­el­ler. Vi er ha­stigt på vej ud i ame­ri­kan­ske til­stan­de, hvor det si­ger »bi­ip« for hver an­det ord. Og hvor un­ge pi­ger bli­ver bort­vist fra sko­len, hvis de ik­ke går med bh. Hvad po­k­ker er det for en køns­løs ver­den, vi er ved at la­ve?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.