Til­gav min far

BT - - SONDAG -

3. Min mor og jeg flyt­te­de til en lil­le lej­lig­hed på Øster­bro i Ran­ders­ga­de, og min mor gra­ed den før­ste uge over at den var så lil­le og ma­let så dår­ligt af hen­des ka­e­re­ste. Hun var høj­gravid og hav­de hor­moner­ne uden på tø­jet. Vi hav­de ik­ke man­ge pen­ge. I den tid, min mor var sam­men med ka­e­re­sten, så jeg dår­ligt og var na­e­sten blind på det ene øje, og da de stop­pe­de igen, gik der ik­ke lang tid, så kun­ne jeg se uden bril­ler – og min mor blev glad som al­drig før. Hun be­gynd­te at se si­ne gam­le ven­ner, og vi fandt ud af, at min far fak­tisk var en an­den, end vi tro­e­de. Jeg mød­te ham nog­le gan­ge, men han hav­de nu stif­tet sin egen fa­mi­lie, og hav­de li­ge få­et to pi­ger, og der­for valg­te han ik­ke at se mig. I dag er det dog så­dan, at vi ses hos ham en gang om må­ne­den, hvor jeg er sam­men med mi­ne tre ’nye’ sø­sken­de. Den­gang hav­de jeg blan­de­de fø­lel­ser med det, men jeg la­er­te af min mor, at »det, der sker, er det, der skal ske«. At der alt­så er en dy­be­re me­ning med det he­le, selv­om det kan se un­der­ligt ud. Jeg har al­tid haft en mor, der har va­e­ret der hund­re­de pro­cent - jeg har hur­tigt til­gi­vet min far.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.