Når jeg ser Em­re Mor, ser jeg en tabt dansk ju­vel

BT - - SPORTEN -

JEG VIL I dag isa­er skri­ve om Em­re Mor, der i går fik sin EM-de­but for Tyr­ki­et. Det er sva­ert ik­ke at se ham i kamp og ik­ke sam­ti­dig ae­r­gre sig over, at han ik­ke skal spil­le på det dan­ske lands­hold.

Men in­den jeg kom­mer dy­be­re ind på det, har jeg lyst til at gø­re et par for­sig­ti­ge kon­klu­sio­ner - for det er selv­føl­ge­lig for tid­ligt at pe­ge på egent­li­ge ten­den­ser ef­ter så få kam­pe - men der har dog va­e­ret et par ting i åb­nings­we­e­ken­den, som for mig isa­er sprang i øj­ne­ne.

Vi fik at se, hvad lands­holds­fod­bold og­så er, nem­lig et spil, hvor man li­ge skal fin­de sin ryt­me og si­ne au­to­ma­tis­mer hen over en tur­ne­ring. Det har ik­ke va­e­ret så ryt­misk end­nu.

Det har der­i­mod va­e­ret pra­e­get af en del nervø­si­tet og af en me­get lil­le lyst at lø­be en ri­si­ko ved at vil­le åb­ne sig. Der­for har vi set en del kam­pe med få af­le­ve­rin­ger i for­hold til, hvad man kan for­ven­te og hå­be af spil­let på det hø­je­ste ni­veau.

Det har va­e­ret ret for­sig­tig fod­bold med lav de­fen­siv or­ga­ni­sa­tion og kom­pak­t­hed i hol­de­ne - selv fra Frank­rigs va­er­ter.

Jeg er lidt over­ra­sket over, at der ik­ke har va­e­ret lidt fle­re, der kom ud med stør­re ener­gi og ri­si­ko­vil­lig­hed. Det har fak­tisk va­e­ret skuf­fen­de, sy­nes jeg, at der ik­ke har va­e­ret lidt me­re po­wer og an­greb ef­ter at kom­me på tav­len med al­le tre po­int i før­ste kamp, ef­ter­som det jo me­re el­ler min­dre sik­rer vi­de­re del­ta­gel­se i tur­ne­rin­gen. Det fjer­ner så me­get tryk fra et hold at vin­de den før­ste kamp.

Det har over­ra­sken­de få haft en at­ti­tu­de, der in­di­ke­re­de, at de jag­te­de.

Og så har jeg her i den før­ste we­e­kend no­te­ret man­ge mål på stan­dard­s­i­tu­a­tio­ner: to fris­park, et hjør­ne­s­park og to straf­fes­park. Vi har og­så set ret tvivl­s­omt ke­e­per­spil på ind­greb i luft­spil­let og på stan­dar­der. Og så har det va­e­ret po­si­tivt, at dom­mer­ne har få­et en god be­gyn­del­se. Det er vig­tigt for en slut­run­de, og de vir­ker godt for­be­redt. NÅ JA, OG så var der Eng­land, som ba­re ik­ke kan vin­de en åb­nings­kamp. Det skal de va­e­re skuf­fe­de over. Vi så go­de ting fra Eng­land i kam­pen mod rus­ser­ne, men og­så de kva­li­tets­mang­ler, som hol­det ka­em­per med. Da Roo­ney blev ta­get ud, så vi et hold, der mang­le­de er­fa­rin­gen i ba­re at kø­re et re­sul­tat sik­kert hjem.

Og hvor­for tog Roy Hod­g­son egent­lig Roo­ney ud? Jeg kan få øje på to for­kla­rin­ger. Det kan ha­ve hand­let om, at Wils­hi­re er bed­re de­fen­sivt, og at han vil­le spil­le på re­sul­ta­tet. Og det var en fejl, for rus­ser­ne var ik­ke en trus­sel, og man mi­ste­de en mas­se cool­ness på bol­den. Det kan og­så va­e­re no­get fy­sisk, at Roo­ney ger­ne vil­le ud. Men det hå­ber jeg san­de­lig ik­ke fra en top­spil­ler fra Pre­mi­er Le­ague. Okay, nu skal vi til­ba­ge til Em­re Mor. Det er vildt in­ter­es­sant, hvil­ken rol­le han kan få for Tyr­ki­et i den­ne slut­run­de. Det er en af de mest er­far­ne tra­e­ne­re, der har set et po­ten­ti­a­le i at ha­ve Em­re Mor med, så han er der, for­di Fat­hi Te­rim til­ta­en­ker ham en rol­le.

Jeg tror, det bli­ver - som vi så det i går - som ind­skif­ter. Nu fik han ik­ke gjort den sto­re for­skel i går, men det kan han godt kom­me til, tror jeg. For­vent­nin­ger­ne i Tyr­ki­et er al­le­re­de sto­re til ham, og det er al­tid spa­en­den­de, om den slags hja­el­per el­ler ha­em­mer en spil­ler.

Min for­nem­mel­se er, at Em­re Mor bli­ver me­re ta­endt end ha­em­met af den slags. Set ude­fra lig­ner han en spil­ler, der ba­re ven­ter på at ma­er­ke pres­set og det na­e­ste ni­veau, så skal han nok til­pas­se sig.

Og når jeg ser ham kom­me ind, som i kam­pen mod Kro­a­tien i går, gla­e­der jeg mig helt vildt over, at vi i Dan­mark har skabt så god en spil­ler. Og jeg ae­r­grer mig selv­føl­ge­lig og­så. Jeg ken­der og har fulgt hans hi­sto­rie, og han har ta­get he­le tu­ren gen­nem vo­res sy­stem og va­e­ret på vo­res ung­domslands­hold, så selv­føl­ge­lig skul­le han ha­ve spil­let i vo­res trø­je, sy­nes jeg. Som ek­sem­pel­vis Pio­ne Si­sto er endt med at gø­re det.

Jeg har va­e­ret for langt fra pro­ces­sen til at gø­re mig til dom­mer over, om man i DBU har gjort nok for at få Em­re Mor til at va­el­ge Dan­mark til, og det er va­erd at na­ev­ne, at der net­op og­så er spil­le­re, der va­el­ger Dan­mark til - som Si­sto, Dur­mi­si og Højb­jerg.

Men ae­r­ger­ligt er det, for vi har ik­ke råd til at bru­ge så man­ge res­sour­cer i tid og pen­ge på at ud­vik­le en spil­lers kom­pe­ten­cer uden at få ham med he­le vej­en. Og vi har vir­ke­lig mi­stet en ju­vel her.

Jeg op­le­ver og­så, at vi her har tabt en spil­ler til et me­re ag­gres­sivt og kom­pro­mis­løst for­bund. Når tyr­ker­ne vil ha­ve en spil­ler, går de all in. Det ser man og­så i Tys­kland, hvor tyr­ker­ne har de­ci­de­re­de scouts til at op­fan­ge spil­le­re med tyrkisk bag­grund. I DEN SAM­MEN­HA­ENG mang­ler vi i Dan­mark må­ske no­get kom­pro­mis­løs­hed i for­hold til at nå dis­se spil­le­re.

Ja, det er et per­son­ligt valg, hvil­ket land man vil re­pra­e­sen­te­re, men vi må godt pra­e­ge det. Og det har tyr­ker­ne gjort i det­te til­fa­el­de. Vi hø­rer om, hvor­dan Ar­da Tu­ran, en me­ga­stjer­ne fra FC Barcelona, rin­ger til Em­re Mor, og vi ser, hvor­dan han la­eg­ger ar­me­ne rundt om den un­ge mand.

Der tror jeg ba­re, at vi skal an­er­ken­de og la­e­re, at spil­le­re fra en an­den bag­grund og med an­det tem­pe­ra­ment må­ske net­op har brug for, at man ap­pel­le­rer til nog­le af de ting i dem, som tyr­ker­ne har gjort over for Em­re Mor.

Det skal vi i Dan­mark må­ske ta­ge stør­re no­tits af. For vi skal nå ind til den her ty­pe spil­le­re.

Mor er bra­endt igen­nem i Su­per­liga­en i det­te for­år. Man kan godt spør­ge, om slut­pro­duk­tet al­tid har va­e­ret godt nok, om det he­le har va­e­ret lidt for me­get i glimt.

Men gra­ver man dy­be­re, ser man en spil­ler, der er ek­stremt god i små rum, og som kan ska­be over­tal og dri­ve bol­den frem i et tem­po, som vi me­get sja­el­dent ser - og­så in­ter­na­tio­nalt. Jeg sav­ner sta­dig at se en ud­vik­ling, hvor han får den sid­ste skarp­hed på den sid­ste tred­je­del af ba­nen, og det ga­el­der bå­de med as­si­ster og mål. MEN DET SKAL nok kom­me, og jeg tror, at Dort­mund er et su­per-godt valg. Og for Dort­mund var det for­ment­lig og­så nu el­ler al­drig. De skul­le slå til nu, hvor han ik­ke er slå­et de­fi­ni­tivt igen­nem, og der­for køb­te de ham før EM og til en ret høj pris. Men hvis først en spil­ler som Em­re Mor eks­plo­de­rer, kom­mer klub­ber­ne på det na­e­ste ni­veau i spil, og så kan ik­ke en­gang Dort­mund va­e­re med.

Det var blandt an­det det, vi så med Mar­tin Øde­gaard, der var om­ga­er­det af en helt vild hy­pe og røg di­rek­te til Re­al Madrid fra norsk fod­bold. Det har ik­ke vist sig at va­e­re et godt skif­te og dår­lig rå­d­giv­ning af en ta­lent­fuld spil­ler. Han skal jo byg­ges op igen nu, og Nor­ge må hå­be, at han bli­ver gen­skabt.

Jeg bå­de hå­ber og tror, at Em­re Mor bli­ver en bed­re ca­se på det go­de skif­te. Det er der stør­re sand­syn­lig­hed for, for­di han i Dort­mund har god sand­syn­lig­hed for at spil­le - og det er gan­ske en­kelt gen­nem spil­le­tid, at man ud­vik­ler sig.

GLEN RIDDERSHOLM, TRA­E­NER I AGF

FO­TO: AFP

Em­re Mor i ak­tion på Parc des Prin­ces.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.