’Man må turde fo
INTERVIEW
Hvad ville du have lavet, hvis ikke du var blevet fodboldspiller og traener?
»Jeg har en revisoruddannelse, som jeg tog, før jeg blev professionel, og jeg har også arbejdet som finansrådgiver og bankchef. Jeg tager også vare om mine egne penge og har investeret lidt hist og her. Jeg har for nylig investeret i en cykelapplikation, som er meget, meget spaendende. Hvis du vil cykle en tur på en indendørscykel, kan du downloade den rute, du vil cykle, fra Google Maps, og så kan du køre den. Vi har fået et amerikansk selskab til at markedsføre og saelge den på verdensplan fra efteråret.«
Har du en hobby?
»Når jeg er hjemme, kan jeg godt lide at sejle ud og fiske krabber, hummer – skaldyr generelt – og fisk. Vi har dem lige uden for døren hjemme i Molde, så det er fantastisk. Det er vaeldigt afslappende at sidde og taenke lidt for sig selv med telefonen slukket, hvis det er stille vejr.«
Hvordan mødte du din kone?
»Jeg mødte hende på en bar på et lokalt hotel i Molde. Hun arbejdede i Oslo, men var hjemme til jul, og jeg var ude at feste. Små to år senere blev vi gift. Hun flyttede hjem til Molde, og nu har vi vaeret gift i naesten 40 år. Det er en fin historie, men hun er også en meget, meget fin dame.«
Hvorfor blev det hende?
»I begyndelsen var det øjnene. Siden har vi fået to børn, og der har hun holdt familien samlet, når jeg har vaeret på farten. Det har vaeret utroligt vigtigt for mig, og havde det ikke vaeret for Annbjørk, havde jeg ikke kunnet rejse rundt som fodboldtraener de sidste 15-16 år.«
Hvilke vaerdier har du ønsket at give videre til dine børn?
»Mest af alt aerlighed, redelighed og venlighed over for andre mennesker. Det er utrolig vigtigt, at vi dropper skepsissen over for folk generelt. Hvis du er venlig mod folk, får du som regel venlighed tilbage og omvendt. Vi snakker meget om det, og da børnene var yngre, havde vi en fast tradition om fredagen, hvor vi samledes og spiste og talte om, hvordan man skulle opføre sig over for andre, og jeg bliver altid glad, når jeg hører, at mine børn er nogle okay mennesker og har mange venner. Det er godt at høre for en far.«
Hvad har du selv laert af dine foraeldre?
»Det samme. Og at arbejde hårdt. Min far var sømand og meget vaek, men han laerte mig og min bror, at hårdt arbejde betaler sig. Det har vaeret godt at få med, for så ved du, at det aldrig kan gå helt galt.«
Du har let til smil – ligger det til hele familien?
»Ja, vi er glade mennesker. Min bedstemor blev 102 år gammel, og hun sagde altid, at hun først og fremmest blev så gammel, fordi hun var glad. Hun havde modgang i livet og blev enke som 30-årig, men hun var altid glad og et fantastisk menneske. Hende laerte jeg meget af.«
Hvad griner du allermest af?
»Mener du ’griner’ på dansk eller på norsk? Det betyder det modsatte på norsk. Når man griner på norsk, har man det dårligt. En grinebider på norsk er en person, der er meget, meget ked af det. Nej, men hvad griner jeg mest af på dansk? Det er practical jokes og den slags. Det er altid morsomt at tage fis på andre, og det gør vi jo hele tiden i staben på landsholdet. I går grinede vi meget af en af Allan Poulsens (massøren, red.) mange dårlige vittigheder, haha.«
Så lad os prøve det modsatte. Hvad graeder du over?
»Jeg graeder, når jeg er til begravelse af en, der er død alt for tidligt. Jeg har prøvet at miste en naer ven, som var yngre end mig, og det er ikke rart. Det var vores nabos søn, som døde efter mange års hård kamp mod kraeft. Vi har et meget godt forhold til vores naboer, og deres dreng gik ind og ud af vores hus hele livet, og så pludselig er han der ikke mere i en alder af nogle-og-tredive. Det er trist.«
Hvad bliver du vred over?
»Uretfaerdighed. Men jeg bliver ikke vred så laenge ad gangen. Jeg kan blive hidsig, hvis folk sløser eller gør det dårligere, end de kan. Så bliver jeg småvred, men bare et sekund. Jeg er aldrig sur i lang tid. Det har jeg ikke tid til. Livet er for kort til at vaere sur.«
Hvordan adskiller nordmaend og danskere sig fra hinanden?
»Uh, det kunne blive en ufattelig lang udredning... nej, jeg synes, danskerne har en bedre evne til at hygge sig. De kan godt lide at fejre. Se bare hvordan I fejrer en fødselsdag. Det er I gode til. Vi fejrer nationaldagen i Norge, og det er vi meget, meget gode til, men jeg synes, danskerne er mere afslappede og bedre til at hygge sig i hverdagen. Men der er også forskel på københavnere og jyder. Det er altid sådan med hovedstadsfolk, at de saetter sig selv lidt over de andre, men så har københavnerne til gengaeld også en fantastisk ironi. En rigtig københavnerironi. Den har vi ikke i Norge på samme måde.«
Er der noget, du bedre kan lide ved nordmaend end ved danskere?
»Det er let for danskere at vende fingeren ned, men I får måske også vendt tommelfingeren hurtigere op igen. I svinger mere følelsesmaessigt fra positivt til negativt, tror jeg. Det har at gøre med en norsk beskedenhed, og jeg skal give et eksempel: Der, hvor jeg kommer fra – fra min gamle klub (Hødd, red.) – sad der nogle folk på en restaurant og så en gruppe mennesker komme forbi. De spørger, hvor de har vaeret, og de svarer: ’Til fodboldkamp’. ’Men vandt jeres hold ikke?’ ’Jo.’ ’Men hvorfor er I så ikke glade?’ ’Det har vi vaeret.’ Sådan er det. Du er glad i et sekund, og så flader det ud igen. Sådan er de mennesker, og sådan er det nok mere i Norge end i Danmark. I Danmark sidder I på følelserne lidt laengere.«
Hvad er dit politiske ståsted?
»Jeg er i tankegangen socialdemokrat, men i forhold til økonomisk politik er jeg laengere ude mod højresiden. Jeg er ikke specielt for reguleringer, men mere til en fri økonomisk, markedsreguleret politik. Så økonomisk mod højre, menneskeligt mod Socialdemokratiet, men i Skandinavien er politiske forskelle vaeldig, vaeldig små.«
Er det nogle gange okay at snyde?
»Nej.«
Heller ikke i fodbold?
»Nej, det er ikke okay. Hvis vi vinder en kamp efter at have snydt os til et straffe, vil jeg have en dårlig følelse i kroppen. Det samme i samfundet; man skal ikke snyde. I fodbold har vi en dommer, og vi skal ikke gøre arbejdet svaerere for ham. Nej, jeg er meget staerk modstander af den slags. Jeg ville påtale over for holdet, at det ikke er noget, vi gør, hvis jeg så, det var et problem, men det har det heldigvis ikke vaeret i et eneste sekund. Vi har nogle ting, der ødelaegger idraetten. Blandt andet matchfixing. Derfor må vi vaerne om idraetten.«
Har du et motto?
»Ja, det har jeg: ’Intet, som er vaerd at have i livet, opnås uden at turde.’ Det var Fridtjof Nansen, der sagde det, da han stod på ski over Grønland til Nordpolen. Du må turde for at vinde noget. Jeg har vaeret heldig at vinde meget, og det er, fordi jeg har turdet. Jeg har turdet tage skridtet til en klub som Rosenborg, der havde vundet 12 titler på stribe, og så kom jeg og skulle tage den 13. Så tog jeg Malmö, der havde vundet året før, og som skulle vinde igen. Jeg har turdet tage skridtet til de store job, og jeg har haft succes med det, fordi jeg tror på det, jeg gør, og fordi jeg har en metodik, der fungerer.«
Hvad er din livret?
»Bacalao. Oppe på kysten i Norge, har vi eksporteret meget klipfisk og saltet torsk til spanierne, og så har jeg laert mig at lave bacalao. Faktisk står min