Dan­sker­ne er vil­de med po­li­tik

BT - - DEBAT -

Der ta­les om de­mo­kra­ti­ske ud­for­drin­ger, sam­ta­le-un­der­skud og po­li­ti­ker­le­de, men sta­dig fle­re dan­ske­re pak­ker børn, hunde og bedste­fora­el­dre i bi­len og dra­ger til Born­holm re­sten af ugen for at ud­for­ske Fol­ke­mø­det. Har man va­e­ret der, ved man, at det me­re ba­e­rer pra­eg af po­li­ti­ker­be­gej­string end le­de.

Tid til at va­e­re nys­ger­rig og in­ter­es­se­ret, før vi går di­rek­te til for­ar­gel­se, be­brej­del­se og op­stand

JEG VIL VOVE den på­stand, at al­drig har folk be­ska­ef­ti­get sig me­re med po­li­tik end i dis­se år. Vi po­dca­ster, po­li­ca­ster, strea­mer, la­e­ser, skri­ver, ser og de­ler me­re po­li­tik på de so­ci­a­le me­di­er, end jeg tror, man no­gen­sin­de har de­bat­te­ret i no­get for­sam­lings­hus. Og nu dra­ger i ti­tu­sind­vis af dan­ske­re til Born­holm i fle­re da­ge for at ta­le om po­li­tik og sam­fund. Der­fra vil der bli­ve talt om kri­ser, men det vil va­e­re sva­ert at få øje på po­li­tik­kri­sen.

Nog­le vil må­ske på­stå, at det er for­di Fol­ke­mø­det er en fa­et­ter-ku­si­ne­fest, hvor al­le dem, der nor­malt ta­ler med hin­an­den i Kø­ben­havn, ryk­ker til Born­holm, ifø­rer sig sne­a­kers og en kla­e­de­lig fla­ske kil­de­vand i hån­den, hvis man da ik­ke li­ge­frem vil de­mon­stre­re sin fol­ke­lig­hed med fa­døl i pla­sti­ck­rus – og så ta­ler de sam­me men­ne­sker vi­de­re med hin­an­den, mens fol­ket klap­per, hujer og ler som en slags un­der­la­eg­nings­mu­sik. Men så­dan er det ik­ke. Kun. JEG ER IK­KE festi­val-men­ne­ske og bry­der mig ge­ne­relt hver­ken om cir­kus­plad­ser, sto­re fol­ke­ma­eng­der el­ler til lej­lig­he­den af­slap­pe­de ty­per. Men selv skep­ti­ke­re som mig må over­gi­ve sig til Fol­ke­mø­det. Det er der tre grun­de til: 1) Fol­ket fyl­der fak­tisk me­re og me­re, 2) Der er my­ri­a­der af ar­ran­ge­men­ter, som ik­ke ba­re un­der­hol­der, men som man og­så kan bli­ve klo­ge­re af. Det er ba­re for­bi­stret sva­ert at over­skue de man­ge valg­mu­lig­he­der. 3) I tre da­ge kan en­hver lø­be ind­til fle­re po­li­ti­ke­re op og ta­le med dem, uden for­ud­gå­en­de af­ta­le. Men mest af alt sej­rer Fol­ke­mø­det, for­di vi ta­ger os tid. Tid til at la­de hin­an­den ta­le ud, tid til at lyt­te, spør­ge og ud­for­ske. Tid til at va­e­re nys­ger­rig og in­ter­es­se­ret, før vi går di­rek­te til for­ar­gel­se, be­brej­del­se og op­stand. MEN SELV­FØL­GE­LIG ER der og­så su­re røn­ne­ba­er. Om da­gen er der fol­ke­fest, men om af­te­nen de­ler fe­sten sig i fol­ke­fest med få po­li­ti­ke­re og na­e­sten in­gen top­che­fer og di­rek­tø­rer – og så en lob­by­fest for vip’er­ne, der kan net­va­er­ke med hin­an­den un­der gour­met-for­hold. Den go­de nyhed er, at hvis du hol­der dig vå­gen til ef­ter mid­nat, så flet­ter de to fe­ster sam­men igen. ET AN­DET SURT røn­ne­ba­er er, at po­li­ti­ker­ne hol­der nog­le ta­ler, som er lidt ven­stre­hånds­ar­bej­de. De ly­der som sam­men­skriv af de­res net­op over­stå­e­de grund­lovsta­ler, kon­gres-/lands­mø­de-/lands­rå­dsta­ler og så det lø­se. Fol­ke­mø­det er nem­lig og­så er en slags rå­be­kon­kur­ren­ce. Det er sva­ert at få øren­lyd, og der­for gem­mer man det po­li­ti­ske kr­udt til bed­re plat­for­me, hvor man kan sa­et­te sig på he­le dags­or­de­nen med en po­li­tisk ud­mel­ding.

Men tag en­de­lig til fol­ke­fest, og dyrk in­teres­sen for po­li­tik og sam­fund, for Fol­ke­mø­det er en ef­fek­tiv mod­gift til po­li­tisk tungsind og de­mo­kra­tisk be­kym­ring. Vej­r­ud­sig­ten an­be­fa­ler, at ja-hat­ten i år mon­te­res som en syd­vest!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.