Minister vil undersøge effekt af helbredstjek

ULIGHED Regeringen nedprioriterer kampen mod ulighed i danskernes

sundhed markant. Sådan lyder kritikken fra Christian Rabjerg Madsen, som sidder i Folketinget for Socialdemokraterne. Han har derfor taenkt sig at spørge sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvilken konsekvens hun mener, det får for uligheden i Danmark, når regeringen skaerer i den indsats, som skulle nedbringe netop uligheden i sundhedsvaesenet. »Jeg vil stille ministeren ansvarlig for den nedprioritering, der foregår i uligheden på sundhedsområdet,« siger han til BT.

BT skrev onsdag om, at knap 90 procent af de danske maend ville tage imod et regelmaessigt helbredstjek hos laegen, hvis de fik det tilbudt. Maend som statistisk set halter bagud i levetid, fordi de simpelthen møder laegen for lidt og for sent. Samtidig har man i tv-programmer på DR kunnet følge med i, hvordan befolkningen i en bydel i Aalborg lever 13 år kortere end dem, der bor i en socialt bedre stillet bydel. Forskellen i levetiden mellem maendene i den ene og kvinderne i den anden bydel er 18 år, altså naesten 30 pct. at livet for maendene med den korte levetid. Lige under overfladen »Vi lever med den opfattelse i Danmark, at vi er et lige samfund, men lige under overfladen kradser ekstreme og voldsomme uligheder på sundhedsområdet,« siger Christian Rabjerg Madsen og afviser, at det blot handler om at tage personligt ansvar for egen sundhed.

»Når vi i statistikkerne kan se så stor forskel i levealder i to bydele, så er der åbenlyst mere på spil, end at den enkelte person traeffer nogle forkerte valg.«

Den nuvaerende regering har tilbagerullet 225 mio. kroner, som den tidligere regering afsatte til forebyggende sundhedstjek i befolkningen. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) forklarer til BT, at hun er optaget af, at vi får mest mulig sundhed for skatteborgernes penge:

»Og når laeger og andre fagfolk peger på, at det er svaert at finde videnskabeligt belaeg for, at generelle sundhedstjek til borgerne har en effekt på folkesundheden, så vil jeg hellere bruge pengene på andre initiativer, som vi ved virker,« siger hun og henviser til, at eksperterne er uenige om effekten af at tilbyde sundhedtjek til alle. I stedet er der nu afsat 30 mio. kroner til over en treårig periode at undersøge effekten af mere målrettede sundhedstjek, hvor bestemte borgere får tilbud om et sundhedstjek.

»Målrettede sundhedstjek til udvalgte grupper af borgere, f.eks. maend i en bestemt alder, der er i risiko for at få en kronisk sygdom, fordi de ryger eller er overvaegtige, kan måske have en gavnlig effekt,« siger hun.

Derfor kommer Sundhedsstyrelsen med et oplaeg til, hvordan de 30 mio. kroner skal anvendes, som satspuljepartierne snarest skal drøfte. 3F er, som beskrevet i BT onsdag, med i et af de projekter, der lige nu er i gang, hvor man på en håndfuld arbejdspladser tilbyder sundhedstjek til medarbejderne.

Men naestformand i 3F Jane Korczak frygter, at projekterne ikke bliver til mere end blot projekter.

»Og hvad skal vi så bruge de erfaringer til, hvis der ikke fremadrettet bliver afsat nogle penge til at føre det ud i livet?

Så er vi jo lige vidt. Vi aendrer jo ikke noget ved at tage ud og gøre det her på en håndfuld arbejdpladser,« siger hun.