Vi ke­der os for me­get

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

SVE­RI­GE KAN STA­DIG en­de i EMs ot­ten­de­dels­fi­na­ler ef­ter nu i to kam­pe ik­ke at ha­ve ramt må­let med en af­slut­ning. Det er desva­er­re det su­ve­ra­e­ne bil­le­de på den EM-slut­run­de, vi kig­ger på li­ge nu. For­ma­tet kra­e­ver po­ten­ti­elt gan­ske få po­int for at kom­me vi­de­re fra grup­pen, uaf­gjort er alt for langt ind i tur­ne­rin­gen et godt re­sul­tat, og mid­del­må­dig­he­den er enorm.

Ja, mid­del­må­dig­he­den er så vold­som, at jeg – selv om jeg er livslangt fo­rel­sket i slut­run­der – er ta­et på at fa­el­de den alt for tid­li­ge kon­klu­sion, at det­te EM med 24 hold selv­føl­ge­lig er for stort.

Man­ge af de fod­bold­ma­es­sigt små na­tio­ner kom­mer for­ment­lig ik­ke til at bi­dra­ge med no­get som helst an­det end lidt char­me, og den er ik­ke så vold­som end­da i det lan­ge løb. Og hvis man der­til la­eg­ger sto­re na­tio­ner, som ik­ke spil­ler sa­er­ligt godt, og som må­ske ik­ke fø­ler sig sa­er­ligt pres­set på, om de mon fin­der de­res vej vi­de­re til kno­ck­out­fa­sen, har re­sul­ta­tet i den før­ste EM-uge alt­så va­e­ret, at vi ke­der os for me­get. DEN FORNEMMELSE VOKSEDE sådan rig­tigt, da jeg tors­dag af­ten sad og så en af de kam­pe, som jeg på pa­pi­ret hav­de til­ladt mig at gla­e­de mig til, Tys­kland-Po­len, og den tog helt vildt fat i mig i går ef­ter­mid­dag i kam­pen mel­lem Ita­li­en og Sve­ri­ge.

Det var en for­na­er­men­de ke­de­lig og rin­ge fod­bold­kamp mel­lem et ita­li­ensk hold, der ik­ke hav­de lyst til ret me­get an­det end at se ti­den gå, og et svensk lands­hold, der hel­ler ik­ke den­ne gang kun­ne ret me­get an­det end hå­be, hå­be, hå­be, at bol­den på et tids­punkt vil­le ram­me Zla­tan Ibra­him­ovic et sted i na­er­he­den af det ita­li­en­ske mål, og at han så vil­le gø­re no­get magisk.

Og så kun­ne no­gen må­ske fin­de på at sid­de til­ba­ge og ta­en­ke, at det da og­så er en skam, at Dan­mark ik­ke er med her.

Men det er det ik­ke. Ik­ke for an­dre grun­de end den na­tur­li­ge pas­sion og glød, der lig­ger i at føl­ge sit eget land. Men vi så in­tet i kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­rin­gen, der gav an­led­ning til at tro, at Dan­mark kun­ne ha­ve gjort et stort bed­re ind­tryk i Frank­rig, end det vi har set vo­res to ba­ne­ma­end, Sve­ri­ge og Al­ba­ni­en, bi­dra­ge med.

Det er sådan, det er – jeg er ked af at si­ge det. SVE­RI­GE KAN ALT­SÅ – vildt nok – sta­dig gå vi­de­re, men vi har i de to før­ste kam­pe ik­ke set no­get, der gør, at man vil sav­ne Sve­ri­ge i na­e­ste fa­se af tur­ne­rin­gen. Jo, jeg vil sav­ne Zla­tan Ibra­him­ovic, men ik­ke for det, han har vist ved EM, men for at ha­ve hå­bet i li­ve om, at jeg i et plud­se­ligt øje­blik skal se alt det, han kan.

Re­sten af det sven­ske lands­hold har va­e­ret tamt og pra­e­get af lav kva­li­tet – isa­er når det skal bru­ge bol­den. Men i går top­pe­de man den så op med en de­fen­siv ak­tion om­kring det ita­li­en­ske 1-0-mål, der var så sløj, at der er dømt ma­re­ridt hjem­me på land­stra­e­ner Erik Ham­réns ho­telva­e­rel­se de na­e­ste man­ge na­et­ter.

Or­ga­ni­sa­to­risk så sven­sker­ne el­lers bed­re ud mod Ita­li­en end i åb­nings­kam­pen mod Ir­land, men i in­gen af de to op­gør har Sve­ri­ge haft ba­re an­tyd­nin­ger af at va­e­re en nød­ven­dig­hed for at ful­den­de EM-op­le­vel­sen. Sådan hav­de jeg det og­så med Ita­li­en i går. Men jeg tror, vi kan kom­me til at ha­en­ge på Ita­li­en la­en­ge i den­ne slut­run­de, hvor vi end­nu mang­ler at se et hold, som man tror på, kom­mer til at spr­ud­le rent of­fen­sivt. I det fod­bold­land­skab, vi kig­ger på ved EM li­ge nu, vil Ita­li­ens fod­bold­mini­ma­lis­me po­ten­ti­elt ha­ve fi­ne kår.

Jo, der var no­get be­sna­e­ren­de over den tak­ti­ske per­le, Ita­li­en la­ve­de i åb­nings­kam­pen mod Bel­gi­en. Mem i går var det ba­re zzzzzzz ... BTs SPORT­S­CHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.