La­ger­bäcks af­tryk er be­stemt til at få øje på

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

ISLAND KAN I af­ten – al­le­re­de i hol­dets an­den kamp ved det­te EM – brin­ge sig me­get ta­et på ot­ten­de­dels-fi­na­ler­ne, hvis man slår Un­garn. Det er vildt. Og jeg har den stør­ste respekt for min sven­ske kol­le­ga Lars La­ger­bäck, der har la­vet det­te på man­ge må­der helt umu­li­ge re­sul­tat og ar­bej­de med Island.

Jeg vil skri­ve om sto­re skan­di­na­vi­ske tra­e­ne­re i dag. Lars La­ger­bäck er be­stemt en af dem.

Der er al­le mu­li­ge for­skel­li­ge for­ud­sa­et­nin­ger for at lyk­kes i et tra­e­nerjob. Löw i Tys­kland og del Bosque i Spa­ni­en har be­stemt et bed­re ud­gangs­punkt for at vin­de no­get, men det er til gen­ga­eld så me­get me­re dår­ligt, hvis de ik­ke gør det.

I Island fin­des der groft sagt in­gen for­ud­sa­et­nin­ger for at skul­le va­e­re en del af et EM. De­sto me­re respekt skyl­der vi isla­en­din­ge­ne for først at va­e­re kom­met til EM fra en me­get hård pul­je og nu og­så at ha­ve hen­tet et po­int mod Portu­gal i før­ste kamp.

Lars La­ger­bäck kan sit hånd­va­erk, og det vi­ste han og­så med Sve­ri­ge, som han tog til fi­re ud af fem slut­run­der i sin tid som land­stra­e­ner der (VM 2002, EM 2004, VM 2006, EM 2008). Det er, selv om for­ud­sa­et­nin­ger­ne er bed­re i Sve­ri­ge end Island, og­så me­get im­po­ne­ren­de.

Jo, La­ger­bäck er en af de sto­re. DET ER SVEN-GÖRAN Eriks­son selv­føl­ge­lig og­så. En skan­di­nav, som har va­e­ret tra­e­ner i klub­ber som Ben­fi­ca, La­zio og Man­che­ster Ci­ty og land­stra­e­ner i Eng­land, er selv­føl­ge­lig helt ek­stra­or­di­na­er. Han var et fyrtårn.

Og det kan godt va­e­re, at det gør ham til den stør­ste, der har va­e­ret i Skan­di­navi­en, men hvor­dan må­ler man den slags? Og kan det over­ho­ve­det sam­men­lig­nes?

Jeg vil la­de an­dre om, hvil­ke af­tryk, der er størst.

Jeg kon­sta­te­rer, at Eriks­son og­så sat­te et stort af­tryk.

Li­ge­som Egil ’Dril­lo’ Ol­sen gjor­de det i Nor­ge. Det, som han i 90er­ne lyk­ke­des med i Nor­ge, tan­ge­rer i no­gen grad det, som La­ger­bäck la­ver med Island li­ge nu. Nor­ge slog Bra­si­li­en, Eng­land, Ita­li­en og Hol­land i af­gø­ren­de kam­pe i de år. Det bryster de sig af i Nor­ge, og det gør dem stol­te, og det skal det og­så gø­re.

Han gjor­de et hold, der bur­de va­e­re over­mat­chet af de sto­re na­tio­ner, kon­kur­ren­ce­dyg­tigt. Han over­gik fak­tisk det, der var mu­ligt ved at sa­et­te sit hold op i et me­get stramt kon­cept. Det ken­de­teg­ner den dyg­ti­ge tra­e­ner. ’DRIL­LO’ VAR OG­SÅ et ud­tryk for den ge­ne­rel­le ten­dens til, at tra­e­ne­re i Nor­ge og Sve­ri­ge ty­pisk har va­e­ret in­spi­re­ret af Eng­land. Det var her­fra, man fik det in­ter­na­tio­na­le snit ind i fod­bol­den. Det be­gynd­te blandt an­det om­kring ma­na­ge­re som Bob Hough­ton, der tog Malmö i en eu­ro­pa­ei­sk fi­na­le i 1979, og Roy Hod­g­son, der har va­e­ret i bå­de Nor­ge, Sve­ri­ge og Dan­mark.

I Dan­mark har vi al­tid ske­let me­re mod kon­ti­nen­tet. Vi har va­e­ret pra­e­get af, at vo­res 80er-ge­ne­ra­tion hav­de de­res stor­heds­pe­ri­o­de i Tys­kland, Hol­land og Bel­gi­en isa­er.

Der­for har vi en an­den in­spira­tion til spil­let i Dan­mark, end de har i Nor­ge og Sve­ri­ge.

Vi vil­le over på den linje, som den sto­re hol­land­ske tra­e­n­er­le­gen­de, Ri­nus Mi­chels, var med til at ska­be, og som Jo­han Cruyff si­den slog an bå­de som spil­ler og fod­bold­ta­en­ker. En linje, hvor det ik­ke var nok at va­e­re kon­kur­ren­ce­dyg­tig. Der skul­le og­så va­e­re en ae­ste­tik og en se­va­er­dig­hed. Det er jo det, som Mor­ten Ol­sen isa­er og­så har be­to­net.

Der var sim­pelt­hen en form for fodbold, der var bed­re end en an­den: Det hand­le­de ik­ke kun om at kun­ne kon­kur­re­re og la­ve re­sul­ta­ter. Det var bed­re at ha­ve bol­den og va­e­re kre­a­tiv end ned­bry­den­de og de­struk­tiv.

Det står i mod­sa­et­ning til Nor­ges suc­ces i 90’er­ne. Og Islands i dag. JEG SID­DER UN­DER EM nog­le da­ge som eks­pert på TV2 i stu­di­et med Tho­mas Frank, og han er et ek­sem­pel på en tra­e­ner, der er me­get ta­et­te­re på den idé, som Mor­ten Ol­sen, DBU og Mi­cha­el Laud­rup har va­e­ret eks­po­nent for, mens jeg må­ske lig­ger på et me­re prag­ma­tisk sted, end det, der har va­e­ret to­nen i ny­e­re dansk for­bunds­be­stemt fod­bold­fi­lo­so­fi.

Det er ik­ke, for­di jeg ik­ke hol­der med Bar­ce­lo­na, når hol­det mø­der Chel­sea, som ik­ke bi­dra­ger til spil­let med an­det end at lukre­re på at la­de mod­stan­de­ren ska­be det. Un­der for­ud­sa­et­ning af at to hold har li­ge go­de for­ud­sa­et­nin­ger – som jeg me­ner Bar­ce­lo­na og Chel­sea har – kan jeg og­så bedst li­de, at man for­sø­ger at spil­le fodbold.

Men når jeg ser Island mod Portu­gal, bø­jer jeg mig alt­så i respekt for, at man kan kla­re sig med så rin­ge for­ud­sa­et­nin­ger. Og det er det, jeg har sagt i halvt al­vor og halv pro­vo­ka­tion fle­re gan­ge, at dér kan det ik­ke hja­el­pe, at vi i Dan­mark tror, at vi kan bli­ve kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge ved at adop­te­re en må­de at spil­le på, som vi sy­nes ser godt ud, når Bra­si­li­en, Spa­ni­en og Tys­kland gør det.

Skal vi la­ve re­sul­ta­ter, me­ner jeg, at det er naivt. Og dér sy­nes jeg i øv­rigt, vo­res nye land­stra­e­ner, Åge Ha­rei­de, som er fra Nor­ge, har sig­na­le­ret, at han vil va­e­re prag­ma­tisk.

Der­med si­ger jeg ik­ke, at Mor­ten Ol­sen ik­ke har va­e­ret – og er – en af de stør­ste skan­di­na­vi­ske tra­e­ne­re. Der står respekt om det, han la­ver, og jeg skal va­e­re den før­ste til at an­er­ken­de, hvad han la­ve­de af re­sul­ta­ter. Jo, det er alt for dår­ligt, at Dan­mark ik­ke er med til det­te EM med 24 lan­de, men før det har det al­drig va­e­ret en gi­vet ting, at Dan­mark skul­le spil­le slut­run­der. Og det gjor­de vi.

Der­for er Ol­sen selv­føl­ge­lig og­så et af de helt sto­re skan­di­na­vi­ske nav­ne – og det stør­ste dan­ske i in­ter­na­tio­nal sam­men­ha­eng.

Mi­cha­el Laud­rup har sta­dig til go­de at vi­se, hvor stor en tra­e­ner han er. OG SÅ HAR vi i Dan­mark og­så en Kas­per Hjul­mand, der vir­ke­lig ren­dyr­ker og fast­hol­der en stil. Det, man hør­te om hans tid i Mainz, var, at der i ud­gangs­punk­tet var stor op­bak­ning og tå­l­mo­dig­hed til hans pro­jekt, men der er jo al­tid en gra­en­se for, hvad man kan hol­de til. Uan­set hvor ta­et på pa­ra­dis man tror på at kom­me en dag, skal der og­så le­ve­res nog­le pro­duk­ter på vej­en, og i ud­lan­det er der ba­re end­nu min­dre tid, end vi gi­ver den slags i Dan­mark.

Det ma­er­ke­de en an­den af de sto­re skan­di­na­vi­ske tra­e­ne­re, Stå­le Sol­bak­ken, for­ment­lig og­så, da han var i Bun­des­liga­en og en­gelsk fodbold. Han er og­så me­get tro mod sin egen stil, men i FC Köln, der er en spe­ci­el klub, stød­te den loy­a­li­tet mod eget kon­cept må­ske nok sit ho­ved mod lof­tet.

Det aen­drer ik­ke ved, at jeg sta­dig er af den over­be­vis­ning, at der li­ge nu ik­ke er no­gen skan­di­nav, der er dyg­ti­ge­re end Sol­bak­ken.

Men li­ge nu ta­ler al­le om Lars La­ger­bäck og Island, og selv om de­res ev­ne til at bru­ge bol­den rig­tigt mod Portu­gal ik­ke im­po­ne­re­de mig så me­get, er det og­så såre fortjent. For at sen­de Island i kamp ved EM-slut­run­den er en be­drift helt ud over det sa­ed­van­li­ge. BTs FODBOLDEKSPERT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.