Ha­vet bli­ver som hud

Mar­gu­e­ri­te Du­ras skri­ver om to men­ne­sker, der be­ga­e­rer hin­an­den – uden no­gen­sin­de at mø­des

BT - - WEEKEND - Ti­tel: For­lag: Si­der: For­fat­ter: Pris:

Imens vok­ser fo­rel­skel­sen. I hvert fald i ham. Når de af­ta­ler at mø­des, duk­ker hun ik­ke op, og hen­des hi­sto­ri­er om sig selv bli­ver me­re og me­re mod­stri­den­de. Men han ac­cep­te­rer, sådan som det fo­rel­ske­de, for­blin­de­de men­ne­ske gør, og hvor hi­sto­ri­en be­gyn­der som en en­kel idé om to frem­me­de, der fin­der sam­men i te­le­fo­nen, uden no­gen kro­p­s­lig for­ank­ring, sva­e­ven­de, så bli­ver den grad­vist til en forta­el­ling om me­get du­ra­ske stør­rel­ser: Om spro­gets gyld­ne fa­engsel, om be­ga­e­rets dunk­le mål og sja­e­lens ubo­de­li­ge ensom­hed. Og om van­vid­det, som man­den i ’Far­tø­jet Night’ og­så må er­ken­de mod slut­nin­gen: »Han ud­ta­ler for før­ste gang or­det gal­skab.«

’Far­tø­jet Night’ er en for­trin­lig, fler­bun­det tekst og den sta­er­ke­ste i ud­gi­vel­sen, der og­så in­de­hol­der de digt­lig­nen­de ’Ca­es­a­rea’, ’Hånd­ne­ga­ti­ver­ne’ og ’Aurélia Ste­i­ner’, der er tit­len på he­le tre tek­ster med ty­de­ligt ho­lo­caust­te­ma.

Tek­ster­ne er sti­mu­le­ren­de op­le­vel­ser og over­sat med emi­nent fornemmelse for Du­ras’ sprog og sen­si­bi­li­te­ter. Ik­ke mindst de fi­ne pas­sa­ger om ha­vet – som Du­ras of­te be­skri­ver – i ’Aurélia Ste­i­ner’-tek­ster­ne.

»Ha­vet bli­ver gen­nem­sig­tigt, med et ska­er, med en glans som nat­li­ge or­ga­ner, ik­ke som sma­rag­der, ser De, ik­ke som fos­for, men som hud.«

Det er nok i sid­ste en­de den sa­et­ning – »med en glans som nat­li­ge or­ga­ner« – jeg ta­ger med mig fra den lil­le, på me­re end én må­de sam­men­sat­te ud­gi­vel­se. Det er og­så alt nok. Far­tø­jet Night. Du­ras. 158. Are­na. Mar­gu­e­ri­te 150 kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.