Pop-altmuligmanden som trodsede janteloven
60 ÅR I MORGEN Den legendariske rock n’ rollinstitution The Rolling Stones. Kaerligheds-soulbamsen Barry White. De blå-gule pop-kometer Abba. Det klassiske minimalistgeni Phillip Glass. Den germanske ’Godmother of punk’ Nina Hagen. De folkelige humørbomber Shu-bi-dua. Nationalskjalden Carsten Valentin Jørgensen. Pop-divaen Caroline Henderson. Det kunstfaerdige postrockorkester Efterklang. Og sådan kunne man blive ved. Listen over feterede musiknavne fra både ind- og udland, som Kasper Winding har indspillet med, produceret plader for, remixet eller på anden vis arbejdet sammen med, er lang, alsidig og dybt imponerende.
Kasper Winding har altid turdet trodse janteloven, taenke store tanker og søge eventyret og inspirationen uden for andedammens afgraensede reservoir. Klaede sig elegant og aristokratisk. Have ambitioner og stil. Fremstå som en popelegantier.
Det har han af og til fået på puklen for i medierne. Men fred vaere med kritikerne. Dem hører Winding alligevel ikke meget til i sin dagligdag. Han har, siden han som ganske ung flyttede til New York, kun opholdt sig ganske lidt herhjemme. I stedet har det vaeret metropoler og kunstneriske arnesteder som førnaevnte New York, Milano, London og senest Paris, som globetrotteren Winding har kaldt for sit hjem.
I sidstnaevnte er han for tiden bosat sammen med sin kone, skuespillerinden Simone Bendix, med hvem han har børnene Pablo og Polly. Fra sine to tidligere aegteskaber med Brigitte Nielsen og Pia Tryde har han sønnerne Julian og Oliver. I kreative rammer De kunstneriske tendenser fik han ind fra barnsben, hvor han voksede op i kreative rammer som søn af fortaelleren, forfatteren og tv-manden Thomas Winding og fotografen Vibeke ’Busser’ Winding.
Halv-lillesøsteren Alberte, som Kasper også har samarbejdet med, arvede ligeledes kreativiteten og musikaliteten.
Kasper Winding begyndte sin musikalske løbebane bag trommerne, og rollen som musikalsk vidunderbarn stod tidligt skrevet i stjernerne. Advaret mod konservatoriet Som 16-årig blev han optaget på konservatoriet, men blev af en professor rådet til ikke at begynde dér, idet han allerede havde gang i en misundelsesvaerdig professionel karriere, som konservatoriets undervisere kun turde drømte om.
Den musikalske altmuligmands cv taeller i dag over hundrede indspilninger, som spaender vidt og bredt, fra radiovenlig syng-med-pop i 1980erne på f.eks. ’Sjael i flammer’, hans duet med Lars Muhl fra tv-serien ’Én gang strømer…’ fra 1987 og hittet ’Kom nu hjem’ fra albummet ’No. 5’ fra 1989, over film- og tv-musik og ballet, til snaevre avantgardistiske eksperimenter på egen hånd eller i selskab med diverse samarbejdspartnere som f.eks. Thomas Blachman.
Måske saerligt i rollen som producer har Winding markeret sig staerkt. Han har blandt andet fungeret som vigtig lydarkitekt på de to nyklassikere C.V. Jørgensens mesterstykke ’Sjaelland’ (1994) og Caroline Hendersons fremsynede popvision ’Cinemataztic’.
Senest har han blandt andet markeret sig med synthpoppet artcroon på solo-albummet ’Voila!’ fra 2011 og som medvirkende i TV2-programmet ’Toppen af poppen’ året efter.
Sådan er det med forvandlingskuglen Kasper Winding. Fra den ene musikalske yderlighed til den anden.
