En tur på so­fa­en

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

ASSOCIATIONERNE KØ­RER FOR fuld drøn i og om­kring min so­fa i dis­se da­ge. Som så man­ge an­dre bru­ger jeg en del ti­mer i stu­ens blø­de mø­bel i dis­se uger, men mi­ne tan­ker er ik­ke sat i fri­gear af den grund.

Når jeg ser EM-kam­pe­ne, gør jeg det først og frem­mest som ma­na­ger for FC Kø­ben­havn. Jeg ser på ten­den­ser­ne i spil­let, på de for­skel­li­ge tra­e­ne­res ga­me­pla­ner og me­get an­det. Jeg har ek­sem­pel­vis et øje på, hvor­dan en un­der­dog spil­ler, li­ge­som jeg kig­ger me­get på det ita­li­en­ske hold. Hvor­dan op­ret­hol­der de ita­li­en­ske spil­le­re sta­bi­li­te­ten, og hvor­dan va­eg­ter de spil­let of­fen­sivt og de­fen­sivt?

Når jeg ser på dis­se ting, har jeg he­le ti­den mit eget hold i bag­ho­ve­det. En­ten med tan­ke på frem­ti­den – el­ler for­ti­den. Når jeg for ek­sem­pel ser på ita­li­e­ner­ne, kan jeg ik­ke la­de va­e­re med at ta­en­ke på vo­res Cham­pions Le­ague-kam­pe mod Ju­ven­tus i 2013, som vi så sent som det­te for­år brug­te som in­spira­tion, da vi spil­le­de 3-5-2 i vo­res po­kal­se­mi­fi­na­le mod Brønd­by.

Så­dan drø­ner tan­ker­ne fra sted til sted. De fin­der og­så vej til si­de­linj­en, hvor jeg sa­et­ter mig i de for­skel­li­ge land­stra­e­ne­res sted. Hav­de jeg skif­tet li­ge pra­e­cis dén spil­ler ind, hav­de jeg skif­tet me­re el­ler min­dre ud – og hav­de jeg lagt en an­den ga­me­plan? På den må­de er det og­så for mig en slags tra­e­ning, når de for­skel­li­ge kam­pe rul­ler over min tv-ska­erm. JEG ZOO­MER DOG og­så ind fra det sto­re bil­le­de og si­de­linj­en til de en­kel­te spil­le­re. Som ma­na­ger er en del af mit job na­tur­lig­vis og­så at fin­de spil­le­re, og en klub som FC Kø­ben­havn scou­ter og­så spil­le­re til et EM.

Vi hol­der et vå­gent øje med spil­le­re fra de lands­hold, hvor vi sport­s­ligt og øko­no­misk kan va­e­re med. Det kan va­e­re na­tio­ner som Island, Tjek­ki­et, Slovaki­et, Un­garn og Al­ba­ni­en. Men det kan og­så va­e­re re­ser­ver fra ek­sem­pel­vis Schweiz og Østrig. EM gi­ver en fan­ta­stisk an­led­ning til at vur­de­re spil­le­re og af­gø­re, om de kan kla­re sig på den stør­ste sce­ne mod hold af den al­ler­hø­je­ste stan­dard. Så vi kig­ger bå­de på spil­le­re, vi kan ha­ve in­ter­es­se i at hen­te nu – og spil­le­re, der kan bli­ve re­le­van­te på et lidt se­ne­re tids­punkt.

Jeg kan godt af­slø­re, at der til det her EM er spil­le­re, vi hol­der sa­er­ligt øje med. Men der er en lidt ma­er­ke­lig ba­lan­ce. Sam­ti­dig med jeg skal vur­de­re, om en spil­ler pas­ser ind i FC Kø­ben­havn, sid­der jeg og­så og kryd­ser fin­gre for, at dis­se spil­le­re ik­ke kla­rer sig alt for godt og får alt for me­get spil­le­tid. Sker det, er pro­ble­met, at de spil­ler sig ind i stør­re klub­ber sø­ge­lys, og sam­ti­dig bli­ver for dy­re for os.

Vi kan blot kryd­se fin­gre for, at spil­le­ren ik­ke blom­strer vold­somt op og der­med spil­ler sig uden for vo­res ra­ek­ke­vid­de, in­den vi når at age­re. Så­dan var til­fa­el­det og­så med Jan Gre­gus, som vi kun­ne pra­e­sen­te­re i går. Gre­gus er midt­ba­ne­spil­ler i den slo­vaki­ske EMtrup, og vi hav­de set det, vi skul­le se. Der­for slog vi til. ÉT ER DE spil­le­re, som kan kom­me til FCK i frem­ti­den. No­get an­det er de spil­le­re, der al­drig kom. Dem sid­der jeg na­tur­lig­vis og­så og kig­ger lidt ef­ter. En spil­ler som Mar­kus Berg (svensk EM-an­gri­ber, red.) har vi al­tid fulgt i FC Kø­ben­havn. Men vi er al­drig kom­met på skud­hold af ham.

Berg er en ty­pisk FCK-spil­ler, som ar­bej­der hårdt og og­så sco­rer si­ne mål. Der­for har vi og­så fle­re gan­ge prø­vet at hen­te ham. Men vi er al­drig kom­met så langt som til den sid­ste sam­ta­le. Hav­de han haft det lidt sva­e­re­re i gra­e­ske Pa­nat­hin­ai­kos i den­ne sa­e­son, kun­ne han ha­ve va­e­ret en af­lø­ser for Ni­co­lai Jør­gen­sen. Men så­dan skul­le det ik­ke va­e­re. EN­DE­LIG SØGER MIN op­ma­er­k­som­hed na­tur­lig­vis mod de spil­le­re, jeg har i min trup i dag – el­ler tid­li­ge­re har ar­bej­det med.

Jeg gla­e­des, når Erik Jo­hans­son spil­ler, som han gjor­de mod Ita­li­en for­le­den, li­ge­som jeg og­så føl­ger nys­ger­rigt med, når en spil­ler som David Edwards, som jeg hav­de i Wol­ver­hamp­ton, el­ler Slawo­mir Peszko, som spil­le­de for mig i FC Köln, er på ba­nen.

På sam­me må­de er det selv­føl­ge­lig in­ter­es­sant for mig at føl­ge med i, hvor­dan det ud­vik­ler sig for Lukas Po­dolski på det ty­ske lands­hold. Han var må­ske Bun­des­liga­ens bed­ste spil­ler, da jeg hav­de ham i FC Köln for snart fem år si­den.

Vi hav­de dog en Zla­tan-pro­ble­ma­tik. Han var en stjer­ne­spil­ler på et af Bun­des­liga­ens min­dre hold. Men nok om det. Skal jeg va­e­re helt ae­r­lig, er jeg en smu­le over­ra­sket over, at han sta­dig er i den ty­ske trup. Han fik ik­ke man­ge mi­nut­ter, da Tys­kland vandt VM, og det er sik­kert og­så be­gra­en­set, hvor me­get spil­le­tid han får ved det­te EM. Men hans til­ste­de­va­e­rel­se si­ger no­get om den po­si­tion, han har til­ka­em­pet sig i lø­bet af de se­ne­ste man­ge år. Bå­de i den ty­ske trup og i tysk fod­bold ge­ne­relt. SÅ­DAN KOM­MER TAN­KER­NE på lang­fart på en EM-af­ten for­an fjern­sy­net. De af­te­ner fo­re­går i øv­rigt på bå­de dansk, norsk og svensk. Jeg skif­ter mel­lem ka­na­ler fra al­le tre lan­de.

Pra­e­cis som al­le an­dre, har og­så jeg mi­ne fa­vo­rit­kom­men­ta­to­rer – og det mod­sat­te. MA­NA­GER I FC KØ­BEN­HAVN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.