Ara­bi­ske ga­de­d­ren­ges vul­ga­e­re re­to­rik

BT - - DEBAT -

Ja­lal El Der­bas, som er til­knyt­tet Syd­dansk Uni­ver­si­tet, har skre­vet en ph.d., der hand­ler om, hvor­dan det ara­bi­ske sprog blandt nog­le ara­bi­sk­ta­len­de sko­lebørn bli­ver brugt til mob­ning og chi­ka­ne. I ste­det for at del­ta­ge i det sko­le­ar­bej­de, der skul­le ud­vik­le dem, bli­ver ti­den brugt på at mob­be isa­er de ara­bi­ske pi­ger, so­ma­li­ske dren­ge og dan­ske la­e­re­re for der­ef­ter at skri­ve op­ga­ver af fra de an­dre ele­ver og på den må­de kla­re frisag i for­bin­del­se med den mang­len­de ar­bejds­ind­sats ind­til na­e­ste gang. DE ARA­BI­SKE PI­GER og so­ma­li­ske dren­ge, som jo for­står ara­bi­sk, bli­ver i bed­ste fald ke­de af det og i va­er­ste fald ma­er­ket for li­vet af den hår­de be­hand­ling. De dan­ske la­e­re­re for­står of­test ik­ke for­na­er­mel­ser­ne, men ac­cep­te­rer god­tro­en­de spro­get for ik­ke at mar­gi­na­li­se­re de ara­bi­ske dren­ge. På min Fa­ce­book­t­råd har fle­re la­e­re­re og pa­e­da­go­ger be­kra­ef­tet ten­den­sen. LAD OS KIGGE på, hvad det er, de un­ge dren­ge kan fin­de på at si­ge. Yak khay­en be­ty­der for­ra­e­der. Ya ebn zi­o­ni be­ty­der søn af zi­o­nist. Ya kalb be­ty­der hund og er en grov for­na­er­mel­se, for­di man i den mus­lim­ske ver­den be­trag­ter en hund som et urent dyr. Det sam­me ga­el­der for ud­tryk­ket ya khan­zir, der be­ty­der svin. Så er der ord som ya sha­mout, en lu­der, og ya kha­ra, en lort. Bør­ne­ne bru­ger og­så ud­tryk som ya manjak, bøs­se, og ya ka­fir, van­tro. Eli bedon shar­af be­ty­der uden ae­re og er et ud­tryk, som ram­mer li­ge ind i det ae­res­be­greb, der er så umå­de­lig vig­tigt for en­hver ara­ber. En dan­sker vil­le blot sva­re idi­ot på en så­dan til­ta­le, men en ara­ber vil­le fø­le sig me­get kra­en­ket. Så er der ud­tryk­ket bi­di nik umak, som be­ty­der jeg vil knep­pe din mor, hvil­ket i høj grad og­så ud­for­drer ae­res­be­gre­bet. DIS­SE UN­GE ARA­BI­SKE dren­ge er vir­ke­lig grove over­for folk, isa­er dem de er ue­ni­ge med. Det på trods af at de of­te selv si­ger, at folk ta­ler dår­ligt om ara­be­re, mus­li­mer og ind­van­dre­re. De kra­e­ver to­le­ran­ce, men le­ve­rer selv det mod­sat­te. Man­ge af de ara­be­re, der er kom­met her til lan­det til­hø­rer un­der­klas­sen og er dår­ligt dan­ne­de. De har le­vet på lan­det, og har ik­ke me­get ud­dan­nel­se. Det er der ik­ke no­get galt i, jeg har og­så så­dan en bag­grund, men kom­mer man til et an­det land, er man nødt til at imø­de­kom­me det med respekt. Hvad har gjort Zla­tan til Sve­ri­ges – og må­ske he­le Skan­di­navi­ens – bed­ste fod­bold­spil­ler gen­nem ti­den? Man er nødt til at ud­vik­le sig, og det kra­e­ver en ind­sats fra fora­el­dre­ne at la­e­re de­res børn at ta­le or­dent­ligt. Men man­ge fora­el­dre har me­re travlt med at se ara­bi­sk sa­tel­lit-tv og op­dra­ger ik­ke de­res børn. DAGINSTITUTIONERNE OG SKOLERNE bør hel­ler ik­ke to­le­re­re det dår­li­ge sprog. Jeg ved, at man­ge pa­e­da­go­ger og la­e­re­re for­står de ara­bi­ske ska­eldsord, men ig­no­re­rer dem, hvil­ket kun for­va­er­rer si­tu­a­tio­nen. Der bør va­e­re fo­kus på, hvor­dan man ta­ler til hin­an­den al­le ste­der, og to­nen skal va­e­re or­dent­lig, og­så når man ik­ke er enig. DET ARA­BI­SKE SPROG er me­get po­e­tisk og rigt på bil­le­der, men det har en bag­si­de, for net­op bil­ledspro­get er med til at gø­re ska­eldsor­de­ne me­get hår­de, og de hand­ler som re­gel kun om at svi­ne folk til – ger­ne med et strejf af seksu­el­le un­der­to­ner. Så­dan et sprog bør vi ik­ke ac­cep­te­re. SÅ LAD DET­TE va­e­re en op­for­dring til de un­ge ara­be­res fora­el­dre, pa­e­da­go­ger og un­der­vi­se­re. Kra­ev af bør­ne­ne, at de ta­ler or­dent­ligt og med respekt… og­så når der ta­les ara­bi­sk!

PANELET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.