EN KRA­E­VER O

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

BT I PARIS Alt, han gør, må­les, ve­jes og vur­de­res. Ik­ke ba­re dét han gør på ba­nen. Nej, nej. Hvert ene­ste ord han si­ger, hver ene­ste tra­ek­ning i an­sig­tet og hver en lil­le ge­stus med ar­me­ne tol­kes og de­chif­re­res. Som var om­ver­de­nen en Oscar-ko­mité og han en Hol­lywood-sku­e­spil­ler. Det er han ik­ke. Han er gan­ske vist en del af po­pkul­tu­ren, men Cri­sti­a­no Ro­nal­do er først og frem­mest fod­bold­spil­ler. En sublim én af slagsen. Så hvor­for er han én af de mest ha­de­de sport­s­ma­end på klo­den?

Cri­sti­a­no Ro­nal­do har al­tid delt van­de­ne. Så­dan har det va­e­ret, si­den han som te­e­na­ger eks­plo­de­re­de ind på sce­nen i Man­che­ster Uni­ted. Men var no­gen i tvivl om, at man­den fra Ma­deira gør me­get me­re end dét, har EM le­ve­ret det en­de­li­ge be­vis.

Portu­gi­se­ren er ble­vet hå­net, lat­ter­lig­gjort og grint af. Bå­de her i Frank­rig, men og­så på de so­ci­a­le me­di­er, der i vis­se til­fa­el­de kan bru­ges som et ter­mome­ter di­rek­te ned i hal­sen på fol­ke­stem­nin­gen. I Frank­rig jub­ler og­så de neut­ra­le fans, når Portu­gal kom­mer bag­ud, el­ler når hol­dets stør­ste stjer­ne sma­ek­ker end­nu et fris­park i mu­ren el­ler over mål. Og på net­tet er to­nen end­nu hår­de­re. Bå­de i vur­de­rin­gen af Ro­nal­dos age­ren på ba­nen og

hans ud­ta­lel­ser. Da Ro­nal­do gik i fa­el­den Ro­nal­do selv be­gynd­te EM med et smil. Da han løb ind til op­varm­nin­gen på Sta­de Geof­froyGu­i­chard i SaintÉtien­ne for nu 10 da­ge si­den, hav­de han bå­de en Cham­pions Le­ague-ti­tel og en uges fe­rie frisk i erin­drin­gen. Det var til at se. To ti­mer se­ne­re var smilet ble­vet min­dre, og Ro­nal­do kom med føl­gen­de sva­da til det island­ske hold, der net­op hav­de ’stjå­let’ to po­int fra ham, da han stop­pe­de i mixed zo­ne i Loi­re­del­sta­tens ho­ved­by: »Man skul­le tro, de hav­de vun­det EM, så­dan som de jub­le­de til sidst. Det var ut­ro­ligt,« sag­de portu­gi­se­ren, in­den han lag­de et par gram yder­li­ge­re på:

»Når de ik­ke prø­ver at spil­le, men ba­re for­sva­rer, for­sva­rer, for­sva­rer, er det ef­ter min me­ning lil­le­put­men­ta­li­tet. De kom­mer ik­ke til at gø­re no­get i den her tur­ne­ring,« un­der­stre­ge­de han uden at vi­de, at Island ef­ter­føl­gen­de gik vi­de­re og slut­te­de over hans eget hold.

Portu­gi­se­ren gik i fa­el­den. Der blev lagt lok­kemad ud til ham – og han gik ef­ter det. Jeg stod selv li­ge ved si­den af, da det ske­te.

Ef­ter­føl­gen­de blev or­de­ne – ret­fa­er­digt el­ler uret­fa­er­digt – brugt til at slå Ro­nal­do oven i ho­ve­d­et med. Så­dan er det of­te med Re­al Madrid­stjer­nen. Om no­gen har han ik­ke kre­dit hos hver­ken pres­se, iagt­ta­ge­re el­ler fans. Tva­er­ti­mod. Er det et spørgs­mål om at­ti­tu­de el­ler ud­ta­lel­ser, har portu­gi­se­ren of­te­re ud­gangs­punkt i mi­nus end i plus. Bed­ste men­ne­ske i ver­den Ro­nal­dos ver­ba­le an­greb på Island skød po­rtu­gi­se­rens EM i gang på det for­ker­te ben. Men an­det var med­vir­ken­de her­til. In­gen an­den fod­bold­spil­ler på klo­den rej­ser sig så of­te fra det trae, han fal­der ved, som Cri­sti­a­no Ro­nal­do. Og i EMs før­ste uge faldt han igen og igen.

Han mis­se­de bå­de chan­cer og fris­park, men al­li­ge­vel in­si­ste­re­de han på igen og igen at bå­de få og ta­ge bol­den. Så­dan er Cri­sti­a­no Ro­nal­do. Han bli­ver ved.

For nog­le er det et tegn på kva­li­tet og ved­hol­den­hed. For an­dre et tegn på ar­ro­gan­ce og egois­me. Og net­op ar­ro­gant og egoi­stisk er det skuds­mål, Ro­nal­dos kri­ti­ke­re of­te gi­ver mål­slu­ge­ren. En af grun­de­ne er en in­di­mel­lem selv­be­ha­ge­lig og kra­e­ven­de ud­strå­ling. En an­den ud­ta­lel­ser er den­ne:

»Hvor vil­le jeg pla­ce­re mig selv på en top-li­ste over de bed­ste spil­le­re i de sid­ste 20 år? Jeg ta­en­ker po­si­tivt, så med tan­ke på hvad jeg har op­nå­et, me­ner jeg, jeg er den bed­ste af al­le,« sag­de Ro­nal­do, li­ge før EM be­gynd­te, til det ita­li­en­ske ma­ga­sin Un­di­ci. Hvor vil­le jeg pla­ce­re mig selv på en top-li­ste over de bed­ste spil­le­re i de sid­ste 20 år? Jeg ta­en­ker po­si­tivt, så med tan­ke på hvad jeg har op­nå­et, me­ner jeg, jeg er den bed­ste af al­le

Ta­ger han fejl? Må­ske. Men er han helt for­kert på den? Nej. Al­li­ge­vel er det vand på kri­ti­ker­nes møl­le. Så­dan er det i en fod­bold­ver­den, hvor der – som al­le an­dre ste­der – er for­skel på folk.

Hav­de Zla­tan Ibra­him­ovic sagt no­get lig­nen­de, hav­de det va­e­ret char­me­ren­de. Kom­mer det fra Ro­nal­do, er mod­ta­gel­sen me­re kølig. På grund af hi­sto­ri­en om­kring portu­gi­se­ren, på grund af må­den, hvor­på det bli­ver sagt, og må­ske og­så for­di Ro­nal­do – og ik­ke mindst fol­ke­ne om­kring ham – har sva­ert ved at fin­de ud af, hvor­når nok er nok.

»Cri­sti­a­no er den bed­ste at­let i ver­den no­gen­sin­de. Og var der en pris til det bed­ste men­ne­ske, vil­le han og­så vin­de den,« sag­de hans agent, Jor­ge Men­des, i sid­ste uge til den po­rtu­gi­si­ske sportsavis O Jogo, in­den han ud­dy­be­de sit lidt bizar­re po­stu­lat:

»Han er det bed­ste ek­sem­pel for vo­res sam­fund og ung­dom. Ik­ke ba­re er han kendt for si­ne spil­le­ma­es­si­ge kva­li­te­ter – han er og­så kendt for sin men­ne­ske­lig­hed. Han er et ek­sem­pel på am­bi­tion og be­slut­som­hed bå­de på og uden for ba­nen,« sag­de Men­des. Til hel­ve­de og til­ba­ge igen Med det pres gik Cri­sti­a­no Ro­nal­do ind til Portu­gals an­den EM-kamp mod Østrig, hvor det hver­ken lyk­ke­des ham el­ler hold­kam­me­ra­ter­ne at sco­re el­ler vin­de. Ro­nal­do selv hav­de en fru­stre­ren­de kamp med et mis­set straf­fes­park som det va­er­ste øje­blik, og mens in­ter­net­tet kog­te over i ska­de­fro, tog ho­ved­per­so­nens hu­mør en dra­stisk ned­t­ur.

»Cri­sti­a­no har ik­ke so­vet. Søn­dag var jeg den før­ste, der var op­pe. Men han var al­le­re­de vå­gen. Hel­dig­vis er han en vin­der, og hans er­fa­ring vil hja­el­pe ham til at kom­me til­ba­ge,« sag­de hans land­stra­e­ner, Fer­nan­do San­tos, ef­ter­føl­gen­de.

»Jeg kan hu­ske, hvor­dan al­le i be­gyn­del­sen af tur­ne­rin­gen lag­de ma­er­ke til, hvor me­get Cri­sti­a­no smi­le­de. Nu smi­ler han min­dre. Men det kom­mer han over, og så gør han det, han gør al­ler­bedst. Det han har vist gen­nem he­le sin kar­ri­e­re. Han sco­rer mål,« lød det pro­fe­tisk fra San­tos.

For den po­rtu­gi­si­ske land­stra­e­ner fik ret. Hans stør­ste stjer­ne blev holdt ne­de i 180 mi­nut­ter. Men så rej­ste han sig, som han har gjort så man­ge gan­ge før. Få men­ne­sker har så stort et vin­der­gen som Cri­sti­a­no Ro­nal­do, og når dét bål til­sa­et­tes fru­stra­tion og trods, kan det sa­et­te fut un­der en hel slut­run­de.

Det var pra­e­cis, hvad der ske­te, da su­per­stjer­nen ons­dag af­ten egen­ha­en­digt holdt Portu­gal in­de i EM. Hol­dets un­gar­ske mod­stan­de­re score­de tre gan­ge, men hver gang slog Ro­nal­do til­ba­ge. Før­ste gang med en as­sist, an­den gang med et for­ry­gen­de ha­el­mål – og tred­je gang med et ui­mod­ståe­ligt ho­ved­støds­mål.

I se­kun­der­ne ef­ter sin sid­ste ud­lig­ning og igen i øje­blik­ke­ne ef­ter slut­fløjtet lig­ne­de Ro­nal­do ik­ke en mand, der vid­ste, at 3-3 var nok til en plads i EMs ot­ten­de­dels-fi­na­ler. El­ler og­så var det ba­re ik­ke nok.

Cri­sti­a­no Ro­nal­do er en kra­e­ver. Han kra­e­ver at få bol­den, han kra­e­ver sa­er­be­hand­ling, han kra­e­ver af si­ne hold­kam­me­ra­ter, og han kra­e­ver op­ma­er­k­som­hed. Der­for er der så man­ge, der el­sker at ha­de ham.

Men portu­gi­se­ren gi­ver og­så. Han gi­ver fod­boldop­le­vel­ser af en helt sa­er­lig ka­rak­ter til os al­le sam­men, og un­der EM gi­ver han po­rtu­gi­ser­ne et håb. Og alt det er han pin­ligt be­vidst om.

»Jeg fø­ler mig som en ver­dens­bor­ger, men og­så en po­rtu­gi­sisk mand, som el­sker, hvor han kom­mer fra, og er stolt over at re­pra­e­sen­te­re sit land på al­ler­hø­je­ste ni­veau. Li­ge si­den EM i 2004 (hvor Portu­gal nå­e­de fi­na­len og tab­te til Gra­e­ken­land, red.) har jeg følt mig an­svar­lig for at va­e­re en del af den­ne frem­ra­gen­de ge­ne­ra­tion. Jeg ken­der man­ge dren­ge og pi­ger, som i dag ser op til mig som en in­spira­tion,« si­ger han.

Der vil sid­de mil­li­o­ner af po­rtu­gi­se­re og kryd­se fin­gre for Ro­nal­do, når han sam­men med hold­kam­me­ra­ter­ne spil­ler ot­ten­de­dels-fi­na­le mod Kro­a­tien i mor­gen af­ten. Og der vil og­så sid­de Ro­nal­do-fans og gø­re det sam­me. For den slags fin­des na­tur­lig­vis og­så.

Mod­sat vil end­nu fle­re sid­de med an­ti­pa­ti mod den bomsta­er­ke be­ton­mand, hans yt­rin­ger og ud­strå­ling.

Cri­sti­a­no Ro­nal­do får fø­lel­ser­ne og hold­nin­ger­ne frem i folk. Ved et EM, hvor li­ge­gyl­dig­he­den i lø­bet af de før­ste to uger bå­de har ban­ket på ru­den og dø­ren, er det slags en ga­ve. Nyd hans til­ste­de­va­e­rel­se så la­en­ge, han er her. I mor­gen kan det va­e­re slut.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.