’Hvis mor og far er br bør­ne­ne det og­så’ G

BT - - SØNDAG -

’’

ul­vet fly­der med actionfi­gu­rer, klod­ser, bam­ser, tøj, tus­ser og teg­nin­ger. En bom­be er til­sy­ne­la­den­de sprun­get på bør­ne­va­e­rel­set, og alt du øn­sker, er, at ka­os­set bli­ver ryd­det op. »Hvor­for,« støn­ner bør­ne­ne. »For­di jeg si­ger det,« sva­rer du til in­gen ver­dens nyt­te, for ro­det bli­ver lig­gen­de, ind­til du ir­ri­te­ret ka­ster le­ge­tø­jet ind på hyl­der og i skuf­fer.

In­di­mel­lem kan det fø­les som et stør­re pro­jekt at få fa­mi­li­ens yng­ste til at ryd­de op, og lidt af en op­ga­ve ik­ke at ha­e­ve stem­men. Og det er der fle­re go­de grun­de til, si­ger Su­ne Lo­h­se, for­fat­ter til bo­gen ’Frem­ti­dens hel­te ska­bes i dag’ og CFO hos Abakion. En bog der i vir­ke­lig­he­den hand­ler me­re om vok­senop­dra­gel­se end bør­ne­op­dra­gel­se.

Et af pro­ble­mer­ne er, at det, vi voks­ne ser som rod, for bar­net må­ske er jung­len i dets leg og ik­ke no­get pro­blem. Og for børn gi­ver, »for­di jeg si­ger det« ik­ke lyst til op­ryd­ning. De sav­ner en me­nings­fyldt grund til at fjer­ne jung­lens ka­os.

»Tal med bør­ne­ne om, hvad der sker, hvis I va­el­ger ik­ke at ryd­de op. Hvad sker der om en uge, hvis I la­der alt lig­ge?,« fo­re­slår Su­ne Lo­h­se, der selv er far til to te­e­na­ge­re, der iføl­ge ham selv ik­ke kan hu­ske, hvor­når han sidst ska­eld­te ud.

Fo­ku­ser på mål, som det gi­ver me­ning for bar­net at be­va­e­ge sig heni­mod, i ste­det for ’va­ek fra’-må­let, der fo­ku­se­rer på, at mor el­ler far vil va­ek fra ro­det, si­ger han. Of­te ryd­der bør­ne­ne op, ik­ke for­di der skal bli­ve pa­ent og rent, men for at få fora­el­dre­ne til at hol­de op med at brok­ke sig.

Smil når du va­sker op

Su­ne Lo­h­se frem­ha­e­ver heni­mod-mål som me­re gi­ven­de frem for ’va­ek fra’-mål, der er pra­e­get af ne­ga­ti­vi­tet og util­freds­hed og dyr­ker brok og sur­hed:

»Du kan ik­ke tvin­ge bar­net til at sy­nes, det er pa­ent, når der er ryd­det op. Så fo­ku­ser på, hvor­for du ger­ne vil ha­ve, der er ryd­det op. ’Du skal ryd­de op - ik­ke for­di jeg ik­ke skal bli­ve sur, men for­di far el­ler mor bli­ver glad, når der er ryd­det op’.«

Su­ne Lo­h­se har va­e­ret spej­der­le­der hos FDF i 30 år. Og og­så her be­nyt­ter han sig af små tri­ck i form af heni­mod mål og den po­si­ti­ve vin­kel til at få bør­ne­ne til at gø­re de ting, de el­lers ty­pisk vil ha­ve mod­vil­je imod, som mad­lav­ning, op­vask og op­ryd­ning.

»Vi har li­ge va­e­ret på lejr med de seks- til niåri­ge. Vi lag­de ud med at forta­el­le, at vi ik­ke vil­le la­ve op­va­ske- og mad­lav­nings­grup­per på den­ne tur. At få lov til at la­ve mad og va­ske op var no­get, man kun­ne mel­de sig til og få lov til, hvis man var hel­dig,« forta­el­ler han.

Re­sul­ta­tet af de voks­nes be­gej­string for det blev, at i ste­det for at se det som su­re tjan­ser, så bør­ne­ne det som ef­ter­trag­te­de op­ga­ve at la­ve mad og va­ske op.

Når vi voks­ne støn­ner og brok­ker os over en op­ga­ve, la­e­rer vi bør­ne­ne at gø­re det sam­me:

»Bør­ne­ne op­le­ver of­te, at vi fora­el­dre suk­ker og brok­ker os, når vi va­sker tøj, ryd­der op og støv­su­ger og der­for ik­ke er ra­re at va­e­re sam­men med imens. Så smil, når du la­ver de ting, og­så selv om bør­ne­ne ik­ke er med til det,« si­ger Su­ne Lo­h­se, der selv kan li­de det me­ste hus­ar­bej­de - bort­set fra ren­gø­rin­gen.

Brok gi­ver po­te

Nu må du ik­ke tro, at det er bør­ne­ne, du skal bru­ge som­me­ren på at aen­dre - det hår­de ar­bej­de lig­ger hos dig selv. Det er først og frem­mest fora­el­dre­ne, der skal aen­dre de­res må­de at age­re på, hvis de vil se for­an­drin­ger hos bør­ne­ne:

»Fora­el­dre­nes ad­fa­erd ska­ber bør­ne­nes ad­fa­erd. Jeg ser ty­de­ligt hos dem, jeg ken­der, at hvis mor og far er brok­ke­rø­ve, er bør­ne­ne det og­så,« si­ger Su­ne Lo­h­se.

Vi la­e­rer at brok­ke os, fra vi er helt små. Ja helt ned til et år, si­ger Su­ne Lo­h­se. Bør­ne­ne ser, hvor­dan de voks­ne ta­ler om en op­ga­ve. Hvor­dan vi ta­ger ska­el­der ud, iret­tesa­et­ter og ta­ger den su­re mi­ne på, når der skal va­skes op, la­ves lek­tier og ryd­des op. Så de be­gyn­der hur­tigt at for­bin­de de ting med kri­tik og det at va­e­re sur.

»De brok­ker sig, for­di det vir­ker. Of­te får børn en be­løn­ning for at va­e­re ne­ga­ti­ve - hvis de tu­der, får de trøst, hvis de ska­ber sig nok, får de en is,« si­ger Su­ne Lo­h­se og fort­sa­et­ter: »Når børn brok­ker sig, er det na­tur­ligt at gi­ve ef­ter for at und­gå me­re brok, i ste­det for at la­e­re dem, at brok ik­ke be­ta­ler sig,« si­ger Su­ne Lo­h­se og un­der­stre­ger, at det kra­e­ver, at du hol­der fast, men først og frem­mest, at du bli­ver be­vidst om det møn­ster hos dig selv, der dyr­ker brok.

»Gør man ik­ke det, la­e­rer man si­ne børn, at det gi­ver po­te at brok­ke sig.«

Og det er ik­ke let, men be­løn­nin­gen er klar: børn, der ik­ke brok­ker sig, bli­ver voks­ne, der ik­ke brok­ker sig, og den slags er som re­gel me­re vel­lid­te end brok­ke­rø­ve­ne.

Se når du er ne­ga­tiv

»Det al­ler­vig­tig­ste og sva­e­re­ste er at be­slut­te sig for at ha­ve et po­si­tivt fo­kus. For man­ge er det en over­ra­skel­se at op­da­ge, hvor ne­ga­tivt de egent­lig selv ta­ler,« si­ger Su­ne Lo­h­se og op­for­drer til at be­de om hja­elp fra di­ne børn, part­ner og kol­le­ger.

»Bed om­ver­de­nen om fe­ed­ba­ck. ’Når du op­le­ver, at jeg går så­dan og så­dan, så giv mig li­ge et praj’. Bed bør­ne­ne si­ge til, når du er ne­ga­tiv de skal ik­ke va­e­re sa­er­ligt gam­le, før de kan si­ge, ’jeg sy­nes du er ne­ga­tiv’.«

Han forta­el­ler om søn­nen, der stolt prok­la­me­rer, at han har støv­su­get, og »din kom­men­tar er, at der er nul­ler­ma­end i hjør­net«. Det er de­mo­ti­ve­ren­de for bør­ne­ne. I ste­det op­for­drer Su­ne Lo­h­se til, at vi voks­ne er be­gej­stre­de, før vi er op­dra­gen­de.

Det er mu­ligt, at det er no­get, du li­ge skal øve dig lidt på, for­kla­rer han og op­for­drer til at tra­e­ne det at va­e­re po­si­tiv i de si­tu­a­tio­ner, der er sva­e­re - som i kø­en på mo­tor­vej­en på vej på ar­bej­de el­ler som­mer­fe­rie:

»Hvad får du ud af at hol­de der og va­e­re sur? Hvor­dan vil det fø­les at hol­de op og va­e­re glad i ste­det? At sid­de her og gri­ne ad de an­dre, der er su­re. Det er dig selv, der har be­slut­tet dig for, at det er ir­ri­te­ren­de,« si­ger Su­ne Lo­h­se.

Så brug je­res som­mer­fe­rie på at smit­te bør­ne­ne med en po­si­tiv indstil­ling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.