AN­NET­TE HEI­CK Den dag ma­end fø­der ANNETTES UGE PÅ In­s­ta­gram

BT - - SØNDAG -

Hvor­dan for­kla­rer man en blind mand, at so­len er gul?« Det var min 12-åri­ge søn, der spurg­te mig, og jeg sy­nes fak­tisk, det var et rig­tig godt spørgs­mål. Jeg aner det ik­ke! Hvor­dan får man en døv til at be­gri­be, at fug­lesang og mu­sik er no­get af det mest vi­dun­der­li­ge, der fin­des? Ra­ek­ker fo­re­stil­lings­ev­nen? Ja, et styk­ke ad vej­en. Må­ske. Men der mang­ler selv­føl­ge­lig grund­la­eg­gen­de et sam­men­lig­nings­grund­lag. DET SAM­ME GA­EL­DER i vir­ke­lig­he­den fø­lel­sen af at ba­e­re på et barn, fø­de el­ler am­me et barn. Det kan va­e­re det bed­ste i ver­den. Det kan va­e­re for­bun­det med den stør­ste smer­te. Men sel­ve fø­lel­sen ken­der kun de kvin­der, der har prø­vet det. In­gen mand kan ma­er­ke, hvad det vil si­ge at ha­ve et lil­le liv in­de­ni sig. In­gen mand kan ta­le med om den van­vit­ti­ge for­nem­mel­se af, at ma­el­ken lø­ber til. Og in­gen mand kan kø­be sig til den er­fa­ring. DET­TE VA­E­RE SAGT, så be­hø­ver det ik­ke at be­ty­de no­get for de men­ne­sker, der ik­ke har få­et børn. Det be­hø­ver ik­ke at va­e­re den sto­re sorg for en blind mand ik­ke at kun­ne se far­ver. Den dø­ve be­hø­ver ik­ke at ha­ve et mi­se­ra­belt liv, blot for­di han el­ler hun al­drig har hørt to­ner­ne af et in­stru­ment. Det kan va­e­re sva­ert at sav­ne no­get, man ik­ke ved, hvad er. Blot vil jeg til­fø­je, at jeg nø­digt vil­le byt­te. Hel­ler ik­ke med ma­en­de­ne. Jeg er en af dem, der er lyk­ke­lig for at ha­ve op­le­vet gravi­di­tet, fød­sel og…nå ja, am­ning var ik­ke den sto­re suc­ces! JEG SI­GER DET, for­di jeg tror, vi som kvin­der er nødt til at for­stå, at der er en for­skel på ma­end og kvin­der – som gi­ver os for­skel­li­ge for­ud­sa­et­nin­ger. Li­ge­stil­lings­de­bat­ten kan va­e­re nok så vig­tig, men fak­tum er, at vi sa­et­tes bag­ud som kvin­der, for­di vi er dem, der bli­ver gravi­de og fø­der børn. Vi kan kom­me med al­le mu­li­ge go­de og vel­me­nen­de ar­gu­men­ter for, at ma­end og kvin­der skal be­stri­de de sam­me job, men til sy­ven­de og sidst gør køn­net en for­skel. NÅR JEG TA­LER med mi­ne ve­nin­der, der dri­ver min­dre selv­sta­en­di­ge for­ret­nin­ger, så pi­ber de, når de kvin­de­li­ge me­d­ar­bej­de­re skal på bar­sel. Det ta­ger tid at la­e­re en bar­selsvi­kar op, og det ska­ber uro, når der er ud­skift­ning i en ar­bejds­grup­pe, som må­ske kun be­står af fem an­sat­te. Der­til kom­mer ud­gif­ten. Vil man gi­ve kvin­der­ne en or­dent­lig bar­sel, så ko­ster det, og det spil­ler ind, når der skal an­sa­et­tes folk. Det er mu­lig­vis ik­ke po­pu­la­ert at si­ge, men man­ge små virk­som­he­der fo­re­tra­ek­ker af sam­me år­sa­ger at an­sat­te ma­end, hvis det er til en fast stil­ling. KORT SAGT: MA­END er min­dre be­la­stet af de­res bi­o­lo­gi. En mand kan nem­me­re la­ve kar­ri­ere­frem­men­de virk­som­hed, mens han ’ven­ter barn’. Det ga­el­der i man­ge fag, ik­ke mindst un­der­hold­nings­bran­chen, som jeg selv be­fin­der mig i. En Lukas Gra­ham kan stå på sce­nen og va­e­re sej, mens ka­e­re­sten er høj­gravid. Men Ro­meo kan ik­ke ret godt til­be­de en høj­gravid Julie. Og som kvindelig kunst­ner skal man helt glem­me, at der er no­get, der hed­der bar­sel, for el­lers er job­bet va­ek, når man kom­mer til­ba­ge. JEG SY­NES, VI skal ta­le me­re om, hvad li­ge­stil­ling er. Er det kvo­ter? Er det li­ge løn for li­ge ar­bej­de? Er det li­ge mu­lig­he­der for al­le? Det før­ste er jeg ik­ke til­ha­en­ger af. Det an­det er en selv­føl­ge. Det sid­ste ly­der i mi­ne ører ure­a­li­stisk. For i så fald må vi og­så til at se på, om der skal va­e­re dren­ge med i Ved­ba­ek Pi­ge­gar­de. Og så sy­nes jeg må­ske, det vil­le kla­e­de vo­res køn at sa­et­te spørgs­måls­tegn ved, om hu­stru­bi­drag over­ho­ve­det er fair. Moderne li­ge­stil­ling må ga­el­de beg­ge ve­je! bt.dk/brev­kas­ser lil­le barn. Jeg ken­der ik­ke år­sa­gen til, at de bor der, men de er ik­ke – uan­set hvad – dit an­svar. Der­for kan du godt vi­se hen­syn…det er ik­ke det, jeg si­ger. Jeg tror, at hvis jeg var dig, jeg vil­le va­el­ge at kig­ge mig om ef­ter en mid­ler­ti­dig bo­lig til mig selv (alt­så dig). Du skal ha­ve et sted, du kan flyt­te hen, ind­til svi­ger­mor har fun­det en an­den bo­pa­el. Al­ter­na­tivt kan du ven­te, til svi­ger­mor er ude. Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der har jeg sva­ert ved at se en frem­tid for jer. Du ly­der helt sluk­ket, og jeg tror ik­ke, no­gen af jer er klar til at ba­se­re frem­ti­den på det­te for­hold. Din me­get un­ge ka­e­re­ste vil med stor sand­syn­lig­hed få lyst til at prø­ve an­det og me­re, hvis hun har va­e­ret sam­men med dig, si­den hun var 16. Jeg si­ger ik­ke, at du er et dår­ligt valg, det hå­ber jeg, du ved. Men jeg si­ger, at det er de ab­so­lut fa­er­re­ste, der er sam­men med den sam­me fra 16 års al­de­ren og re­sten af li­vet. Nu­vel…de fin­des…men så har de ik­ke den slags pro­ble­mer, som du om­ta­ler her.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.