Min svi­ger­mor bor her, og jeg vil slå op

BT - - SØNDAG -

Min ka­e­re­ste og jeg har va­e­ret sam­men i na­e­sten tre år nu, hun er 19, og jeg er 24, og set ude­fra har vi et me­get so­lidt og godt for­hold. Pro­ble­met er ba­re, at for ca 2 år si­den blev hun lidt for ka­er­lig ved en kol­le­ga, hvil­ket blev til­gi­vet, og jeg kom vi­de­re, men med det op­stod et nyt pro­blem, som lå i at jeg er/var et me­get so­ci­alt men­ne­ske, og stør­ste­delen af min ven­ne­kreds be­stod af det mod­sat­te køn, det kun­ne hun desva­er­re ik­ke hånd­te­re og fik mig til at gi­ve af­kald på na­e­sten he­le min ven­ne­kreds og op­ret­te en ny Fa­ce­book-kon­to for at få bugt med hen­des ja­lou­si, og så kun­ne jeg så småt be­gyn­de at snak­ke med dem igen. Nu er der så gå­et 2 år og ja­lou­si­en er kun ble­vet va­er­re og jeg må knap kig­ge på an­dre af det mod­sat­te køn, og jeg bli­ver nødt til at spør­ge om lov for at ta­ge ind og si­ge hej til kam­me­ra­ter­ne. Det er ef­ter­hån­den ved at va­e­re ret hårdt at le­ve med da jeg som sagt er et me­get so­ci­alt men­ne­ske. Jeg har i lang tid gå­et med over­vej­el­ser om at slå op med hen­de og gå min egen vej, men vi har bå­de fa­el­les lej­lig­hed, bil og dyr, hvil­ket gør det ret pro­ble­ma­tisk for mig, plus at svi­ger­mor og hen­des sø­ster på 6, som er ret glad for mig, er flyt­tet ind mid­ler­ti­digt, hvil­ket be­ty­der, at det ba­re bli­ver end­nu sva­e­re­re da jeg i prin­cip­pet skal slå op med man­ge på en gang, in­den jeg over­ho­ve­det er fa­er­dig med at gå fra min ka­e­re­ste. Jeg hå­ber vir­ke­lig me­get på din hja­elp, da jeg slet ik­ke kan fin­de ud af det her. Skal jeg slå op med hen­de og ba­re få det over­stå­et, og hvor­dan gør man det, når man er fa­el­les om så me­get? El­ler skal jeg ba­re bi­de det i mig og hå­be på, at det bli­ver bed­re? Der fin­des al­drig no­get godt tids­punkt at slå op på. Jeg kan godt se, at je­res si­tu­a­tion er knud­ret, men tro mig: Det vil­le va­e­re 100 gan­ge va­er­re, hvis I hav­de et fa­el­les barn. Man kan sa­el­ge en lej­lig­hed, en bil, et hus­dyr (det sid­ste ved jeg godt er lidt me­re van­ske­ligt, men må­ske skul­le du ba­re gi­ve af­kald på hus­dyre­ne og la­de hen­de få dem). Det al­ler­va­er­ste vil­le dog va­e­re, hvis du blev i for­hol­det på grund af de om­sta­en­dig­he­der. Du spør­ger, om du skal slå op, og det har jeg kun ét svar på: Ja! Ik­ke for­di jeg vil be­stem­me, men for­di det er så ty­de­ligt, at du selv har ta­get den be­slut­ning. Hvis ik­ke der lå dis­se yd­re for­hin­drin­ger, så vil­le du jo ik­ke va­e­re i tvivl. Du skri­ver in­gen ste­der om din sto­re ka­er­lig­hed til din ka­e­re­ste. I er me­get un­ge, og jeg sy­nes, du har få­et et uri­me­ligt stort an­svar, som ind­be­fat­ter din svi­ger­mor og hen­des

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.