Sum­mer of ’84

BT - - SPORTEN -

LI­GE DÉN ENDELØSE og sorg­lø­se som­mer be­gynd­te det he­le. Jeg me­ner at hu­ske, at der var fod­bold­kam­pe kon­stant, og Dan­mark vandt dem al­le. Na­e­sten. Sam­men­lagt var he­le tur­ne­rin­gen kun 15 kam­pe, dan­sker­ne godt nok med i de fi­re af dem, hver og én li­ge le­gen­da­risk, men fak­tisk kun to sej­re og ren røv­tur, da Elkja­er med hul i short­se­ne sam­me sted høv­le­de det straf­fes­park så langt over i den sid­ste kamp, at ae­r­g­rel­sen strak­te sig to år frem og he­le vej­en til Me­xi­co, in­den Jes­per Ol­sen over­tog na­tio­nal­trau­mets depe­che.

Det var som­me­ren 1984, og hvis jeg skul­le skri­ve et po­pom­kva­ed i dag vil­le det nok gå i kli­che­ril­len ’Sum­mer of ’84’. For det var og­så det år, den gik i selv­sam­me ril­le på Bry­an Adams-ud­gi­vel­sen ’Reck­less’ og ’Sum­mer of 69’, og apro­pos Par­ken for­le­den ’Born in the USA’.

Utra­et­te­ligt tog beg­ge al­bum tu­ren rundt på pla­de­tal­ler­ke­nen, mens vi mel­lem num­re­ne la­e­ste ci­ta­ter fra froko­sta­vi­ser op for hin­an­den fra Frank Ar­ne­sen, Sø­ren Ler­by (al­tid let­test at for­stå på skrift), Mor­ten Ol­sen, Mi­cha­el Laud­rup, Ole Po­li­ti­be­tjent, Klaus Berg­gre­en. Ik­ke fra Al­lan Si­mon­sen. Han hav­de bra­ek­ket be­net i åb­nings­kam­pen. VI VAR FUL­DE og dan­se­de i ga­der­ne, fik 03 i mundt­lig ma­te­ma­tik til 2. gaf­gangsek­sa­men, for hvem da­e­len skul­le som sprog­lig stu­dent no­gen­sin­de bru­ge det til no­get. Reg­ne­de og­så for­kert på som­me­rens el­lers endeløse ud­sigt til at vil­le va­re for evigt. Det gjor­de den hel­ler ik­ke. Men det he­le be­gynd­te der. Li­vet, lands­hol­det og tids­reg­nin­gen.

Og når jeg så man­ge år ef­ter på bag­kant goog­ler ’Reck­less’, er det og­så løgn. Al­bum­met kom først et år se­ne­re, i ef­ter­å­ret 85, så det var nok mel­lem Skot­land-, Uru­gu­ay- og Vest­tys­kland-kam­pe­ne i ’86, den be­slag­lag­de de 12 me­ter hø­je Da­li­højta­le­re.

I bund og grund lidt li­ge­gyl­digt – el­ler det er det jo ik­ke, for fakta i fod­bold er alt­af­gø­ren­de – men med al­de­rens erin­drings­for­skyd­nin­ger be­ty­der det ik­ke så me­get at til­pas­se eg­ne sand­he­der til den be­na­eg­tel­se, for­ti­den og­så ud­gør. Som ek­sem­pel­vis fod­bol­dens anek­do­ti­ske pa­ral­lel­liv. OT­TE ÅR SE­NE­RE var vi rent fak­tisk uover­vin­de­li­ge. Ik­ke over sam­me be­ru­sen­de la­est som i ’84 og ’86, men i en grad, så sel­ve­ste Jo­han Cruyff ryn­ke­de på na­e­sen og så­ma­end til ci­tat, for­di det in­gen­lun­de kun­ne va­e­re frem­gangs­må­den til en EMtri­umf. Alt­så, na­er­mest va­e­re ud­lø­sen­de fak­tor for al­drig no­gen­sin­de igen i lovbø­ger­ne at måt­te af­le­ve­re bol­den til­ba­ge til må­l­man­den for sam­le den op.

Og mon ik­ke han hol­der sig for øj­ne­ne derop­pe i dag ved den al­ler­stør­ste fladska­erm, når en isla­en­ding ham­rer bol­den ud af Eu­ro-zo­nen i vis­he­den om, at snart kom­mer mod­stan­de­ren bul­dren­de mod kas­sen igen – og tak ska­eb­ne for kon­tra­chan­cer.

For her 32 år der­på gen­ta­ger hi­sto­ri­en sig i Frank­rig. Så langt fra i rødt og hvidt. I går var Nor­dir­lands Will Grigg igen ’on fi­re’, li­ge­gyl­digt om dit­to førs­te­gangs­del­ta­ge­re Wa­les send­te nor­di­rer­ne ud af EM el­ler ej. Og sen­sa­tions­ma­ger­ne fra den lil­le ø højt mod nord ta­ger sig ik­ke af smags­dom­mer­nes pe­gepind, mens de sa­et­ter sig op til end­nu et Bre­xit i morgen.

Her 32 år der­på er der rent fak­tisk fod­bold­kam­pe kon­stant. Og selv­om tre’er-regn­ska­bet er helt håb­løst, for­la­en­ger an­tal­let i sig selv som­me­ren. 51 mod den om­vend­te tal­ra­ek­ke­føl­ge, 15, den­gang, det he­le be­gynd­te i min tids­reg­ning. Sum­mer of 84…

Fo­to: Ste­en Ja­cob­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.