Ba­re ro­lig, Dan­mark: 1992 er sta­dig en del stør­re

BT - - ALKA SUPERLIGA -

STO­RE NATIONER BLI­VER som re­gel bed­re gen­nem en slut­run­de. Vi har set det med Tys­kland - og nu og­så med ... Island. Nej, Island er ik­ke et stor­hold, men den lil­le na­tion spil­le­de mod Eng­land sin bedste kamp ved EM, sy­nes jeg. Hvor spil­ler­ne i de an­dre kam­pe - isa­er mod Un­garn og Østrig - blev me­get tra­et­te og tryk­ket langt til­ba­ge, kla­re­de de mod Eng­land me­get bed­re at hol­de på bol­den. Island var jo stort set i kon­trol kam­pen igen­nem.

Det var im­po­ne­ren­de, og det er im­po­ne­ren­de, at hol­det ef­ter en sva­er op­takt til EM, hvor man blandt an­det tab­te og så rig­tig skidt ud mod Nor­ge, nu ba­re er ble­vet bed­re og bed­re. Islands bedste spil­le­re har va­e­ret rig­tig gode på det se­ne­ste, og det he­le er ba­se­ret på et per­fekt zo­ne­spil rent de­fen­sivt, hvor al­le ved, hvad de skal gø­re.

Det er enormt stort, hvad Island pra­este­rer. Kva­li­fi­ka­tio­nen til EM var flot, og man har nu spil­let fi­re kam­pe uden at ta­be. Men nej, det er end­nu ik­ke stør­re end Dan­mark i 1992. Det er no­get an­det at vin­de over Frank­rig, der den­gang var det helt sto­re, og se­ne­re Hol­land og Tys­kland for at vin­de tit­len. Og jeg sy­nes og­så sta­dig, at Gra­e­ken­lands sej­re over Frank­rig og Portu­gal ved EM i 2004 stik­ker ud, men Island er be­stemt blandt de tre-fem stør­ste pra­e­sta­tio­ner i EM-hi­sto­ri­en med det, de har gjort ind­til vi­de­re.

Nu ga­el­der det så Frank­rig på søn­dag, og der tror jeg, det stop­per. Frank­rig har langt fle­re mat­chvin­de­re end Eng­land - jeg tror sim­pelt­hen ik­ke, at Island hol­der til den kva­li­tet, spil­le­re som Gri­ez­mann, Pog­ba og Pay­et kom­mer med.

Men det, vi ved, er, at La­ger­bäck kom­mer til at stil­le med de sam­me 11 og med den sam­me tak­tik, hvor man vil prø­ve at ud­nyt­te Frank­rigs fejl. Der er ik­ke man­ge tra­e­ne­re, der står så fast på de­res kon­cept, som han gør, og det er for det me­ste en styr­ke. Og i hol­dets lejr de kom­men­de da­ge be­hø­ver man stort set ik­ke tra­e­ne. Der er må­ske nog­le små tak­ti­ske ju­ste­rin­ger, men der­u­d­over hand­ler det om re­sti­tu­tion, om at spi­se rig­tigt og hol­de ben og ho­ve­d­er fri­ske. FOR MIG ER der to isla­en­din­ge, der isa­er stik­ker ud: Rag­nar Si­gurds­son, som jeg selv har tra­e­net i FCK, og Gyl­fi Si­gurds­son. De var out­stan­ding mod Eng­land, og det er me­get sja­el­dent, at man ser en spil­ler med 10-tal­let på ryg­gen, som Gyl­fi Si­gurds­son har, va­e­re så sta­erk i du­el­spil­let og la­ve et så helt igen­nem hel­hjer­tet de­fen­sivt ar­bej­de gen­nem al­le 90 mi­nut­ter i al­le kam­pe.

Og Rag­nar Si­gurds­son vi­ste mod Eng­land det, jeg hu­sker fra ham i hjem­me­kam­pe mod Ga­la­ta­s­a­ray og Ju­ven­tus i Cham­pions Le­ague, nem­lig at han i de her sto­re kam­pe kan ram­me et ni­veau, der er helt ut­ro­ligt, når han hol­der sin kon­cen­tra­tion. Det sid­ste kan nog­le gan­ge va­e­re hans svag­hed, men han er en mand til de sto­re kam­pe.

Jeg har egent­lig en løs af­ta­le med ham om, at han skal til­ba­ge til FCK ef­ter den net­op af­slut­te­de sa­e­son. Det har han sagt fle­re gan­ge, at han ger­ne vil, men jeg fø­ler, at den af­ta­le bli­ver lø­se­re og lø­se­re og er ved at gli­de ud af ha­en­der­ne på mig i takt med det, der sker ved EM.

Han kun­ne godt va­e­re en spil­ler, som man­ge Pre­mi­er Le­ague-klub­ber vil­le over­ve­je som en sup­ple­rings­spil­ler til for­sva­ret. At spil­le så­dan en kamp mod net­op Eng­land er det bedste ud­stil­lings­vin­due, man kan få, for eng­la­en­de­re er of­te sig selv na­er­mest. Der er dog og­så den ting om­kring ham, at han spil­ler i en me­get rig klub, Kras­no­dar, hvor han tje­ner rig­tig godt. DE TO 1/8-FI­NA­LER man­dag af­ten, Spa­ni­enIta­li­en og Eng­land-Island, blev for mig og­så bil­le­det på, at de tra­e­ner­sty­re­de hold kla­re­de sig bed­re end de spil­ler­sty­re­de hold. Man kun­ne sim­pelt­hen se, at La­ger­bäck og Con­te sty­re­de Island og Ita­li­en, hvor­i­mod spil­ler­ne sty­re­de me­re hos Spa­ni­en og Eng­land.

Eng­land og Spa­ni­en spil­ler alt for frit. Al­le spil­le­re gør, hvad de vil ude på ba­nen. Så bli­ver kon­cep­tet for dår­ligt. Og hvis det ik­ke kø­rer for hol­det, må man ha­ve no­get at fal­de til­ba­ge på. Det kør­te ik­ke for Ita­li­en mod Sve­ri­ge, men da vid­ste al­le, hvad de skul­le la­ve de­fen­sivt. og så ud­nyt­te­de man de fejl, der op­stod. For Island kør­te det ik­ke mod Un­garn, men de spil­le­de godt for­svars­spil og fik de­res po­int.

Spa­ni­en spil­ler en slags Bar­ce­lo­na-fod­bold. Men det gik al­le­re­de i stå ved VM for to år si­den, og det gik i stå igen den­ne gang, for­di de spil­ler alt for lang­somt med alt for man­ge pas­nin­ger og alt for lidt i la­eng­de­ret­nin­gen. Og det be­ty­der, at mod­stan­de­ren he­le ti­den kom­mer på den rig­ti­ge si­de. Skal du spil­le den ty­pe fod­bold, skal du for­ment­lig ha­ve Suárez, Ney­mar og Mes­si for­an dig, men Spa­ni­en har ’kun’ No­li­to, Mora­ta og Silva, og det er to-tre hak ned i for­hold til Bar­ce­lo­na.

Og så sy­nes jeg, at del Bosque var for tro mod si­ne før­ste 11, for hver­ken Silva, Fà­bre­gas el­ler No­li­to spil­le­de op til de­res bedste. En spil­ler som Ko­ke kun­ne må­ske ha­ve la­vet no­get an­det, og hvis man ab­so­lut skal spil­le po­s­ses­sionfod­bold, hvor­for spil­ler man så ik­ke med Thi­a­go, som må­ske er den bedste til det af al­le, og som er vant til det fra Gu­ar­di­o­la i Bay­ern?

Og ta­ger man Eng­land mod Island, spil­ler de må­ske den dår­lig­ste kamp dér, hvor vi igen så en ten­dens til, at Roo­ney van­drer over he­le ba­nen og vir­ker helt ude af form. De­le Al­li van­drer og­så over he­le ba­nen. Stur­rid­ge spil­ler ude af sin bedste po­si­tion, som er som forward, og Ster­ling får gen­valg ef­ter me­get sva­ge pra­e­sta­tio­ner.

Det skuf­fen­de med Eng­land er må­den, de spil­ler på. Al­le lø­ber rundt, det er sva­ert at se, hvad det er, de prø­ver på. Jeg har me­get stor respekt for Roy Hod­g­son, som jeg har haft som tra­e­ner, og som bå­de er en fan­ta­stisk tra­e­ner og per­son, men det er ri­me­ligt at stil­le spørgs­måls­tegn ved hans kamp­stra­te­gi, hans ud­skift­nin­ger og hans star­top­stil­ling. Det vir­ke­de ik­ke, som om han fandt ud af, hvad hans bedste hold var. NU SKAL ENG­LAND så ha­ve ny land­stra­e­ner, og der er ik­ke en åben­lys en­gelsk kan­di­dat. Jeg kan se, at book­ma­ker­ne kø­rer på Alan Par­dew. Der er og­så Ed­die Howe fra Bour­ne­mouth som et al­ter­na­tiv, og jeg sy­nes godt, at han kun­ne va­e­re et bud, men pro­ble­met er, at han har nul in­ter­na­tio­nal er­fa­ring. Og så skal vi hu­ske, at det­te er Eng­land, og der kan der godt ske no­get så use­ri­øst, som at Alan Shea­rer sid­der i et tv-stu­die og si­ger, at han må­ske kun­ne va­e­re in­ter­es­se­ret, og så kan han bli­ve en kan­di­dat, selv om han kun har tra­e­net ot­te kam­pe i Newcast­le, og da end­te man med nedryk­ning.

Men så­dan no­get kan eng­la­en­der­ne godt bli­ve var­me på al­li­ge­vel. MANAGER I FC KØ­BEN­HAVN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.