Det blo­di­ge slag og ra­ed

BT - - SUMMER -

DEN STO­RE KRIG Sla­get ved Som­me skrev sig ind i hi­sto­ri­en som det mest blo­di­ge af sin slags no­gen­sin­de på sin tid. Me­re end 300.000 men­ne­sker mi­ste­de li­vet, og i dag min­des de, når Stor­bri­tan­ni­en og Frank­ring i fa­el­les­skab mar­ke­rer 100-års­da­gen for dets be­gyn­del­se ved min­des­ma­er­ket i Thiep­val i Nord­frank­rig. Mi­ni­stre, stats­le­de­re, den en­gel­ske kon­ge­fa­mi­lie og yder­li­ge­re 10.000 men­ne­sker for­ven­tes at mø­de op til min­de­høj­ti­de­lig­he­den i dag. Sla­get ved Som­me fandt sted na­er flo­den Som­me i det nord­li­ge Frank­rig og hen over 141 da­ge blev 1.089.000 sol­da­ter sår­et, hvoraf 310.500 dø­de.

Dødstal­let fra det ska­eb­nesvan­gre slag kom så­le­des til at ud­gø­re na­e­sten seks pro­cent af de 5.525.000 personer, som om­i­ste­de li­vet un­der he­le Før­ste Ver­denskrig, der va­re­de fra den 28. juli 1914 til den 11. novem­ber 1918.

Blandt de al­li­e­re­de styr­ker gik sla­get isa­er hårdt ud over bri­ter­ne og de øv­ri­ge sol­da­ter fra det bri­ti­ske stats­sam­fund, der ud­gjor­de om­kring en tred­je­del af døds­sta­ti­stik­ker­ne, hvil­ket og­så er år­sa­gen til, at sla­get si­den­hen isa­er er ble­vet min­det af det bri­ti­ske folk.

Det forta­el­ler Hans Hen­rik Ap­pel, mu­se­ums­in­spek­tør ved Dan­marks mu­se­um for Før­ste Ver­denskrig, Mo­se­de Fort.

»Man min­des sta­dig­va­ek Før­ste Ver­denskrig - isa­er på Re­mem­be­ran­ce Day den 11. novem­ber, hvor der py­n­tes op med rø­de val­mu­er. Den blev et sym­bol på liv, der spi­rer frem ef­ter kri­gen, for­di den som det ene­ste blom­stre­de op på de søn­der­bom­be­de, må­ne­lig­nen­de slag­mar­ker,« si­ger han. Krigs­ra­eds­ler der nå­e­de hjem For før­ste gang i hi­sto­ri­en kun­ne man do­ku­men­te­re, hvad der ske­te på slag­mar­ker­ne tak­ket va­e­re op­fin­del­sen Un­der Før­ste Ver­denskrig var ild­kraf­ten ble­vet så mas­siv, at kri­gen lå­ste sig fast i skyt­te­gra­ve­ne af ka­me­ra­et. Men for­di ka­me­ra­er­ne sta­dig­va­ek var sto­re og langt­fra mo­bi­le, kun­ne man ik­ke ta­ge dem med der­ud, hvor sol­da­ter­ne ka­em­pe­de. I ste­det fil­me­de man alt det, der ske­te i bag­lan­det: Sol­da­ter der mar­che­re­de mod fron­ten, ka­no­ner der skød og ik­ke mindst al­le kri­gens of­re, når de blev bå­ret til­ba­ge til lej­re­ne.

Og fil­me­ne, man send­te hjem og vi­ste i bi­o­gra­fer over he­le Eu­ro­pa, ryste­de be­folk­nin­ger over he­le kon­ti­nen­tet.

»Folk strøm­me­de til for at se den film, der var ble­vet la­vet, og de var for­fa­er­de­de. Det var vir­ke­lig før­ste gang, man fik set kri­gens li­del­ser. Ind­til da hav­de man mest set gla­de sol­da­ter på vej mod fron­ten, og nu så man i ste­det dø­de og lem­la­e­ste­de un­ge ma­end. En an­mel­del­se af den før­ste vis­ning be­ret­ter om lar­men­de stil­hed ef­ter vis­nin­gen, ind­til en kvin­de plud­se­lig brød sam­men i gråd,« forta­el­ler Hans Hen­rik Ap­pel. Ud­mat­tel­ses­krig En af ho­ved­sår­sa­ger­ne til det hø­je dødstal er iføl­ge mu­se­ums­in­spek­tø­ren, at man ik­ke helt vid­ste, hvor­dan man bedst skul­le bru­ge de nye, kraf­ti­ge vå­ben.

»Un­der Før­ste Ver­denskrig var ild­kraf­ten ble­vet så mas­siv, at kri­gen lå­ste sig fast i skyt­te­gra­ve­ne. Her­fra skød og bom­be­de man hin­an­den, ind­til man så en lil­le åb­ning, man kun­ne ryk­ke frem til. Men når det ske­te, var man me­get ud­sat og kun­ne nemt be­sky­des af fjen­den i skyt­te­gra­ve­ne. Der­for gik kri­gen i høj grad hen og blev et spørgs­mål om at over­vin­de fjen­den ved at ud­mat­te ham og sli­de hans res­sour­cer op,« si­ger Hans Hen­rik Ap­pel. • A: B: C: D: FOTOS: SCANPIX, MARY EVANS/RO­BERT HUNT COLLECTION, LIBRARY OF CONGRESS, POUDOU99

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.