Tour-stjer­nen uden nyk­ker

Dan Mar­tin ha­der, når der ik­ke er tid til at skri­ve au­to­gra­fer til al­le. Det er der al­drig un­der Tou­ren. BT har mødt stjer­ne­ryt­te­ren, der be­skri­ves som yd­myg­he­den selv

BT - - TOUR DE FRANCE - Mads Kind­berg Nielsen | ni­el@sporten.dk

Ho­tel Al Muli­no hvi­ler i den lil­le by Maas­me­che­len 10 ki­lo­me­ter nord for den hol­land­ske gra­en­se. En hvid­kal­ket og gam­mel møl­le tår­ner sig op bag ho­tel­lets fla­de ho­ved­byg­ning. Det lig­ner et idyl­lisk po­st­kort fra det fla­de bel­gi­ske land­skab. Ho­tel­let ud­gør ba­sen for Wor­ld Tour-hol­det Etixx-Qu­i­ck-Step før for­års­klas­si­ke­ren Liè­ge-Ba­stog­neLiè­ge. Val­get af mid­ler­ti­dig bo­pa­el pas­ser for­ry­gen­de til et af hol­dets stør­ste nav­ne i som­me­rens Tour de France, ire­ren Da­ni­el ’Dan’ Mar­tin.

Bri­an Holm, sport­s­di­rek­tør på Etixx-Qu­i­ck-Step, be­skri­ver Dan Mar­tin som den stjer­ne­ryt­ter med ab­so­lut fa­er­re­st nyk­ker af dem, dan­ske­ren er stødt på gen­nem si­ne man­ge år i cy­kel­ver­de­nen. Og det er godt nok man­ge år.

»De fle­ste stjer­ner skal ha­ve et an­be­fa­let brev af jour­na­li­ster 14 da­ge før, og så kom­mer de ik­ke al­li­ge­vel. Dan Mar­tin kan du skri­ve en sms-be­sked til 10 mi­nut­ter før, og så kom­mer han ned fra sit va­e­rel­se og ta­ger in­ter­viewet stil­le og ro­ligt,« si­ger Bri­an Holm.

Det er li­ge pra­e­cis, hvad Dan Mar­tin gør på Ho­tel Al Muli­no. Etixx-Qu­i­ck-Steps klas­se­ments­håb i Tou­ren slen­trer hen til det run­de bord, som BT og an­dre me­di­er al­le­re­de sid­der om­kring, hil­ser ven­ligt på al­le jour­na­li­ster og sva­rer på al­le spørgs­må­le­ne. Det sid­ste gør han fyl­dest­gø­ren­de. Stil­le og ro­ligt. Dan Mar­tin ef­ter­la­der på in­tet tids­punkt ind­tryk­ket af, at han er tra­et af op­ma­er­k­som­he­den.

Cy­kel­fa­mi­lie Sam­men med Mark Ca­ven­dish, Brad­ley Wig­gins og Chris Froo­me hø­rer Dan Mar­tin til i ka­te­go­ri­en af de mest kend­te cy­kel­nav­ne fra det bri­ti­ske kon­ti­nent, men du ma­er­ker det ik­ke på ham. Det er nu el­lers ik­ke, for­di at han ik­ke har no­get at ha­ve det i - han har vun­det sto­re en­da­ge­sløb som Liè­geBa­stog­ne-Liè­ge og Il Lom­bar­dia. Al­li­ge­vel frem­står han som yd­myg­he­den selv, og der er et sim­pelt svar på, hvor­for han sta­dig hol­der de bar­be­re­de ben so­lidt plan­tet på jor­den.

»Det kom­mer af at ha­ve va­e­ret på den an­den si­de af heg­net,« si­ger Dan Mar­tin, der er vok­set op i cy­kel­milø­jet som søn af den bri­ti­ske ryt­ter Neil Mar­tin, og fort­sa­et­ter:

»Jeg har ind­set, hvor hel­di­ge vi er at va­e­re i den po­si­tion, som vi er i som pro­fes­sio­nel­le cy­kel­ryt­te­re. Når vi kø­rer opad i Al­per­ne el­ler Py­re­na­e­er­ne, vil hver ene­ste per­son i si­den af vej­en va­e­re den, der kla­trer. Det må vi ik­ke glem­me. Fak­tisk ta­en­ker jeg ik­ke på spørgs­mål som det. Jeg er ba­re mig selv. Må­ske stam­mer det fra min fa­mi­lie og min on­kel (Step­hen Ro­che, red.), der vandt Tou­ren (Ro­che vandt Tour de France i 1987, red.). Det har al­drig va­e­ret no­get stort for mig. Jeg har al­tid va­e­ret om­kring de stør­ste stjer­ner i sporten. De har va­e­ret ne­de på jor­den, så hvor­for skul­le jeg ik­ke og­så va­e­re det?«

Fans er der nok af til Tour de France, som Dan Mar­tin kø­rer sin fjer­de ud­ga­ve af i 2016. De stil­ler sig før hver ene­ste eta­pe for­an hold­bus­ser­ne, og de står der igen ef­ter eta­pen. De ta­ger sel­fies med ynd­lings­ryt­ter­ne og tvin­ger i va­er­ste fald kug­le­pen­nen i hån­den på hel­te­ne, så au­to­gra­fen kan sik­res.

Ale­ne cy­kel­lø­bet Tour de France er i for­vej­en stres­sen­de for ryt­ter­ne, og til­ste­de­va­e­rel­sen af tusindvis af fans og den sto­re op­ma­er­k­som­hed la­eg­ger kun til i det reg­ne­styk­ke. Det på­vir­ker dog ik­ke Da­ni­el Mar­tin ne­ga­tivt - sna­re­re tva­er­ti­mod.

Når vi kø­rer opad i Al­per­ne el­ler Py­re­na­e­er­ne, vil hver ene­ste per­son i si­den af vej­en va­e­re den, der kla­trer. Det må vi ik­ke glem­me Dan Mar­tin

»Jeg ser in­gen grund til, hvor­for vi ik­ke skul­le bru­ge tid på fan­se­ne. Du spil­der in­gen ener­gi, men bru­ger kun lidt tid på det. For mig vil­le det kra­e­ve me­re ener­gi at va­e­re et røv­hul end ven­lig og sød. Ved star­ten på en eta­pe prø­ver hund­re­de­vis af men­ne­sker al­tid at få en au­to­graf, men vi har ik­ke nok tid til det, for vi er og­så nødt til at gø­re vo­res job. Vi er nødt til at skul­le skri­ve os ind til eta­pen, og med to mi­nut­ter igen kan jeg ik­ke ba­re stop­pe op og skri­ve au­to­gra­fer el­ler få ta­get bil­le­der med fans. Men jeg får det vir­ke­lig dår­ligt, når der ik­ke er tid til det,« si­ger Da­ni­el Mar­tin.

Har ta­get den hår­de vej Bri­an Holm til­la­eg­ger sin stjer­ne­ryt­ters yd­myg­hed de ir­ske ge­ner.

»Når de fle­ste ryt­te­re, må­ske isa­er un­ge ryt­te­re, får lidt suc­ces, tror de hur­tigt, at de er det fem­te med­lem af Oa­sis. Det rammer ik­ke ir­la­en­der­ne. Det er sgu char­me­ren­de,« si­ger han og bak­kes op af Alex Rasmussen, der i 2012 og 2013 var hold­kam­me­rat med Dan Mar­tin på Gar­min Sharp-hol­det.

»Han har ta­get den hår­de vej. Han er en god ven, og han var ski­de­fed at kø­re for,« si­ger Alex Rasmussen.

Apro­pos det med at kø­re på cy­kel, som trods alt og­så er en del af li­vet som pro­fes­sio­nel ryt­ter ved si­den af al fan-plej­en, er det no­get, som Dan Mar­tin er god til. Ty­pe­ma­es­sigt min­der han lidt om Mo­vistars sta­er­ke spa­ni­er Alejan­dro Val­ver­de - Mar­tin kan spur­te, er god tek­nisk og opad og har en flot re­sul­tat­lis­te.

»Mit mål er al­tid at vin­de eta­per i en Grand Tour. Al­le­re­de nu har jeg ud­set 2. eta­pe som en god eta­pe for mig (2. eta­pe slut­ter med 3 ki­lo­me­ter-stig­nin­gen Côte de la Gla­ce­rie, red.). Med en mas­ses­purt på 1. eta­pe kan jeg må­ske kø­re mig i den gu­le trø­je da­gen ef­ter. Jeg kom­mer til at ta­en­ke fra dag til dag, for mi­ster du for me­get tid på en eta­pe, er du fa­er­dig i klas­se­men­tet, som jeg ved, at jeg kan slut­te i top 10 i,« si­ger Da­ni­el Mar­tin.

»Jeg har et had/ka­er­lig­heds­for­hold til Tou­ren. Det er bå­de det fe­de­ste og va­er­ste løb i ver­den. Der er me­get stress for­bun­det med at­mos­fa­e­ren, kon­stant me­di­e­be­vå­gen­hed. Det er sjovt, for det er jo det sam­me, der gør det til det fe­de­ste løb. Til de fle­ste an­dre løb er det me­get af­slap­pen­de, men i Tou­ren be­ty­der alt, hvad du si­ger og gør, no­get. Da jeg mis­se­de den i 2014, ma­er­ke­de jeg vir­ke­lig, hvor me­get jeg sav­ne­de at va­e­re der. Det fik mig til at ind­se, hvor spe­ci­el Tou­ren er,« si­ger Dan Mar­tin.

I 2013 vandt Dan Mar­tin en bjer­ge­ta­pe i Tour de France for­an Jakob Fuglsang, der blev num­mer to i spur­ten.

Og målsa­et­nin­gen for Tour de France? Den lig­ger li­ge til høj­re­pe­da­len. Hvad be­ty­der Tour de France for dig?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.