Fra Øst

BT - - NYHEDER -

li­se­rin­gen med diplo­ma­ti­ske mid­ler, og der­for har man igen åb­net for at mø­des med Rusland i Na­to-Rusland Rå­det,« si­ger Sten Ryn­ning.

»Nej, det be­hø­ver man ik­ke. Vi skal nok reg­ne med, at for­hol­det mel­lem Na­to og Rusland bli­ver pra­e­get af en ri­va­li­se­ring, men den kan sta­bi­li­se­res. Sker det, kan vi le­ve med den,« si­ger Sten Ryn­ning. In­gen ny ’kold krig’ Selv om for­hol­det til Pu­tin er så køligt, at Na­to-lan­de­ne skal ba­lan­ce­re på et knivsa­eg for ik­ke at for­va­er­re det, vil mu­se­ums­di­rek­tør Pe­er Hen­rik Han­sen fra Lan­gelands­for­tet ik­ke ta­le om en ny kold krig. Det er trods alt for dra­ma­tisk. Na­to for­sta­er­ker sin ag­gres­si­ve re­to­rik og si­ne ag­gres­si­ve hand­lin­ger na­er vo­re gra­en­ser­r­skab med Na­to Spa­en­din­gen er op­trap­pet. Rusland har valgt at ud­for­dre Eu­ro­pas or­den med mi­li­ta­e­re mid­ler, og det har skabt en ri­va­li­se­ring. Rusland øn­sker ik­ke at få en af­ta­le om part­ner­skab med Na­to Sten Ryn­ning, pro­fes­sor fra cen­ter for krigs­stu­di­er på Syd­dansk Uni­ver­si­tet 1983 Rus­ser­ne sky­der et ci­vilt syd­kore­ansk ru­te­fly ned, der ved en fejl­ta­gel­se var flø­jet ind i rus­sisk luftrum over Sak­ha­lin-halvø­en. Ned­skyd­nin­gen skyl­des mu­lig­vis sov­jet­tisk frygt for et ame­ri­kansk ato­mart over­ra­skel­ses­an­greb 1989 Ber­lin­mu­ren fal­der. Fra 1984 og frem til 1989 af­spa­en­des for­hol­det 1990 Tyskland gen­for­e­nes ved, at DDR op­hø­rer med at ek­si­ste­re. 1991 Sov­je­tu­ni­o­nen går i op­løs­ning. og frem til er ro­li­ge­re ti­der

»Jeg vil ik­ke kal­de det for en ny kold krig. Man skal ik­ke bru­ge et gam­melt ud­tryk til at be­skri­ve en helt ny si­tu­a­tion. I gam­le da­ge hav­de vi en helt op­delt ver­den: Da var det ik­ke ba­re USA og Sov­je­tu­ni­o­nen, men to magtblok­ke, der stod over­for hin­an­den. Mas­sivt ud­ru­stet med atom­vå­ben. Der er vi ik­ke i dag. Pu­tin har ik­ke den sam­me mi­li­ta­e­re styr­ke som den­gang. Han kan godt fin­de ud af at mob­be de små, men han er ik­ke i stand til at af­gø­re kon­flik­ten med Ukrai­ne. In­den man slår fast med syv­tom­mer­søm, at vi er på vej mod en ny pe­ri­o­de med et køli­ge­re for­hold mel­lem øst og vest, skal man hu­ske, at Pu­tin har holdt en me­re af­da­em­pet to­ne på det se­ne­ste,« si­ger Pe­er Hen­rik Han­sen. 2013 Ukrai­ne drop­per til­na­er­mel­se til EU. En lavi­ne af be­gi­ven­he­der fø­rer til, at pr­orus­si­ske styr­ker in­va­de­rer det øst­li­ge Ukrai­ne.

Den sto­re mi­li­ta­e­rø­vel­se, som Na­to gen­nem­før­te for et par uger si­den i Po­len og de bal­ti­ske lan­de hav­de til for­mål at tra­e­ne indsa­et­tel­sen af den hur­ti­ge re­ak­tions­styr­ke, som man og­så kal­der for Na­tos spy­d­spids.

Og Pu­tin har dog ik­ke da­em­pet to­nen me­re, end at han i en ta­le til det rus­si­ske par­la­ment har tru­et med at styr­ke Ruslands kamp­be­red­skab. ’Ag­gres­siv re­to­rik’ »Na­to for­sta­er­ker sin ag­gres­si­ve re­to­rik og si­ne ag­gres­si­ve hand­lin­ger na­er vo­re gra­en­ser,« sag­de han.

Ta­len blev holdt i an­led­ning af 75-året for Na­zi­tys­klands an­greb på Sov­je­tu­ni­o­nen 22. ju­ni 1941. 2014 Rusland an­nek­te­rer Krim­halvø­en. 2016 Rusland tru­er Sve­ri­ge og Fin­land med sank­tio­ner, hvis de bli­ver fuld­gyl­di­ge med­lem­mer af Na­to. Na­to gen­nem­fø­rer stor øvel­se i Po­len og i Øster­sø­en. Spa­en­din­ger­ne be­gyn­der igen at ma­ni­feste­re sig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.