DBU kan la­e­re af Island

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

IDE SE­NE­STE DA­GE er der ble­vet de­bat­te­ret om må­den, det island­ske lands­hold har op­nå­et de­res re­sul­ta­ter ved det­te EM på. Islands hold er byg­get op med et stramt zo­ne­for­svar, hvor al­le 10 mark­spil­le­re ved, hvad de skal gø­re ind­byr­des. De ved, hvor­dan de skal hol­de de­res ind­byr­des af­stand på hol­det. Det er Islands styr­ke.

De spil­ler me­get ger­ne på kon­tra, hvis de kan det. Og de er og­så me­get gla­de for at spil­le på død­bol­de. Det er det, jeg tror, der kol­li­de­rer med den tra­di­tio­nel­le, dan­ske må­de at se på fod­bold,

Island har et en­kelt kon­cept og spil­ler med me­get lil­le ri­si­ko. Det gør de, for­di de spil­ler ud fra de fa­er­dig­he­der, der er på hol­det.

De vil­le al­drig ha­ve få­et den­ne EM-op­le­vel­se, hvis de prø­ve­de at spil­le som Bra­si­li­en, el­ler som Dan­mark gjor­de, da de var bedst un­der Mor­ten Ol­sen el­ler som det dan­ske lands­hold i 80er­ne med Laud­rup, Elkja­er og Ler­by. De vil­le al­drig kom­me så langt, for de har ik­ke hol­det og fa­er­dig­he­der­ne til at spil­le på den må­de.

OG SÅ ER spørgs­må­let – hvad kan Dan­mark la­e­re af Island?

Jeg sy­nes, DBU med for­del kan ta­ge en stu­di­e­tur til Island og Lars La­ger­bäck og få nog­le go­de ind­s­park i for­hold til det kol­lek­ti­ve for­svars­spil.

Island ved, hvor­dan de vil spil­le for­svars­spil. De har en fa­el­les tan­ke­gang om, hvor­dan de vil gø­re det. Al­le på hol­det ken­der det 100 pro­cent, og det gør, at de kan ska­be re­sul­ta­ter mod hold med langt bed­re fod­bold­spil­le­re. Det kan DBU og må­ske og­så dansk fod­bold la­e­re ut­ro­ligt me­get af.

Spørgs­må­let er så, om DBU vil spil­le for­svar på den må­de. Det er jeg ik­ke sik­ker på. Kan Pe­ter Rud­ba­ek og Flem­m­ing Berg forta­el­le, hvor­dan DBU ser på det kol­lek­ti­ve for­svars­spil? Hvor­dan de vil spil­le for­svars­spil på ung­doms­hol­de­ne? Er der en plan for det? Det er jeg me­get usik­ker på.

JEG TROR DOG og­så, at Island som hold kan la­e­re no­get af den tra­di­tio­nel­le, dan­ske må­de at ta­en­ke fod­bold på. Hvis de skal ta­ge det na­e­ste skridt, må de bi­be­hol­de de­res rig­tigt go­de for­svars­spil og se, om de kan ud­vik­le spil­le­re, der er end­nu bed­re med bol­den. Og som er me­re kre­a­ti­ve. Så kan de må­ske ud­vik­le sig til et me­re kre­a­tivt hold med bol­den.

Men for at ska­be det skal Island ha­ve fle­re spil­le­re med høj in­di­vi­du­el kva­li­tet. Og der­for sy­nes jeg, at dis­kus­sio­nen om rig­tig el­ler for­kert spil­lestil egent­lig er død­født.

For Island bli­ver jo nødt til at spil­le fod­bold i for­hold til de res­sour­cer og de fa­er­dig­he­der, de har på hol­det. Er du god i for­sva­ret, er du god på kon­tra, er du god på død­bol­de, bli­ver du jo nødt til at spil­le ud fra det og ar­bej­de på den sid­ste bid, som er spil­let mod et etab­le­ret for­svar.

I MIN VER­DEN er det helt idi­o­tisk, hvis man spil­ler på en an­den må­de end den, man har hold til. Det går galt, og man får in­gen go­de op­le­vel­ser. Det ga­el­der i vir­ke­lig­he­den for et­hvert hold, at man skal spil­le ud fra si­ne spids­kom­pe­ten­cer og ud fra, hvad der pas­ser bedst til éns hold. Og dér har Island gjort det rig­tig, rig­tig godt. Et vig­tigt punkt for mig er, at Island er sat op af en tra­e­ner som Lars La­ger­bäck, der kan vi­dere­for­mid­le sit bud­skab, hvil­ket han har gjort rig­tig godt. Ita­li­en og Tyskland har for­må­et det un­der den­ne slut­run­de. Til gen­ga­eld har hold som Spa­ni­en, Eng­land og må­ske end­da og­så Belgien va­e­ret for ustruk­tu­re­ret, og det har va­e­ret ty­de­ligt i de­res af­gø­ren­de kam­pe. De får ik­ke de op­ti­ma­le re­sul­ta­ter net­op på grund af de­res mang­len­de struk­tur.

MEN LAD MIG slå fast, at jeg sy­nes, det er vig­tigt, at Dan­mark be­hol­der sin fod­bold­kul­tur. De skal ik­ke spil­le som Island. Det er ik­ke min po­in­te, men DBU kan dog la­e­re me­get af Island i for­hold til det kol­lek­ti­ve for­svars­spil. For­bun­det må og­så ha­ve respekt for, at der er for­skel­li­ge må­der at spil­le fod­bold på.

Ta­enk, hvor ke­de­ligt det vil­le va­e­re, hvis al­le spil­le­de Bar­ce­lo­na-fod­bold. Hvis al­le spil­le­de på én be­stemt må­de. Det vil­le ik­ke va­e­re in­ter­es­sant. Det in­ter­es­san­te er, at der er for­skel­li­ge må­der at vin­de i fod­bold på.

Fod­bold er sta­dig den sport i ver­den, hvor der kom­mer de stør­ste over­ra­skel­ser. Spe­ci­elt på lands­holds­ni­veau for der er der min­dre for­skel mel­lem na­tio­ner­ne. Det be­ty­der, at Island kan ska­be de sto­re re­sul­ta­ter ud fra de­res go­de kol­lek­tiv.

FO­TO: REUTERS

DBU kan med for­del ta­ge en stu­di­e­tur til Island og Lars La­ger­bäck (ne­derst til ven­stre) og få nog­le go­de ind­s­park i for­hold til det kol­lek­ti­ve for­svars­spil, me­ner Stå­le Sol­bak­ken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.