Af og til fø­ler jeg mig lidt som Ge­ne­ral Rom­mel

BT - - TOUR DE FRANCE -

FOR MIG HAND­LER Tour de Fran­ce om kon­cen­tra­tion. Jeg ta­ger ik­ke de sto­re fø­lel­ser med, men ta­en­ker, at vi skal ha­ve det til at fun­ge­re med ryt­ter­ne, me­ka­ni­ker­ne og alt det an­det. Det he­le skal klap­pe, og det er det, jeg fo­ku­se­rer på. In­tet an­det. Jeg ko­ger det al­tid ned til ét fo­kus på sel­ve op­ga­ven.

Ta­en­ker jeg tan­ken videre, fa­sci­ne­rer det mig, at jeg sid­der der med mi­kro­fo­nen til hol­dra­dio­en i sport­s­di­rek­tør­bi­len og af­gør cy­kel­hi­sto­ri­en. I hvert fald på nog­le eta­per. Hvis vi som sprin­ter­hold be­slut­ter os for at kø­re i si­de­vin­den på en flad eta­pe, øde­la­eg­ger det må­ske Nairo Qu­in­ta­nas Tour de Fran­ce, for­di det kom­mer til at ko­ste ham dy­re­ba­re se­kun­der.

Det er en sinds­syg magt, jeg har som sport­s­di­rek­tør, når vi fra bi­len si­ger ’kør’ el­ler ’kør ik­ke’. Jeg fø­ler mig af og til lidt som Ge­ne­ral Rom­mel, den ty­ske ge­ne­ral fra 2. ver­denskrig, i Pan­ser­sla­get. Du har he­le cy­kel­hi­sto­ri­en i din hånd. Det er vold­somt dra­gen­de, og du kan bli­ve så høj af en­dor­fi­ner, hvis du la­der krop­pen og dig selv ri­ve med.

Men I må for­stå, at hvis du dum­mer dig, lig­ger dit ho­ved på et fad li­ge bag­ef­ter. Hvis den tan­ke kom­mer til mig un­der Tou­ren, prø­ver jeg at un­der­tryk­ke den og hol­de den ne­de. I ste­det fo­re­stil­ler jeg mig al­tid, at jeg sid­der til et klub­mester­skab i Kon­ge­lun­den på Ama­ger i ste­det for i ver­dens stør­ste cy­kel­løb med mil­li­o­ner af tv-se­e­re. DET ER LIDT, som når du hol­der fored­rag for 400 men­ne­sker - dér fo­ku­se­rer du på, at du ba­re snak­ker med dig selv. Be­gyn­der du at fo­ku­se­re på det sto­re bil­le­de i Tou­ren, ram­mer stres­sfak­to­ren dig, og det du­er ik­ke i for­hold til vo­res tak­tik i sel­ve lø­bet for­u­den de men­ne­ske­li­ge kon­se­kven­ser, der og­så er ved stress.

Ja, vi er un­der pres, men det ga­el­der om ik­ke at va­e­re ban­ge for kon­se­kven­ser­ne. Bli­ver vi det, går der kaf­fe­bar i den i cy­kel­lø­bet. Så tør vi må­ske ik­ke ta­ge chan­cer­ne og kø­re på van­vit­ti­ge tids­punk­ter, som på den ene si­de får te­le­fo­ner­ne til at glø­de med ra­sen­de per­so­ner, der spør­ger ’hvad fan­den har I gang i’, men som sam­ti­dig er det, der gi­ver os de spek­taku­la­e­re sej­re, som vi for ek­sem­pel tid­li­ge­re har vun­det med Mark Ca­ven­dish. PÅ ETIXX-QU­I­CK-STEP KØ­RER vi ik­ke ef­ter klas­se­men­tet som sådan. Uden at va­e­re fa­vo­rit bør Dan Mar­tin kun­ne kø­re sig i top 10, men vi går ef­ter eta­pe­sej­re­ne og den gu­le fø­rer­trø­je. At ha­ve den gu­le fø­rer­trø­je i Tou­ren er det ta­et­te­ste, du kom­mer på at va­e­re Mi­ck Jag­ger. Det er helt sinds­sygt, så stort det er, og dit ord er lov, når du ba­e­rer den el­ler er med på hol­det.

På før­ste og an­den eta­pe er der go­de mu­lig­he­der for os i for­hold til eta­pe­sej­re og fø­rer­trøj­en, men når det kom­mer til top­pen af klas­se­men­tet, in­ter­es­se­rer det mig ik­ke, hvem der vin­der. Jeg er fak­tisk split­ter­ra­ven­de li­geg­lad.

Når det så er skre­vet, lig­ner Chris Froo­me det bed­ste bud, men Team Sky får af og til nog­le ud­s­ving. Det aen­drer dog ik­ke på, at Sky som re­gel al­tid har tre mand med, når det ga­el­der i bjer­ge­ne.

Al­ber­to Con­ta­dor er mest in­ter­es­sant, for­di dan­ske­re ik­ke rig­tig kan fin­de ud af, at Bjar­ne Ri­is ik­ke har ham på sit hold la­en­ge­re. Det skal den dan­ske pres­se og­så li­ge vaen­ne sig til. Ud­over Chris Hor­ner er det sja­el­dent, at folk be­gyn­der at kø­re sta­er­ke­re i den al­der, så lad os kon­sta­te­re, at Al­ber­to Con­ta­dor - på trods af si­ne fan­ta­sti­ske ev­ner på en cy­kel har va­e­ret dér. ØNSKETAENKNINGEN SET UDEFRA kun­ne va­e­re Nairo Qu­in­ta­na, der kom­mer fra det min­dre og sym­pa­ti­ske, me­get gam­mel­dags Mo­vistar-hold, der gør tin­ge­ne, som var vi i 1976. Det er char­me­ren­de, at de ik­ke gør det he­le så kom­pli­ce­ret, og jeg tror, de fle­ste cy­kel­fans har sym­pa­ti for Qu­in­ta­na.

Ser vi bort fra klas­se­mentska­no­ner­ne og po­di­e­plad­ser­ne i Pa­ris for at se me­re over­ord­net på lø­bet, hå­ber jeg ik­ke, at det bli­ver så tak­tisk fast­låst, som det har va­e­ret tid­li­ge­re. De gam­le in­di­a­ner­ud­brud er ved at dø ud - i dag hand­ler det me­re om si­de­vind og syg­dom, som Chris Froo­me jo var ved at ta­be Tou­ren på sid­ste år. I dag er ryt­ter­ne me­get me­re li­ge, og ma­ski­ner som Mi­gu­el In­du­rain og Lan­ce Arm­strong ek­si­ste­rer ik­ke me­re. Tour de Fran­ce 2016 bli­ver spa­en­den­de at føl­ge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.