Den ae­g­te Roskil­de-va­re (...don’t get me wrong)

BT - - DEBAT -

Roskil­de var der før­ste gang i de tid­li­ge fir­se­re. Sta­er­kt i erin­drin­gen står en - som jeg hu­sker det - hvid­kla­edt Chris­sie Hyn­de på vej ud på en lang gang­bro i det bøl­gen­de pu­bli­kums­hav. Hug­gen­de på sin gu­i­tar, med sort pan­de­hår og dit­to ey­e­li­ner, mens hun vo­kalt le­ve­re­de The Pre­ten­ders’ tun­ge, men dog me­lo­di­ske hit ’Dont get me wrong’ ud til ro­ck­fol­ket. Egent­lig var Pre­ten­ders vok­set ud af punk­be­va­e­gel­sen, men det var småt med sam­fund­skri­tik­ken og eks­pe­ri­men­ter­ne i grup­pens san­ge og op­tra­e­den. Me­re so­lid ro­ck li­ge ud ad lan­de­vej­en med Hyn­de som det ka­rak­te­ri­sti­ske og vel­syn­gen­de blik­fang end kras sam­fund­skri­tik og fuck­fin­ger. EGENT­LIG LIDT ATYPISK Roskil­de, der ger­ne vil va­e­re lidt an­der­le­des, og som man ik­ke kan be­skyl­de for at gå ef­ter det nem­me, po­pu­la­e­re og hit­ba­se­re­de. Der har va­e­ret und­ta­gel­ser, ja­vel, men man har hver gang for­søgt at fin­de til­ba­ge i Roskil­de-ån­den, der me­re hand­ler om at ta­ge an­svar for ver­den og gø­re den til et bed­re sted at va­e­re. På den der lidt for is­ce­ne­sat­te og kon­cep­tu­a­li­se­re­de må­de. I dag vil man helt sik­kert - trods ta­et sam­ar­bej­de med Tu­borg, Red Bull og an­dre me­gakom­merci­el­le ak­tø­rer - kal­de Roskil­de for en po­li­tisk kor­rekt festi­val. I år har man for­nem­mel­sen af, at der er skru­et end­nu en tand op for det po­li­ti­ske og sam­fund­sen­ga­ge­ren­de. Roskil­de ta­ger stil­ling. Vi ta­ler om en festi­val, der al­tid har in­tro­du­ce­ret nye, fa­sci­ne­ren­de og ekso­ti­ske nav­ne fra den sto­re ver­den for dan­sker­ne - og de man­ge uden­land­ske ga­e­ster . Det in­ter­na­tio­na­le og åben­he­den spil­ler med an­dre ord en me­get vig­tig rol­le. I ÅR UDTRYKT med den sym­bol­ske og ut­ra­di­tio­nel­le åb­ning af Oran­ge Sce­ne, hvor det sy­ri­ske band ’The Or­che­stra of Sy­ri­an Mu­si­ci­ans’ le­ve­re­de en no­get atypisk start på Roskil­de 2016. En ge­stus til de man­ge flygt­nin­ge, der er be­rørt af kri­gens ra­eds­ler i Sy­ri­en. For de festi­val­ga­e­ster, der over­va­e­re­de kon­cer­ten, lød det dog som om, at det sym­bol­ske desva­er­re over­strå­le­de de mu­si­kal­ske kva­li­te­ter i den be­slut­ning. Det var vist en fad op­le­vel­se på Oran­ge Sce­ne. Det sam­me kan man ik­ke si­ge om ca­na­di­ske Neil Yo­ung fre­dag af­ten. Tva­er­ti­mod. I sam­ful­de tre ti­mer tryl­le­bandt han og ban­det Pro­mi­se of the Re­al de op­lag­te til­hø­re­re, så langt øjet rak­te. Ja, Neil Yo­ung Olav Skaa­ning An­der­sen, er og­så en ’bud­skabs-sanger’, der me­get di­rek­te ta­ler om en grøn­ne­re pla­net og hol­der med den lil­le far­mer mod stor­ka­pi­ta­len. Men som det er til­fa­el­det med den lidt yn­gre Bru­ce Springs­te­en, sker det med en ae­gt­hed, man ik­ke kan kon­cep­tu­a­li­se­re sig til.

Neil Yo­ung er over 70 år og har sit på det tør­re. Men han spil­ler af nød­ven­dig­hed. For­di han ik­ke kan la­de va­e­re

NEIL YO­UNG ER over 70 år gam­mel og har sit på det tør­re. Han be­hø­ver ik­ke at rej­se ver­den rundt for at le­ve­re tre ti­mers uaf­brud­te mu­si­kal­ske forta­el­lin­ger om men­ne­skets over­greb mod na­tu­ren. Han kan ba­re ny­de li­vet på sin ranch i Ca­li­for­ni­en. Men han gør det af nød­ven­dig­hed. For­di han ik­ke kan la­de va­e­re. For­di han har no­get, han vil af med. For­stå mig ret. Der er ik­ke no­get galt med sy­risk mu­sik, Snow­den, ak­ti­vis­me, equa­li­ty, sustai­na­bi­li­ty, per­for­man­ces og an­dre god­heds­flos­k­ler og -ar­ran­ge­men­ter. Men hvor­for på en ro­ck­festi­val? Hvor­for ik­ke ba­re gi­ve de tak­nem­li­ge ga­e­ster de sto­re, ae­g­te mu­si­kop­le­vel­ser, de er kom­met for at få. Don’t get me wrong, som vi sang i 80’er­ne. Vi vil ba­re ger­ne ha­ve den ae­g­te va­re. Og­så i Roskil­de.

27. ju­ni 16 kom­men­ta­rer

La­es og de­bat­tér ugens ledere på bt.dk/le­der

Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Jeg har ik­ke no­gen po­li­ti­ske for­bil­le­der – jeg er ba­re mig selv. Li­ge­gyl­digt hvem man nu kun­ne fin­de på at ha­ve som for­bil­le­de, så er der helt sik­kert og­så nog­le ting ved ved­kom­men­de, som man ik­ke bry­der sig om. Derfor er det sva­ert for mig li­ge­frem at ha­ve ved­kom­men­de som for­bil­le­de. Hvad er din vig­tig­ste ma­er­kesag? Det er at få Li­be­ral Al­li­an­ce til at fun­ge­re og få suc­ces, for­di Li­be­ral Al­li­an­ces po­li­tik kan gø­re en po­si­tiv for­skel i Dan­mark. Det har va­e­ret min ho­ved­op­ga­ve og mit ho­ved­fo­kus at byg­ge par­ti­et op til, hvor det er i dag og for­hå­bent­ligt end­nu la­en­ge­re. Det er alt­så ik­ke så­dan nog­le en­kel­te sa­ger i dansk po­li­tik, jeg ar­bej­der på, men deri­mod he­le par­tiets po­li­tik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.