N

BT - - SØNDAG -

u sa­et­ter jeg den op i kryd­set!’. 10-åri­ge Bir­kir ta­ger til­løb og får med et kna­størt spark ramt bol­den på en må­de, så den får net­ma­sker­ne til at blaf­re. Bir­kirs bed­ste ven Adelste­inn smi­ler og blan­der sig i hans vil­de ju­bels­ce­ner. Reg­nen si­ler ned fra oven, men det er in­gen hin­dring for de to ven­ner. De tra­e­ner på en kunst­stof­ba­ne i Reykjavik-for­sta­den Kó­pa­vogur, hvor de island­ske lands­holds­spil­le­re selv drøm­te om at bli­ve stjer­ner, da de var børn. I man­dags sad Bir­kir og Adelste­inn kli­stret til ska­er­men og fulg­te de­res ido­ler, da sa­gaø­ens fod­bold­hel­te helt sen­sa­tio­nelt slog Eng­land ved EM i fod­bold og kva­li­fi­ce­re­de sig til kvart­fi­na­len, hvor de fran­ske va­er­ter ven­ter i af­ten.

Island gik fuld­sta­en­dig i stå un­der kam­pen mod Eng­land, som he­le 99,8 pro­cent af al­le island­ske tv-se­e­re fulg­te med i.

Bu­tik­ker måt­te luk­ke, og på tor­vet i Reykjavik stod island­ske mi­ni­stre skul­der ved skul­der med fol­ket, hvor kam­pen blev vist på storska­erm.

Den island­ske fod­bol­deu­fori kom­mer da og­så på et sa­er­de­les be­lej­ligt tids­punkt for at­lan­ter­havs­fol­ket. Det er nem­lig la­en­ge si­den, isla­en­din­ge­ne har haft no­get at smi­le ad. Først var der bank­krak­ket, der send­te tu­sin­der af isla­en­din­ge på fal­lit­tens rand, så aske­sky­en, der lam­me­de fly­tra­fik­ken i he­le Eu­ro­pa, og for ny­lig trak så Pa­na­ma-skandalen over­skrif­ter i he­le ver­den, hvor Islands stats­mi­ni­ster blev fa­el­det for at skju­le pen­ge i skat­te­ly.

Men nu er smi­le­ne så til­ba­ge hos Bir­kir, Adelste­inn og de an­dre isla­en­din­ge – tak­ket va­e­re mira­kel­ma­ger­ne på grønsva­e­ren.

BT er ta­get til Island for at fin­de ud af, hvad der gem­mer sig bag den uku­e­li­ge op­ti­mis­me. For hvor­dan kan en na­tion på stør­rel­se med Aar­hus – med kun lidt over 300.000 ind­byg­ge­re – over­rump­le de sto­re og ska­be fod­bold­magi?

Sva­ret gem­mer sig sand­syn­lig­vis i isla­en­din­ge­nes lyst og ev­ne til at for­bed­re sig – og­så når det ser sva­e­rest ud.

10 ti­mer på fod­bold­ba­nen

Li­ge­som Bir­kir og Adelste­inn til­brag­te 26-åri­ge Pe­tur Sve­in­s­son man­ge ti­mer på fod­bold­ba­ner­ne, da han var min­dre. Han ar­bej­der i dag som tøm­rer og bor sta­dig i den lil­le bygd Mos­fells­ba­er, hvor han trå­d­te si­ne bar­nesko og fod­bold­støv­ler.

»Vi spil­le­de ut­ro­lig me­get fod­bold, da jeg var min­dre. Nog­le da­ge var vi på fod­bold­ba­nen i 10 ti­mer. Det var en leg for os, men vi var og­så me­get fo­ku­se­re­de på at bli­ve bed­re. Man si­ger, at isla­en­din­ge er et sta­e­digt fol­ke­fa­erd, og det pas­ser,« forta­el­ler han, da BT be­sø­ger Mos­fells­ba­er for at fin­de ind til ker­nen af den island­ske men­ta­li­tet.

Iføl­ge pro­fes­sor Au­dur Hauks­dot­tir fra Vig­dís Fin­n­bo­gadót­tir In­sti­tut­tet i Reykjavik har Island en små­stats­men­ta­li­tet, der gør, at man gi­ver den en ek­stra skal­le, når man står over for Go­li­at.

»Når fod­bold­lands­hol­det gør det fan­ta­stisk, så op­le­ver vi, at vi har en styr­ke, vi ik­ke tro­e­de, vi hav­de. In­gen hav­de jo reg­net med, at vi hav­de en chan­ce ved EM. Vi er jo så små,« si­ger Au­dur Hauks­dot­tir.

Island er da på al­le må­der og­så en af de mind­ste na­tio­ner på ver­dens­kor­tet. Lan­det, der – for­u­den fod­bold – er kendt for si­ne gej­se­re og man­ge vulka­ner, lig­ger på en be­ske­den 175. plads over ver­dens fol­ke­ri­ge­ste na­tio­ner. Rol­len som un­der­dog har isla­en­din­ge­ne af­fun­det sig med i år­hund­re­der – fak­tisk li­ge si­den lan­det blev lagt ind un­der Dan­mark i 1380, da Dan­mark og Nor­ge blev sam­let un­der én kon­ge.

Går de­res eg­ne ve­je

Isla­en­din­ge­ne føl­te sig trå­dt på, da den dan­ske kon­ge i 1602 ind­før­te han­dels­mo­nopol på Island. Det be­tød, at den dan­ske kon­ge hav­de første­ret til de island­ske va­rer, men han var sam­ti­dig for­plig­tet til at for­sy­ne den island­ske be­folk­ning, der var ud­for­dret af vind og vejr og dår­li­ge af­grø­der. På grund af den dan­ske for­bin­del­se er island­ske børn og un­ge i fle­re hund­re­de år ble­vet un­der­vist i dansk.

Den 62-åri­ge he­steav­ler og far­mer Gud­mun­dur Jons­son fra Mos­fells­ba­er hu­sker ty­de­ligt, hvor­dan dansk var en del af hans fol­ke­sko­le­tid. Han re­pra­e­sen­te­rer det gam­le Island, hvor går­den og be­drif­ten gik vi­de­re fra ge­ne­ra­tion til ge­ne­ra­tion. Selv­om han og hu­stru­en hav­de øn­sket, at ét af de­res tre børn hav­de over­ta­get går­den, så har de ind­set, at ti­der­ne skif­ter. De un­ge isla­en­din­ge har be­hov for at gri­be ud ef­ter de mu­lig­he­der, der by­der sig. Hans søn er ud­dan­net in­ge­ni­ør, og døtre­ne ar­bej­der hhv. med it og er fa­briks­ar­bej­der på en alu­mi­ni­ums­fa­brik.

»Jeg har stor respekt for, at de ik­ke vil ar­bej­de med land­brug. Jeg har hel­ler ik­ke haft en snak med dem om det. De un­ge går de­res eg­ne ve­je, og de for­føl­ger de ud­dan­nel­ses­mu­lig­he­der, der er,« forta­el­ler han, da BT mø­der ham ved hans gård, der er klemt in­de i en stor­slå­et na­tur med is­kla­ed­te bjerg­top­pe og fro­di­ge da­le.

Selv­om han er gå­et på pen­sion, hja­el­per han sta­dig sin bror, der har over­ta­get be­drif­ten. 16 Fort­sa­et­ter si­de 8

JONAS SIVKAER PETTERSEN BAX LINDHARDT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.