Til en fuser

BT - - KULTUR -

Festi­val­le­del­sen i sam­ar­bej­de med po­li­ti­et vi­ste sig at va­e­re godt gea­ret, da en ulyk­ke­lig tra­ge­die ind­traf nat­ten til lør­dag. En un­ge kvin­de mi­ste­de be­vidst­he­den i sit telt og dø­de ef­ter­føl­gen­de på ho­spi­ta­let. Et kri­se­be­red­skab blev straks iva­er­k­sat. Der blev til­budt hja­elp til ven­ner­ne, og der blev kon­se­kvent spa­er­ret af til den un­ge kvin­des telt­lejr, så ven­ner­ne kun­ne få fred. Som, ef­ter hvad jeg har hørt, i øv­rigt har va­e­ret go­de til at ta­ge sig af hin­an­den. Li­ge­som kon­klu­sio­ner­ne ved­rø­ren­de lig­syn iføl­ge po­li­ti­et først bli­ver of­fent­ligt til­ga­en­ge­li­ge i dag man­dag. Som me­di­e­mand kan man gø­re sig si­ne tan­ker i den sam­men­ha­eng, men som bor­ger og far, der sam­ti­dig kan hu­ske Pearl Jam-ka­ta­stro­fen, er det end­da me­get po­si­tivt at se. Stor ca­deau til Roskil­de og po­li­ti­et. På de so­ci­a­le me­di­er, i blogu­n­i­ver­ser med me­get me­re kan al­le luf­te en of­fent­lig me­ning. Det er de­mo­kra­ti at lar­ge. Men kan vi ik­ke en gang for al­le bli­ve eni­ge om, at Roskil­de Festi­va­lens le­del­se ik­ke kan la­eg­ges til last, hvor­dan de 130.000 ga­e­ster op­fø­rer sig, mens de op­hol­der sig på plad­sen? Den dio­ny­si­ske druk- og stof­kul­tur er ik­ke skabt af hver­ken Roskil­de Festival el­ler po­li­ti. Det er et kul­tu­relt og sam­funds­ma­es­sigt fa­eno­men, pro­blem om man vil. Når en dan­sker vil ha­ve sig en ba­jer, så ta­ger han sig en ba­jer. El­ler hvid­vin, hvis man er stats­mi­ni­ster. I sid­ste en­de er det et fora­el­dre­ansvar. Roskil­de Festival åb­ne­de Oran­ge Sce­ne med et po­li­tisk sta­te­ment i form af The Sy­ri­an Or­che­stra med ga­e­ster. En un­der­streg­ning af årets te­ma. Om det har med­vir­ket til at øge den so­ci­a­le be­vidst­hed hos del­ta­ger­ne, kan man selv­føl­ge­lig ik­ke af­la­e­se. Til gen­ga­eld ved vi, at den igen i år for­svin­der, når mu­sik­ken stop­per. Som det kan ses, når man for­la­der festi­val­plad­sen, har man­ge del­ta­ge­re igen la­det de­res af­fald og tel­te lig­ge og fly­de i telt­om­rå­det. Rent ud sagt no­get svineri og en hån mod de flygt­nin­ge, der vin­te­r­en igen­nem har måt­tet sove i telt­lej­re rundt om­kring i ver­den. Gør som ved en fest, jeg var til for ny­lig: indfør taleforbud - når mu­sik­ken spil­ler. Ufat­te­ligt så man­ge, der er me­re op­ta­ge­de af at over­dø­ve mu­sik­ken ved at knev­re, plapre og rå­be for­an sce­ner­ne end af at lyt­te. Det er dis­respekt over for mu­sik, mu­si­ke­re og an­dre festi­val­del­ta­ge­re. Jeg må in­drøm­me, at da jeg lag­de mig til at sove ef­ter Neil Yo­ung-kon­cer­ten for­le­den, le­ge­de jeg med tan­ken om at op­fin­de en form for på­budt mund­kurv til al­le del­ta­ge­re, der gi­ver stød, hvis man ta­ler in­den­for en ra­di­us af mu­siks­ce­ner­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.