Ykel­spor­ten’

BT - - TOUR DE FRANCE -

REPOR­TA­GE »Pe­ter Sa­gan har red­det cy­kel­spor­ten!« Or­de­ne kom­mer promp­te fra Tin­kof­fs flam­boy­an­te og evigt kon­tro­ver­si­el­le ejer, rus­si­ske Oleg Tin­kov, in­den gårs­da­gens start i den ve­st­fran­ske kyst­by Gr­an­vil­le. Eta­pe­star­ten har til­truk­ket tu­sind­vis af til­sku­e­re i al­le al­dre - fra spa­ed­børn i mi­ni-cy­kel­tri­ko­ter til se­ni­o­rer, der sik­kert kan hu­ske, den­gang de fran­ske lan­de­vejs­hel­te hed Lou­is Bo­bet og Jaques Anquet­il.

De er al­le kom­met for at over­va­e­re, hvor­dan Tou­rens enor­me cir­kus med skrig­far­ve­de hold­bus­ser, gak­ke­de re­k­la­me­bi­ler og over 2.000 me­di­e­folk fol­der sig ud en man­dag mor­gen.

Men de fle­ste er først og frem­mest kom­met for at se Pe­ter Sa­gan. Den 26-åri­ge slo­vak, der er ble­vet spor­tens kran­se­kage­fi­gur. Derop­pe er han endt, for­di han er me­re end en suc­ces­fuld cy­kel­ryt­ter. Be­va­res, han er en fan­ta­stisk cy­kel­ryt­ter - re­ge­ren­de ver­dens­me­ster, fi­redob­belt vin­der af Tou­rens grøn­ne po­int­trø­je og ak­tu­el in­de­ha­ver af lø­bets le­gen­da­ri­ske gu­le fø­rer­trø­je.

Men Sa­gan til­fø­rer lø­bet no­get end­nu vig­ti­ge­re end re­sul­ta­ter.

Cy­kel­spor­ten har i dag ud­vik­let sig til en kli­nisk og da­ta­dre­ven videnskab, hvor ryt­ter­ne ken­der de­res krop og mak­si­ma­le yde­ev­ne ned til den mind­ste de­tal­je. Na­e­sten alt er sty­ret af tak­tik og fy­si­o­lo­gisk fak­ta, og uhy­re lidt bli­ver over­ladt til til­fa­el­di­ge og lu­ne­ful­de ka­rak­ter­tra­ek som ’vove­mod’ og ’egois­me’.

Og det er her, re­bel­len Pe­ter Sa­gan tra­e­der ind med sin egen ty­de­li­ge pro­test.

Slo­vak­ken bla­e­ser nem­lig på for­nuf­ten og til­fø­rer spor­ten det im­pulsi­ve og det ufor­ud­si­ge­li­ge - dét old school fran­ske ro­man­ti­ke­re kal­der for ’pa­na­che’ (Vove­mod og stil, red.).

Får Pe­ter Sa­gan plud­se­lig lyst til at gå i ud­brud på vej ned ad et bjerg, ka­ster han frygt­løst sin cy­kel og sig selv ned ad de bu­e­de ve­je med over 100 ki­lo­me­ter i ti­men.

Og får Pe­ter Sa­gan lyst til at kø­re de sid­ste me­ter af en eta­pe kun på bag­hju­let, gør han det.

Og får Pe­ter Sa­gan lyst til at ge­nind­spil­le den af­slut­ten­de ti­vo­li-sce­ne fra ’Grea­se’, så kla­e­der slo­vak­ken sig ud som Dan­ny Zuko og genop­fø­rer sam­men med sin ka­e­re­ste ’You’re the one that I want’ ned til mind­ste de­tal­je. Søg ’Sa­gan’ og ’Grea­se’ på YouTu­be - du vil ik­ke for­try­de det. Froo­me kan ik­ke føl­ge med Sa­gan går si­ne eg­ne ve­je, og pu­bli­kum el­sker ham for det. Og det er det, Oleg Tin­kov me­ner med, at Pe­ter Sa­gan har red­det cy­kel­spor­ten.

»Pe­ter er det, cy­kel­spor­ten har haft brug for la­en­ge. Det kan godt va­e­re, at Froo­me har vun­det Tou­ren et par gan­ge og må­ske igen i år er den sta­er­ke­ste i fel­tet, men han når ik­ke Pe­ter til so­k­ker­ne, når det kom­mer til ka­ris­ma og se­va­er­dig­hed.«

»Kig ud på pu­bli­kum. Se, hvor man­ge der står ved vo­res bus i for­hold til Team Skys bus. Pe­ter vin­der nok ik­ke Tour de Fran­ce, men han er lø­bets stør­ste stjer­ne,« un­der­stre­ger rus­se­ren.

Kort ef­ter bli­ver for­ha­en­get, der da­ek­ker Tin­koff-bus­sens ind­gang, truk­ket til si­de, og som en for­san­ger på Wem­bley tra­e­der Pe­ter Sa­gan ud til en hyl­dest, der vil­le gø­re Mi­ck Jag­ger og Bo­no mis­un­de­li­ge. Og han lig­ner ik­ke de an­dre cy­kel­ryt­te­re - sna­re­re en gar­vet ro­ck­stjer­ne med sit lan­ge, bøl­ge­de, ka­stanje­far­ve­de hår. Som en ar­ti­kel i The Wall Stre­et Jour­nal for­le­den så ma­len­de skrev:

»Det er ik­ke hå­ret på en ty­pisk cy­kel­ryt­ter. Det er hå­ret på en mand, der hol­der et sva­erd i den ene hånd, mens han ka­em­per med en ti­ger - og må­ske en to­ho­ve­det ørn - på for­si­den af et fan­ta­sy-teg­ne­se­ri­e­blad.« Slovaki­ets stør­ste Det er lidt af et syn at se Pe­ter Sa­gan tril­le gen­nem men­ne­ske­ha­vet i Gr­an­vil­le. Der bli­ver nok ta­get en 2-3.000 bil­le­der af ham på de 500 me­ter fra bussen til ind­skriv­nings­po­di­et, og der bli­ver råbt og skre­get på al­ver­dens sprog.

Isa­er slo­vakisk. En ha­er af slo­vak­ker føl­ger tro­fast de­res stjer­ne på rund­t­u­ren i det fran­ske.

»Sa­gan er et ka­em­pe navn i Slovaki­et. Han er helt sik­kert den stør­ste og mest po­pu­la­e­re sport­s­mand i Slovaki­et. Stør­re end selv Ma­rek Hamsik (fod­bold­spil­ler, red.) og is­ho­ck­ey­stjer­ner­ne,« forta­el­ler sport­s­re­dak­tør på den slo­vaki­ske avis Plus Je­den Den, Tho­mas Tan­ci­bok, der føl­ger Tin­koff-stjer­nen ta­et un­der Tou­ren.

»Det er al­tid in­ter­es­sant at da­ek­ke Sa­gan, for man ved al­drig, hvad han vil sva­re, når man stil­ler ham et spørgs­mål. Han kan sva­re i øst og i vest. Han er ik­ke som an­dre, der har et stan­dards­var, han la­der det va­e­re op til sin ak­tu­el­le ma­ve­for­nem­mel­se.« Kon­gen og prin­sen Da Pe­ter Sa­gan en­de­lig når frem til ind­skriv­nings­po­di­et, er man ik­ke i tvivl om, at Tour­kon­gen er an­kom­met. Et in­fer­no af ju­bel og ka­me­rablitz slip­pes løs. Og på po­di­et vir­ker selv Prins Al­bert, der nor­malt gnub­ber al­bu­er med klo­dens stør­ste sport­s­stjer­ner, beno­vet. Over at mø­de man­den, der har red­det cy­kel­spor­ten.

Og så gør det i øv­rigt ik­ke ind­tryk­ket af Sa­gan min­dre spek­taku­la­ert, at han ta­ler, som om, han kon­stant har en tøj­k­lem­me på na­e­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.