Og der blev

BT - - NYHEDER -

NEKROLOG var op gen­nem op­va­ek­sten, sat­te det dy­be spor i ham at vok­se op i fat­tig­dom på sten­bro­en på Nør­re­bro med kon­stan­te be­kym­rin­ger om, hvor­vidt der var råd til lej­rsko­le og al­le de an­dre ting, som al­le de an­dre børn fik. Samt ik­ke mindst dét at vok­se op uden en far, uden gra­en­ser, uden au­to­ri­tet.

At hans ver­den ik­ke var for tø­sed­ren­ge, op­sum­me­re­de han selv i et in­ter­view i Po­li­ti­ken.

»Jeg kom­mer fra Sten­ga­de på Nør­re­bro, søn af en en­lig mor, min far tog sit eget liv – ha­eng­te sig i en fa­engsels­cel­le og bum-bum-bum.« Fra­va­e­ren­de far Hans far var en flyvsk og flam­boy­ant irsk kunst­ma­ler. Og Mads Hol­ger re­sul­ta­tet af en kortva­rig af­fa­e­re.

Det kun­ne ta­el­les på én hånd, hvor of­te han så sin far, ind­til han i 2001 sad på en nat­klub i Pa­ris og modt­og en op­ring­ning fra sin mor. En ad­var­sel om, at hans far na­e­ste dag vil­le va­e­re at fin­de på avi­ser­nes for­si­der. Som ’Hiv-man­den’.

I 16 år hav­de Jo­hn Lindsay Litt­le – som fa­de­ren hed – vidst, at han hav­de hiv. I al­le åre­ne hav­de han dyr­ket ube­skyt­tet sex. Mindst to kvin­der var ble­vet smit­tet. Nu var fa­de­ren ble­vet an­holdt og va­re­ta­egts­fa­engs­let i Gøte­borg.

»Det var ma­er­ke­ligt. Jeg kan hu­ske, at jeg ger­ne vil­le se ham, og at jeg blev vred, da po­li­ti­et ik­ke vil­le la­de mig be­sø­ge ham,« sag­de Mads Hol­ger til BT sid­ste år om ti­den, hvor far og søn før­te utal­li­ge sam­ta­ler på te­le­fo­nen, en slags synds­for­la­del­ser, kald­te han dem.

Sam­me dag som han blev idømt syv år fa­engsel, valg­te fa­de­ren at ta­ge sit eget liv. Sel­vi­s­ce­nesa­et­tel­sen Det var ef­ter fa­de­rens død, at Mads Hol­ger be­gynd­te at gø­re sit ind­t­og i me­di­er­ne. Og helt syn­lig blev han, da han i 2007 gif­te­de sig med den den­gang kend­te tv-va­ert Pau­la Lar­rain.

AE­g­te­ska­bet va­re­de kun ot­te må­ne­der, men dér hav­de Mads Hol­ger al­le­re­de bidt sig fast i slad­der­s­pal­ter­ne ved at true sin ko­nes dan­se­part­ner i det po­pu­la­e­re tv-pro­gram ’Vild med dans’. Det blev han po­li­ti­an­meldt for.

Si­den fyld­te de skar­pe hold­nin­ger og sel­vi­s­ce­nesa­et­tel­sen me­re og me­re. Selv til det sid­ste is­ce­ne­sat­te Mads Hol­ger var kendt for sin ublu kri­tik af sit eget par­ti. Vi har sam­let en ra­ek­ke skar­pe ci­ta­ter om De Kon­ser­va­ti­ve og alt mu­ligt an­det: han sig som den sid­ste ro­man­ti­ker, da han lør­dag – to da­ge før han tog li­vet af sig – lag­de et bil­le­de ud på sin Fa­ce­book-si­de, der lig­ne­de no­get fra et ka­er­lig­heds­dra­ma fra en svun­den tid: En velkla­edt mand si­de om si­de med en smuk kvin­de i langt blaf­ren­de skørt. Slen­tren­de hen over sand­klit­ten un­der en blå, blå him­mel.

Hvad end han var, Mads Hol­ger, så var han selv­skabt. Fra bun­den og he­le vej­en op til top­pen med tu­sind­vis af føl­ge­re på sin blog ’Den sid­ste ro­man­ti­ker’ og som ra­diova­ert, hvor te­o­lo­gen Mads Hol­ger – for det var han og­så – i pro­gram­met ’Skrif­te­sto­len’ dis­ku­te­re­de tro og ek­si­stens.

Der lå og­så ne­der­lag. Ik­ke mindst det po­li­ti­ske, som blev stil­let til skue, da Mads Hol­ger sid­ste år valg­te at stil­le op som fol­ke­tings­kan­di­dat for De Kon­ser­va­ti­ve og led et svi­den­de ne­der­lag.

Uku­e­lig som Mads Hol­ger var, var han ik­ke de­sto min­dre over­be­vist om, at han var man­den, der en dag skul­le le­de par­ti­et. Og brin­ge det til­ba­ge til for­ti­dens stor­hed. ’Pas­sio­ne­ret og vi­den­de’ Og til­sy­ne­la­den­de var han i sin idérig­dom og even­tyr­lyst ustop­pe­lig. I hvert fald hvis hans ka­e­re­ste, dra­ma­ti­ker Kat­hri­ne Ma­ria Amann, står til tro­en­de:

»Mads Hol­ger er en ka­rak­ter og en per­son, der fyl­der me­get. Han har hold­nin­ger til alt – og er ik­ke bleg for at yt­re dem i så­vel ti­de som uti­de. Han er et us­a­ed­van­ligt en­ga­ge­ret, pas­sio­ne­ret og vi­den­de men­ne­ske, men vi le­ver ik­ke de­sto min­dre nok et langt me­re ro­ligt liv, end de fle­ste tror,« sag­de hun i et in­ter­view med Eu­rowo­man og for­tal­te vi­de­re:

»Som­me­ti­der er han in­si­ste­ren­de ind­til det uli­de­li­ge, og når han får en idé – og dem får han en del af – slip­per han den ik­ke li­ge med det før­ste. Det er un­der al­le om­sta­en­dig­he­der ik­ke ke­de­ligt at ken­de Mads Hol­ger. Der er al­tid et even­tyr li­ge i na­er­he­den.«

Han hav­de en ny drøm, et nyt even­tyr, iføl­ge en af si­ne ven­ner. Han vil­le gø­re sin pra­esteud­dan­nel­se fa­er­dig og slå sig ned som pra­est på Fyn.

I ste­det sluk­ke­de han en­de­gyl­digt even­ty­ret i et som­mer­hus på Thurø. Hvor­for, får vi må­ske al­drig sva­ret på.

Mads Hol­ger ef­ter­la­der – ud over sin ka­e­re­ste – sin mor, halv­sø­ster og to mo­stre. Han hav­de in­gen børn. Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti li­der af et hånd­bold­syn­drom. Det­te skal for­stås så­le­des, at vi be­trag­ter os selv som en ver­dens­sen­sa­tion, når vi vin­der i hånd­bold. Imid­ler­tid har in­gen her­hjem­me rig­tig of­ret op­ma­er­k­som­hed på, at den­ne sports­gren, som vi selv har op­fun­det, slet ik­ke ek­si­ste­rer i re­sten af ver­dens be­vidst­hed. Den vir­ke­li­ge ver­den er fløjten­de li­geg­lad med hånd­bold, og så­dan ri­si­ke­rer det og­så at en­de med Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti, der­som der ik­ke hand­les nu

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.