Tho­mas Riis

BT - - TOUR DE FRANCE -

søn af Bjarne Riis »Vi er i Pa­ris for at ta­ge imod ham, når fel­tet kom­mer ind på ChampsÉlysées. Men jeg gla­e­der jeg mig nok mest til, at vi skal i Dis­neyland ...« »Det bedste ord til at be­skri­ve før­stesa­len i CSCs ho­ved­kvar­ter i Lyng­by den dag er ’trang’. Tem­pe­ra­tu­ren er vel ta­et på 40 gra­der. Jeg hu­sker det som en af som­me­rens var­me­ste da­ge, og af­sin­digt man­ge men­ne­sker er duk­ket op. Bå­de fra Dan­mark og fra ud­lan­det. Vildt nok, for ind­kal­del­sen fra pres­se­chef Bri­an Ny­gaard tik­ke­de først ind i da­gen før.

Da jeg an­kom­mer til lo­ka­let, er al­le sto­le for la­engst op­ta­get, og jeg kan kun li­ge klem­me mig ind til en plads helt op­pe langs po­di­et, hvor stak­ke­vis af mi­kro­fo­ner står mast sam­men.

Det er ik­ke man­ge da­ge si­den, at Bjarne Riis’ gam­le Tour-kam­me­ra­ter Erik Za­bel og Rolf Al­dag gik til be­ken­del­se for­an ver­denspres­sen i Tys­kland. In­drøm­me­de, at de hav­de va­e­ret topdopet i lø­bet af de­res kar­ri­e­rer. Så når Riis ind­kal­der til pres­se­mø­de, skal man ik­ke va­e­re spå­ko­ne for at reg­ne ud, hvad det hand­ler om. Det lig­ger i den grad i kor­te­ne.

Bri­an Ny­gaard er den før­ste, der ta­ger or­det. Han be­kla­ger over for de uden­land­ske jour­na­li­ster, der er kom­met lang­vejs fra:

»Det her kom­mer til at fo­re­gå på dansk, for det er i høj grad

Og han har ret. Det her er i høj grad en dansk genskriv­ning og pra­e­ci­se­ring af hi­sto­ri­en.

Og så går Riis på, og vi spid­ser al­le ører. Vi er godt klar over, at han vil in­drøm­me sit eget do­ping­mis­brug, Men vil han og­så si­ge no­get om ’Ope­ra­cion Pu­er­to’, der fandt sted sid­ste år? Vil han forta­el­le, at der og­så er fo­re­gå­et ulov­lig­he­der i hans tid som hol­de­jer?

»Jeg har ta­get do­ping. Jeg har ta­get EPO. Og det var i den pe­ri­o­de en del af min hver­dag,« si­ger Riis, men ’nø­jes’ med blot at gå til be­ken­del­se om­kring sin egen tid som ak­tiv ryt­ter. Men det gør han så og­så grun­digt. Det er et ek­stremt langt pres­se­mø­de. Langt over en ti­me. Der er spørgs­mål i høj­re og ven­stre, frem og til­ba­ge. Og han sva­rer på de fle­ste.

Han vir­ker for­bav­sen­de upå­vir­ket, Riis. Han er ik­ke sen­ti­men­tal. Jeg får ik­ke for­nem­mel­sen af, at han er ked af det. Han vir­ker i det he­le ta­get ri­me­lig cool om­kring he­le si­tu­a­tio­nen. Og så er jeg i øv­rigt dybt im­po­ne­ret over, at han kan hol­de ud af at sid­de i et sort jak­kesa­et in­de i den sau­na af et lo­ka­le. Jeg har selv kun en korta­er­met skjor­te på, og det er na­e­sten for me­get.

Jeg er ik­ke cho­ke­ret over de ting, han forta­el­ler. Han in­drøm­mer ba­re de ting, som vi på grund af den jour­na­li­stik, der har va­e­ret la­vet om ham i man­ge år, egent­lig godt har va­e­ret klar over i et styk­ke tid. Og be­ken­del­sen aen­drer hel­ler ik­ke ved, at jeg sta­dig er me­get skep­tisk over hans hol­de­jer­skab. Hans tro­va­er­dig­hed som hol­de­jer bli­ver ik­ke bed­re af, at han nu in­drøm­mer sit eget do­ping­mis­brug.

Han prø­ver at tra­ek­ke en streg i san­det, men jeg står sta­dig med en ufor­løst for­nem­mel­se. Bør der sta­dig va­e­re plads til Riis i cy­kel­spor­ten? Den for­nem­mel­se står jeg ik­ke ale­ne med, kan jeg ma­er­ke.

Men den op­le­vel­se, jeg som kna­egt hav­de i som­me­ren 1996, kan man ik­ke ba­re ta­ge fra mig. Det har jeg jo op­le­vet med de fø­lel­ser, jeg hav­de den­gang. Det kan et pres­se­mø­de 11 år se­ne­re ik­ke som så­dan aen­dre på. Der var en dan­sker, der vandt Tour de Fran­ce! Det op­le­ve­de jeg den­gang som en fan­ta­stisk ting. Men det aen­drer ik­ke ved, at jeg står med en klar fø­lel­se af, at han gjor­de det på en for­kert må­de ...«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.