CHRI­STI­NA SEDERQVIST

BT - - INDHOLD -

’Det er ik­ke far­ligt at va­e­re ban­ge’

Som­me ti­der er der no­get, man rig­tig ger­ne vil. Men som­me ti­der er dét, man ger­ne vil, skra­em­men­de... For­di man ik­ke er sik­ker på, hvor­dan man gør. Så­dan har jeg det tit. Jeg kan stå og kig­ge på alt det fan­ta­sti­ske, der lig­ger ude i ho­ri­son­ten. Jeg vil ger­ne der­ud, men der er langt. Vandet er dybt. Og må­ske fyldt med ha­jer.

Men bedst som jeg over­ve­jer for og imod, kom­mer min un­der­be­vidst­hed og skub­ber mig i vandet. Hel­dig­vis. Ih, hvor har jeg tit pla­sket rundt der­ne­de, hvor der kun var én mu­lig­hed: ’Svøm for hel­ve­de...’

Så­dan var det for seks år si­den, da jeg køb­te et hus. Jeg hav­de knok­let som et svin, le­vet på en sten og hav­de en­de­lig pen­ge til at fø­re min drøm ud i li­vet. Jeg bur­de va­e­re glad, men da flyt­te­fol­ke­ne var gå­et, og jeg sad ale­ne mel­lem al­le kas­ser­ne, var det ene­ste, jeg føl­te – pa­nik. Da jeg stop­pe­de på CBS for at leve af at skri­ve sjove ma­nuskrip­ter – pa­nik. Da jeg solg­te hu­set og køb­te en gård på lan­det – pa­nik. Pa­nik, pa­nik, pa­nik... Men ef­ter en tid bli­ver det hver­dag. Jeg op­da­ger, at selv om vandet er dybt, kan jeg sag­tens svøm­me. Så lig­ger jeg en stund og pla­sker rundt og so­ler mig i, hvor me­get jeg har op­nå­et i mit liv. Hvor man­ge møn­stre jeg har brudt, si­den jeg var lil­le og mi­ne fora­el­dre hav­de så sva­ert ved at over­skue mig, at jeg i pe­ri­o­der bo­e­de på bør­ne­hjem. Jeg ro­ser mig selv for mi­ne sej­re. Og er op­rig­tigt forun­dret over, at så­dan en lil­le, snot­tet an­den­ge­ne­ra­tions­ind­van­drer har op­nå­et alt dét, som jeg har. Men det bli­ver hur­tigt ke­de­ligt at pil­le nav­le. Og det har egent­lig al­drig in­ter­es­se­ret mig syn­der­ligt at kig­ge til­ba­ge. For der er man­ge langt me­re in­ter­es­san­te ting ude i ho­ri­son­ten. For hver gang jeg op­når no­get nyt, bli­ver ho­ri­son­ten på forun­der­lig vis flot­te­re og vil­de­re. Jeg må der­ud. For der er fle­re even­tyr, der ven­ter. I øje­blik­ket er jeg på dybt vand som nyud­sprun­gen in­struk­tør. Uden svøm­me­vin­ger har jeg ka­stet mig ud i at in­stru­e­re en tv-se­rie for børn. En se­rie på sinds­sygt man­ge af­snit, som skal op­ta­ges på sinds­sygt kort tid. Jeg mø­der folk, der si­ger, at jeg er hel­dig. De si­ger, at mu­lig­he­der­ne kom­mer let­te­re til mig, for­di jeg ’har fo­den in­den­for de rig­ti­ge ste­der’. Det gør mig ed­der­ra­sen­de. Jeg ved pra­e­cist, hvor jeg har lyst til at plan­te den fod... For prøv at hør, Bas­se. Min fod er, hvor den er, for­di jeg har ta­get et skridt fremad. Og end­nu et – og så li­ge et til. Når jeg får lov til ting, er det for­di, jeg ta­ger mod til mig og be­der om det. Og jeg bli­ver bed­re, for­di jeg tør la­e­re no­get nyt. Min ene­ste unik­ke for­del er min ra­ed­som­me barn­dom. Man si­ger, at folk skal ta­en­ke ud af bok­sen. Jeg vil vove den på­stand, at de af os, der er vok­set op uden en boks, har let­te­re ved det. Hvis in­gen voks­ne ska­ber tryg­ge ram­mer, ska­ber man dem selv. Og­så selv om de bli­ver ska­e­ve og grim­me, for­di man ik­ke har no­gen anel­se om, hvor­dan så­dan nog­le ram­mer ple­jer at se ud. Yder­me­re vaen­ner man sig til at va­e­re ban­ge. Man la­e­rer, på den hår­de må­de, at ver­den går vi­de­re, uan­set hvor ban­ge man er. Omsorgs­svigt gi­ver en hel del ro­bust­hed og kom­pe­ten­cer. Men jeg er ret sik­ker på, at der ik­ke er no­gen, der er mis­un­de­li­ge på den ’for­del’. Jeg har la­ert, at li­vet be­gyn­der, når man ik­ke flyg­ter fra ’ban­ge’. Al­le, der har op­nå­et no­get stort, har va­e­ret ban­ge un­der­vejs. Men ’ban­ge’ er ik­ke far­ligt. ’Ban­ge’ er en fø­lel­se – og fø­lel­ser går over. ’Ban­ge’ kan man vaen­ne sig til.

Så står du i vand­kan­ten og ser mod en fri­sten­de ho­ri­sont? Så gå ud i vandet. Svøm! Det ene­ste, du kan gø­re for­kert, er at gø­re in­gen­ting. Jeg har la­ert, at li­vet be­gyn­der, når man ik­ke flyg­ter fra ’ban­ge’. Al­le, der har op­nå­et no­get stort, har va­e­ret ban­ge un­der­vejs. Men ’ban­ge’ er ik­ke far­ligt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.