’JEG VAR SIM­PELT­HEN ALT FOR DES­PE­RAT’

BT - - SØNDAG -

Pia Dams­gaard Bach, 35 år Jour­na­list og en af for­fat­ter­ne til bo­gen ’El­sker mig for evigt’ og kvin­den bag Sing­les­pot.dk »Vi fort­sat­te med at ses. Når han hav­de tid og lyst. Med mig ven­ten­de ved te­le­fo­nen som en la­ek­ker­sul­ten hund­e­hvalp på jagt ef­ter en god­bid. Isa­er blan­din­gen af rød­vin og we­e­kend fik ham al­tid til at rin­ge til mig [...].

Der gik to lor­te-år før jeg fat­te­de det åben­ly­se. Og så tog det li­ge to år me­re for mig at kom­me mig over 1: Hvor to­talt idi­o­tisk og hjer­ne­lam jeg hav­de va­e­ret de fo­re­gå­en­de to år og 2: At ham, jeg var fo­rel­sket i, over­ho­ve­det ik­ke hav­de det på sam­me må­de. Ned­t­ur...

I dag – me­re end fi­re år se­ne­re – er jeg ret sik­ker på, hvad der var i vej­en med mig den­gang, og det hav­de in­tet med min va­egt, mit ud­se­en­de, min in­tel­li­gens el­ler man­gel på sam­me at gø­re, som jeg el­lers gik og bild­te mig selv ind. Jeg var sim­pelt­hen ba­re alt for des­pe­rat og kun­ne slet ik­ke fin­de ud af at va­e­re glad uden en ka­e­re­ste. En mand var min ene­ste vej ud af en­som­he­den.

Så jeg kli­stre­de al­le mi­ne for­vent­nin­ger til li­vet og til en ka­e­re­ste på ham og drøm­te i smug om de man­ge vi­dun­der­li­ge par­mid­da­ge, skøn­ne fe­ster og mun­tre ud­flug­ter, vi skul­le del­ta­ge i sam­men med al­le vo­res ven­ner.

Hel­dig­vis fik jeg en dag nok af at bli­ve ud­nyt­tet og stop­pe­de med at ta­ge te­le­fo­nen. Når det var ham, der rin­ge­de, i hvert fald. I ste­det gik jeg i gang med at fin­de ud af, om der ik­ke var an­det end en mand, der kun­ne gø­re mig glad. Det var der hel­dig­vis, og selv om jeg nu sa­et­ter stor pris at va­e­re sing­le og be­stem­me al­ting selv, er en ka­e­re­ste vel­kom­men – på del­tid og ik­ke som – men langt­fra en nød­ven­dig­hed.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.