ANNETTE HEICK Jeg kend­te ik­ke Mads Holger

BT - - SØNDAG -

Li­vet for­stås bag­la­ens, men må le­ves for­la­ens.« Ci­tat Sø­ren Ki­er­ke­gaard. Årh, jeg vil­le øn­ske, de ord var mi­ne, for det er så klogt og rig­tigt sagt. Der er he­le ti­den ting, man plud­se­lig fat­ter, jo ae­l­dre man bli­ver. No­get af det, jeg selv fik øje på den an­den dag, var ud­løst af Mads Hol­gers alt for tid­li­ge død. Jeg kend­te ham ik­ke. Hav­de mødt ham en en­kelt gang, men det var la­en­ge før, den sto­re of­fent­lig­hed stif­te­de be­kendt­skab med ham og hans skar­pe pen og tun­ge. LI­GE­SOM MAN­GE AN­DRE hav­de jeg et ind­tryk af ham som en stor­s­kry­den­de og på­ta­get flam­boy­ant møgun­ge. Det tør jeg godt si­ge, for Mads Holger valg­te helt be­vidst at stik­ke ud. At for­vir­re mod­par­ten. Mi­cha­el Jep­pe­sen in­vi­te­re­de ham en­gang ind til et po­rtra­et­pro­gram på DR. Det vir­ke­de, som om den el­lers me­get rum­me­li­ge tv-va­ert hav­de sva­ert ved at gou­te­re spra­de­bas­sen, som in­gen fak­tisk blev klo­ge­re på, selv­om Jep­pe­sen iha­er­digt for­søg­te at teg­ne et nu­an­ce­ret bil­le­de af ham. JEG SAD OG så pro­gram­met og ryste­de på ho­ve­d­et ad ham Mads Holger. MEN…. DET GJOR­DE MIG ut­ro­lig ondt at la­e­se, at han valg­te at gø­re en en­de på sit liv. Ik­ke for­di... jeg sy­nes jo al­tid det er trist, når no­gen va­el­ger den vej. Men det på­vir­ke­de mig – og åben­bart en hel del an­dre – i sa­er­lig grad med Mads Holger. Og da var det, jeg fik den­ne lil­le, nye ind­sigt: DER FIN­DES FALSKE men­ne­sker og fa­ca­de­men­ne­sker. Jeg har al­tid blan­det de to ty­per sam­men og be­trag­tet dem som et og det sam­me. Og som­me­ti­der kan men­ne­sker og­så va­e­re beg­ge de­le, men det af­gø­ren­de er, at falske men­ne­sker er far­li­ge. Fa­ca­de­men­ne­sker er kun far­li­ge for sig selv. FALSKE MEN­NE­SKER ER dem, der si­ger et og gør no­get an­det. I gu­der hvor har jeg slå­et mig på så­dan­ne ty­per. Jeg har haft dem som mi­ne na­er­me­ste ven­ner og un­der­trykt min egen un­dren, når de op­før­te sig på en uven­tet må­de. Jeg har va­e­ret la­en­ge om at op­da­ge, at den sel­vi­s­ce­nesa­et­tel­se, som de så ele­gant fol­de­de ud for øj­ne­ne af mig, var hul og tom. Jeg har haft ven­ner, hvis far­ve­ri­ge sel­skab jeg har so­let mig i, sam­ti­dig med at jeg fik det fy­sisk dår­ligt, for­di der var et el­ler an­det, der ik­ke stem­te. Jeg kun­ne ba­re ik­ke helt fin­de ud af, hvad det var. Og jeg har va­e­ret ulyk­ke­lig, når jeg me­get sent op­da­ge­de, at der ik­ke var over­ens­stem­mel­se mel­lem de­res hand­lin­ger og det, de for­tal­te om sig selv. Jeg for­sø­ger sta­dig at bli­ve bed­re til at gen­nem­skue det i ti­de, men her gør det gam­le Ki­er­ke­gaard-ci­tat sig igen ga­el­den­de. FA­CA­DE­MEN­NE­SKER DAEKKER OVER no­get. De er sig smerte­ligt be­vid­ste om de­res vir­ke­li­ge iden­ti­tet. F.eks. den lar­men­de ty­pe, som kan det he­le på den hal­ve tid, men som fak­tisk er usik­ker på sig selv. El­ler ham, der bru­ger man­ge pen­ge på at ta­ge sig rig­tig ud – for­di han dy­best set er ban­ge for at fal­de igen­nem og bli­ve af­slø­ret som udu­e­lig. Fa­ca­de­men­ne­sker fø­ler of­te, de har gra­ve­ren­de mang­ler, som de fryg­ter at af­slø­re. Imid­ler­tid kan de fin­de på net­op at ud­stil­le mang­ler­ne for at over­be­vi­se he­le ver­den om, at de ik­ke er ban­ge for at stå ved sig selv – i vir­ke­lig­he­den er de ved at dø af skra­ek det me­ste af ti­den. De bli­ver så­le­des de­res egen va­er­ste fjen­de, og jeg tror, det var her, Mads Holger be­fandt sig. JEG TROR IK­KE, han var upå­vir­ket af den hår­de med­fart, han he­le ti­den fik af si­ne kri­ti­ke­re og på SoMe. Han in­si­ste­re­de på at pir­re og dri­ve mod­stan­der­ne der­hen, hvor de helt skam­løst pil­le­de ham ned og for­tal­te ham med sto­re bog­sta­ver, at han ik­ke var god nok. Han nød at pro­vo­ke­re dem, kun­ne man la­e­se. Men jeg fø­ler mig over­be­vist om, at det og­så før­te en smer­te med sig, som han ik­ke kun­ne få bugt med. Mads Holger hav­de en fa­ca­de, som på al­le må­der stak ud. Men falsk var han ik­ke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.