Stor og flot EM-slut­run­de

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

VEM SKUL­LE HA­VE tro­et i kol­lek­ti­vets EM, at Portu­gal vil­le gå he­le vej­en til fi­na­len? Ik­ke mig. Og der­for ros til Fer­nan­do San­tos, Ro­nal­do, Pepe og po­rtu­gi­sisk fod­bold! Ro­nal­do har fortjent at stå øverst! Hvor god er han li­ge? Wow, for nog­le me­rit­ter og re­kor­der, den mand har. Jeg ven­der i min klum­me til­ba­ge til Portu­gal og Ro­nal­do, som vir­ke­lig har im­po­ne­ret mig.

Vi står over for EMs sid­ste kamp. Det har va­e­ret en stor og flot slut­run­de. Det si­ger jeg med den bre­de pen­sel. For selv­føl­ge­lig har alt ik­ke va­e­ret li­ge godt, og vi kun­ne godt ha­ve und­va­e­ret op­tø­jer­ne med de rus­si­ske og en­gel­ske fans, der ik­ke fortje­ner me­re op­ma­er­k­som­hed, li­ge­som en­kel­te kam­pe kun­ne ha­ve haft stør­re un­der­hold­nings­va­er­di - må­ske med bed­re ba­ner - men sam­let set er min kon­klu­sion, at vi har få­et fle­re høj­de­punk­ter end skuf­fel­ser. Så til de man­ge men­ne­sker, som me­ner, at lands­holds­fod­bol­den går en sva­er frem­tid i mø­de og vil bli­ve ud­kon­kur­re­ret af Cham­pions Le­ague og de sto­re liga­er, vil jeg ba­re si­ge: nej, I ta­ger fejl. Se ba­re, hvor­dan vi er ble­vet be­gej­stre­de af lan­de som Nor­dir­land, Un­garn, Wa­les og Island.

Island, der i ån­den var til ste­de i se­mi­fi­na­ler­ne, så he­le sta­dion ef­ter Frank­rigs sejr over Tys­kland klap­pe­de i takt og råb­te hu. Det øje­blik er ek­semp­let på, at lands­holds­fod­bold er unikt. EM har va­e­ret en fol­ke­fest, og sam­ti­dig har man set sto­re stjer­ner bra­en­de igen­nem for de­res lan­de. Kom ik­ke her og sig, at en ver­dens­klas­se-spil­ler som Ga­reth Ba­le ik­ke sy­nes, at EM har va­e­ret en stor op­le­vel­se, og at han ik­ke øn­sker at re­pra­e­sen­te­re sit land. JEG VIL OG­SÅ her ha­ve en linje med om dom­mer­pra­e­sta­tio­ner. De har va­e­ret su­ve­ra­e­ne. Se­ne­st med ita­li­en­ske Ni­co­la Rizzo­li i kam­pen Frank­rig-Tys­kland.

Som Su­per­liga-tra­e­ner ta­ger jeg ik­ke no­get nyt med mig hjem til min tra­e­ner­ger­ning, sna­re­re er jeg ble­vet be­kra­ef­tet i vig­tig­he­den af en ra­ek­ke ting. At kol­lek­ti­vet, en ty­de­lig stil, en sta­erk holdånd, pres­spil­let, må­den hvor­på og hvor man mest ef­fek­tivt an­ven­der sin po­s­ses­sion, kol­lek­tivt for­svars­spil, stan­dard­s­i­tu­a­tio­ner, se­ne mål og ik­ke mindst dan­gerzo­nesnak­ken (det om­rå­de fra de to mål­stol­per og ud om­kring 11-me­ter­plet­ten) om, hvor sand­syn­lig­he­den for at sco­re mål er størst, er vig­ti­ge in­gre­di­en­ser i suc­ces­rig fod­bold. Ten­den­ser sy­nes jeg ik­ke, der har va­e­ret. De ten­den­ser, vi har set, vil jeg kal­de EM-ten­den­ser og sta­ti­ske ten­den­ser un­der slut­run­den, men ik­ke no­get re­vo­lu­tio­ne­ren­de, og som vil pra­e­ge ud­vik­lin­gen af fod­bol­den.

Der har va­e­ret of­fen­si­ve høj­de­punk­ter, men det har va­e­ret et de­fen­sivt EM - for­svars­spil­let har va­e­ret pri­o­ri­te­ret, og per­son­ligt har det va­e­ret godt at se, at for­svars­spil­let har va­e­ret pri­o­ri­te­ret højt. Kun så­dan kan man i mi­ne øj­ne op­nå suc­ces.

Og så til da­gens fi­na­le, for hel­dig­vis er EM slet ik­ke slut, og jeg ser frem mod kam­pen med spa­en­ding.

Frank­rig har va­e­ret bedst, når det ga­el­der, og med sta­er­ke in­di­vi­du­el­le pra­e­sta­tio­ner har man spil­let sig frem til fi­na­len. Frank­rig har i pe­ri­o­der slidt i det, og man har sja­el­dent haft flow i spil­let og kon­trol i kam­pe­ne. Det skyl­des i mi­ne øj­ne, at der har mang­let en ty­de­lig struk­tur i det fran­ske spil og den ret­te le­der med en vis er­fa­ring. Paul Pog­ba vi­ste sig for ung til at va­e­re det.

De­fen­sivt har Frank­rig ik­ke ud­nyt­tet de i mi­ne øj­ne ty­de­li­ge for­cer, man for ek­sem­pel be­sid­der i for­hold til pres­spil­let. Ef­ter min smag en­der fransk­ma­en­de­ne for of­te i en­kelt­mandsak­tio­ner, som gi­ver et us­am­men­ha­en­gen­de pres­spil. I FRANK­RIG OG i for­bun­det har man ta­get be­slut­nin­gen om, at der pri­o­ri­te­res en stil, som er me­get fy­sisk, at­le­tisk og in­di­vi­du­elt ba­se­ret. Der er sto­re in­di­vi­du­el­le spids­kom­pe­ten­cer hos de fran­ske spil­le­re. De kom­pe­ten­cer sid­der jeg og ny­der, hver gang fransk­ma­en­de­ne spil­ler. Den til­gang ses ty­de­ligt, når man ana­ly­se­rer Frank­rigs spil. Gri­ez­mann har sim­pelt­hen va­e­ret fan­ta­stisk. Ham ser jeg frem til at føl­ge i frem­ti­den.

Frank­rig er klar fa­vo­rit, og jeg tror og­så, at fransk­ma­en­de­ne vin­der EM. Hol­det er ube­sej­ret i 18 mester­skabs­kam­pe i eget land, og man er ube­sej­ret i 2016. Frank­rig vil va­e­re va­er­di­ge vin­de­re.

Men på den an­den si­de af ba­nen står Portu­gal. Og det før­ste, man ta­en­ker på i den sam­men­ha­eng, er Ro­nal­do. Sik­ke et ta­lent, sik­ke en spil­ler, hvil­ke re­kor­der og hvil­ket over­skud. Ja, han kan ha­ve si­der, man ik­ke bry­der sig om, men det over­skud, han vi­ste i for­bin­del­se med bold­dren­gen, som sneg sig hen til Ro­nal­do før, un­der og ef­ter hold­bil­le­det mod Wa­les, var for­ry­gen­de. Ro­nal­do kan af­gø­re EM-fi­na­len på et magisk øje­blik. Hans ho­ved­støds­mål mod Wa­les var fa­eno­me­nalt! Han har fortjent at få EM-tro­fa­e­et i sin sam­ling, og selv om jeg er me­re til Mes­si end Ro­nal­do, har han min dy­be­ste respekt. RO­NAL­DO ER ME­GET selv­cen­tre­ret, men sam­ti­dig ser jeg en me­re mo­den og er­fa­ren spil­ler, som ik­ke ude­luk­ken­de ta­en­ker på sig selv og ind­går kom­pro­mi­ser, så hol­det og Portu­gal kan få suc­ces. Hvis Ro­nal­do kun hav­de fo­ku­se­ret på sig selv, hav­de han spil­let på kan­ten. Det gør han ik­ke. Han spil­ler cen­tralt nu og er dér, hvor han gav­ner hol­det mest. Det har va­e­ret vig­tigt for Portu­gals sam­le­de suc­ces, at han har haft respekt og er lyd­hør for tra­e­ner San­tos. Han ved, at det her kan va­e­re sid­ste skud i bøs­sen, hvis han skal vin­de et tro­fae med Portu­gal.

’Vi prø­ver at stu­de­re vo­res mod­stan­de­re og und­gå over­ra­skel­ser, og hver mod­stan­der er for­skel­lig’. Det ci­tat fra tra­e­ner Fer­nan­do San­tos be­skri­ver me­get godt den ud­vik­ling, jeg sy­nes at ha­ve set. Jeg er fak­tisk be­gej­stret over Portu­gal. Jeg stil­ler mig ik­ke op i hyle­ko­ret og peger fin­gre ad Portu­gal. Jeg har be­ma­er­ket, at Portu­gal man­ge ste­der ik­ke har vun­det respekt. Min respekt har de! Fod­bold handler om at vin­de, og San­tos, som ik­ke har tabt en be­tyd­nings­fuld kamp, si­den han sat­te sig i tra­e­ner­sa­e­det, har vist sig som en sand stra­teg. Tid­li­ge­re har man of­te set Portu­gal spil­le be­sna­e­ren­de fod­bold for i sid­ste en­de ik­ke at op­nå no­get som helst til di­ver­se slut­run­der. MOD KROATIEN I 1/8-fi­na­len la­ve­de San­tos en i mi­ne øj­ne per­fekt ana­ly­se og stra­te­gi, og me­get aty­pisk Portu­gal vandt man på en frem­ra­gen­de de­fen­siv struk­tur. San­tos har ef­ter grup­pe­spilskam­pe­ne valgt en struk­tur, som er me­re be­reg­nen­de og kal­ku­le­ren­de, og det kla­e­der Portu­gal! Portu­gal har haft få af­slut­nin­ger imod sig fra den før­om­tal­te dan­gerzo­ne, og den de­fen­si­ve ba­lan­ce skyl­des ud­over en uover­truf­fen spil­len­de Pepe, at de­res nor­ma­le flø­je, Ro­nal­do og Na­ni, nu er an­gri­be­re – mens nor­malt cen­tra­le midt­ba­ne­spil­le­re nu spil­ler på flø­je­ne. Det har gjort, at Portu­gal står i fi­na­len, og hvis Portu­gal vin­der, vil det va­e­re fortjent !!!! GOD KAMP OG fi­na­le. Jeg gla­e­der mig TRA­E­NER I AGF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.