Han gør os ør i bol­den

Cri­sti­a­no Ro­nal­do er tre gan­ge ble­vet kå­ret som ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler, og med si­ne klubhold har han vun­det alt, hvad man kan – men al­drig en ti­tel med sit po­rtu­gi­si­ske lands­hold. Det kan ske i aften

BT - - EM I FRANKRIG 2016 - Mor­ten Cro­ne Se­jers­bøl | mcs@spor­ten.dk

Det si­ges, at Cri­sti­a­no Ro­nal­do la­ver mel­lem 2.000 og 3.000 ma­vebøj­nin­ger om da­gen. Før tra­e­ning. Ef­ter tra­e­ning. Når han ser TV el­ler pas­ser sin søn. Så la­ver hans søn og­så ma­vebøj­nin­ger.

På et bil­le­de fra In­s­ta­gram står de beg­ge med hvi­de hånd­kla­e­der om li­vet og spa­en­der de­res ma­vemus­k­ler, mens de for sjov kig­ger barsk ind i ka­me­ra­et. På et an­det po­se­rer de ved en sandsa­ek iført bok­se­hand­sker.

Søn­nen hed­der Cri­sti­a­no Ro­nal­do Ju­ni­or og er li­ge fyldt seks år. Hans mor ken­der vi ik­ke. Må­ske gør Cri­sti­a­no Ro­nal­do, men Ju­ni­or gør na­ep­pe. Hvad, vi ved, er, at Cri­sti­a­no Ro­nal­do kort ef­ter VM i Syd­afri­ka i 2010 of­fent­lig­gjor­de, at han hav­de få­et en søn. Iføl­ge ryg­ter­ne har Cri­sti­a­no Ro­nal­do be­talt bar­nets mor i om­eg­nen af 90 mio. kr. for at hol­de sig va­ek fra bå­de ham og de­res søn.

Har det no­get med fod­bold at gø­re?

Ik­ke di­rek­te, men den ual­min­de­li­ge fa­der­rol­le, den de­di­ke­re­de og til­sy­ne­la­den­de selv­di­sci­pli­ne­ren­de op­dra­gel­se, de­res samva­er i tra­e­nings­lo­ka­ler, på fod­bold­ba­ner og i luksus­bi­ler er med til at teg­ne bil­le­det af en af ver­dens mest be­røm­te fod­bold­spil­le­re.

Tra­e­ner fem ti­mer om da­gen

En fod­bold­spil­ler, der al­drig tra­e­ner un­der fem ti­mer om da­gen, selv om hold­kam­me­ra­ter­ne går hjem ef­ter halvan­den el­ler to ti­mer, og som jag­ter hver ene­ste mu­li­ge re­kord med en stål­sat­hed, ver­den ik­ke før har set is­ce­ne­sat på na­er sam­me må­de.

113 mio. men­ne­sker sy­nes godt om Ro­nal­dos Fa­ce­book­si­de, 66 mio. føl­ger ham på In­s­ta­gram, og in­gen bli­ver snydt for ma­vemus­k­ler, vel­ple­jet hår og dy­re re­k­vi­sit­ter.

I aften kan han ha­en­ge en guld­me­dal­je om hal­sen. En af de få, han mang­ler. Som fod­bold­spil­ler kan man va­e­re nok så god uden at vin­de no­get, hvis ik­ke ens hold­kam­me­ra­ter er no­get va­erd, og uan­set hvor me­get han har vun­det for Man­che­ster Uni­ted og Re­al Madrid vil en af de tit­ler, der ik­ke kan kø­bes for pen­ge, eu­ro­pa- og ver­dens­mester­ska­ber, va­e­re den mest be­tyd­nings­ful­de af dem al­le.

Må­ske er det den, der kan gi­ve ham tit­len som ver­dens bed­ste spil­ler, og i den evi­ge ri­va­li­se­ring med Lio­nel Mes­si vil et EM stå i skarp kon­trast til ar­gen­ti­ne­rens stop på lands­hol­det, ef­ter han hav­de bra­endt et straf­fe, og hans land hav­de tabt fi­na­len i sy­da­me­ri­ka­ner­nes EM, Co­pa Ame­ri­ca. For­d­ruk­ket far Nog­le af hi­sto­ri­er­ne om hans op­va­ekst i det den­gang se­mirå Qu­in­ta Falcao-kvar­ter på At­lan­ter­hav­sø­en Ma­deira vil man­ge al­le­re­de ken­de. Der er den om nav­net, som hans far, José Di­nis Aveiro, fandt på, for­di han var fan af sku­e­spil­le­ren(!) Ro­nald Re­a­gan.

Der er den om, at fa­ren nok var tøj­mand for Cri­sti­a­nos før­ste fod­bold­hold, An­dor­inha, men først og frem­mest in­ter­es­se­re­de sig for at drik­ke al­ko­hol og der­for al­drig kom rig­tig ta­et på si­ne børn.

»Min far var mor­som, når han var fuld, men jeg la­er­te ham al­drig rig­tig at ken­de fra hjer­tet. Jeg ved ik­ke, hvor­for han drak. Må­ske var han fru­stre­ret over sit liv. Jeg øn­ske­de mig en an­den far, en der var me­re til ste­de og så, hvad jeg op­nå­e­de,« sag­de en sja­el­dent na­er­va­e­ren­de Cri­sti­a­no Ro­nal­do i do­ku­men­tar­fil­men »Ro­nal­do«, der hav­de pre­mi­e­re i for­å­ret.

Og så er der hi­sto­ri­er­ne om, at fa­mi­li­en vok­se­de op i fat­ti­ge kår, om at Cri­sti­a­no ik­ke gad la­ve lek­tier, og om at han gra­ed, når han tab­te i fod­bold el­ler med­spil­ler­ne ik­ke score­de på de chan­cer, han skab­te for dem. Den del af hi­sto­ri­en lig­ger ik­ke fjer­nt fra den voks­ne Cri­sti­a­no Ro­nal­do, der nok kan vir­ke glat og ar­ro­gant, men som al­drig har vir­ket flov over at tud­brø­le, hvis ik­ke en vig­tig kamp end­te, så­dan som han hav­de hå­bet.

I fra­va­e­ret af sin far, der skul­le dø af sit al­ko­hol­mis­brug, da Cri­sti­a­no Ro­nal­do fyld­te 20 år, knyt­te­de han sig ta­et til sin mor. Da han som 12årig var flyt­tet til Lis­sa­bon på fast­lan­det, var det hen­de, der kom over og bo­e­de hos ham for at dul­me hans hjemve, og si­den flyt­te­de hun med til bå­de Man­che­ster og Madrid.

Det er nu, jeg selv kom­mer på ba­nen. Jeg har mødt ham uden for ka­me­ra­er­ne og be­søgt hans mor, Dol­o­res, i hen­des hjem på Ma­deira. Han var af­må­lt, men ven­lig. Hun var sød og åben. Det var i 2007, in­den hun hav­de gi­vet sit før­ste in­ter­view til no­gen.

Vi mød­tes i det yder­ste af de ra­ek­ke­hu­se med ter­ras­se og ja­cuzzi på ta­get, som Cri­sti­a­no Ro­nal­do hav­de købt til sin mor og si­ne sø­stre hjem­me på Ma­deira, og hun vi­ste stolt det rum frem, hun hav­de ind­ret­tet som fod­bold­stue med mer­chan­di­se fra Man­che­ster Uni­ted, som han spil­le­de i den­gang, og po­ka­ler og me­dal­jer, som han hav­de ta­get med hjem til hen­de.

Smidt ud af sko­len

Han hav­de lo­vet hen­de en­gang at

Min far var mor­som, når han var fuld. Jeg ved ik­ke, hvor­for han drak. Må­ske var han fru­stre­ret over sit liv Cri­sti­a­no Ro­nal­do

vin­de et Cham­pions Le­ague-tro­fae til hen­de med Re­al Madrid, for­tal­te hun. Det gjor­de han syv år se­ne­re som end­nu et ek­sem­pel på, at han gør, hvad han sa­et­ter sig for. Han har ta­lent, ja, men først og frem­mest vil­je til at bli­ve bed­re.

Han gad ik­ke gå i sko­le og fik lidt af en fora­e­ring, da han ef­ter at ha­ve ka­stet en stol ef­ter sin la­e­rer, der an­gi­ve­ligt hav­de op­ført sig respekt­løst over for han, som 14-årig blev smidt ud af sko­len. »Så kon­cen­trér dig fuldt ud om din fod­bold,« sag­de hans mor, og det gjor­de han så.

Fi­na­le-re­van­chen

Når han i aften står der på Sta­de de Fran­ce, er det an­den gang i kar­ri­e­ren, at han er i en EM-fi­na­le. Sidst var han kun 18 og først li­ge be­gyndt.

Den­gang tab­te Portu­gal på hjem­me­ba­ne med 0-1 til Gra­e­ken­land. I dag er han 31, og en­den be­gyn­der at na­er­me sig.

Det er sid­ste chan­ce for at fjer­ne kri­ti­ker­nes ind­ven­ding om, at han jo al­drig har vun­det no­get med sit land, når de dis­ku­te­rer, hvor han pla­ce­rer sig i for­hold til Pelé, Ma­ra­do­na og ik­ke mindst Mes­si i kam­pen om at va­e­re hi­sto­ri­ens bed­ste.

Den slags skal man ik­ke si­ge til Ro­nal­do. Hvis no­gen ene mand kan vin­de en kamp over et bed­re hold, er det ham. Det kun­ne lig­ne ham at bli­ve midt­punkt.

Jeg øn­ske­de mig en an­den far, en der var me­re til ste­de og så, hvad jeg op­nå­e­de Cri­sti­a­no Ro­nal­do

FO­TO: AFP

Portu­gals Cri­sti­a­no Ro­nal­do score­de og la­ve­de en as­sist i po­rtu­gi­ser­nes se­mi­fi­na­le­sejr over Wa­les. Det brin­ger Ro­nal­dos må­lt­o­tal op på sam­let tre og tre as­si­ster. Nu ga­el­der det de fran­ske va­er­ter.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.