Ka­e­re pa­e­da­go­ger, kys løs

BT - - DEBAT -

KOM­MEN­TAR

Ber­ling­s­ke kun­ne søn­dag forta­el­le, at der er fø­jet end­nu en ting til li­sten over, hvad pa­e­da­go­ger­ne ik­ke la­en­ge­re må i vo­res dag­in­sti­tu­tio­ner. For at fore­byg­ge pa­edo­fi­li er der i fle­re bør­ne­ha­ver ind­ført et for­bud mod at kys­se bør­ne­ne. Det er langt­fra det før­ste for­bud. Tid­li­ge­re har vi f.eks. hørt om, hvor­dan mand­li­ge pa­e­da­go­ger ik­ke må ta­ge bør­ne­ne på skø­det og trø­ste dem el­ler skif­te de­res ble. PA­EDO­FI­LI ER EN ve­der­styg­ge­lig­hed, men hvor kom­mer den­ne ’pa­e­da­gog-for­s­kra­ek­kel­se’ fra? Ik­ke fra vir­ke­lig­he­den, i hvert fald. Ser vi på sta­ti­stik­ken, så vi­ser den gan­ske ty­de­ligt, at pa­e­da­go­ger ik­ke er pa­edo­fi­le. Langt de fle­ste over­greb be­gås i hjem­met af fa­mi­lie el­ler ven­ner. Det er kun få år si­den, at se­ni­o­r­for­sker og spe­ci­al­la­e­ge Ka­rin Helweg-Lar­sen fra Sta­tens In­sti­tut for Fol­kes­und­hed un­der­søg­te­o­m­rå­det. Det vi­ste sig, at ud af 550 sa­ger om over­greb mod børn var det kun to af de sa­ger, der før­te til dom, som in­vol­ve­re­de pa­e­da­go­ger el­ler pa­e­da­gog­med­hja­el­pe­re. Iføl­ge hen­de er ri­si­ko­en for over­greb i bør­ne­ha­ven na­er­mest lig nul. MEN HVIS IK­KE det er over­gre­be­ne i sig selv, hvad er det så, vi for­sø­ger at und­gå? Som jeg ser det, er vi nu i gang med at ska­be reg­ler, der skal for­hin­dre sel­ve mi­stan­ken i at op­stå. Fryg­ten for an­kla­gen. Og den frygt er der kun to svar på. En­ten kan vi – som kys­se­for­bud­det er et ek­sem­pel på – op­stil­le reg­ler og for­bud. De gi­ver os en be­kvem fø­lel­se af, at vi hand­ler, men gi­ver in­gen re­el ga­ran­ti mod over­greb. TIL GEN­GA­ELD HAR det en slag­si­de, som vi ik­ke må over­se. I Ber­ling­s­ke kal­der en eks­pert ten­den­sen for en ’pro­fes­sio­na­li­se­ring af om­gan­gen med børn’ – jeg vil sna­re­re me­ne, at det er ud­tryk for det stik mod­sat­te. Nem­lig for en af-pro­fes­sio­na­li­se­ring, hvor vi gen­nem vo­res for­bud lang­somt fra­ta­ger den en­kel­te pa­e­da­gog mu­lig­he­den for at bru­ge sin pro­fes­sio­nel­le døm­me­kraft til at vur­de­re, hvad et barn har brug for, i vis­se til­fa­el­de i så høj grad, at det bli­ver umu­ligt for den på­ga­el­den­de at ud­fø­re sit ar­bej­de. Det ser vi f.eks., når mand­li­ge pa­e­da­go­ger ik­ke la­en­ge­re må hja­el­pe børn med no­get så ba­salt som at få en ren ble. So­fie Mün­ster, MEN VI KAN og­så mø­de fryg­ten for an­kla­gen med et an­det svar: Med til­lid til vo­res pa­e­da­go­ger og den pa­e­da­go­gi­ske le­del­se. I ste­det for at ac­cep­te­re, at en hel pro­fes­sion bli­ver mista­en­ke­lig­gjort, bur­de vi va­er­ne om det, de har skabt for vo­res børn og for vo­res sam­fund.

Som jeg ser det, er vi nu i gang med at ska­be reg­ler, der skal for­hin­dre sel­ve mi­stan­ken i at op­stå. Fryg­ten for an­kla­gen

I DAN­MARK KAN vi va­e­re stol­te af, at børn bli­ver pas­set af bå­de kvin­der og ma­end. De la­e­rer, at den om­sorg, de kan få fra en mand­lig pa­e­da­gog, er pra­e­cis li­ge så god som den om­sorg, de kan få fra en kvin­de. I Dan­mark er det hel­ler ik­ke et nød­ven­digt on­de, at vi sen­der vo­res børn af sted om mor­ge­nen. Vi gør det, for­di vi ved, at mø­det med pa­e­da­go­ger og an­dre børn er et po­si­tivt bi­drag til vo­res børns barn­dom DET HER HAND­LER ik­ke om, at vi har for få reg­ler, men om, hvor­vidt vi har til­lid nok til den fag­lig­hed, det er at pas­se godt på vo­res børn. Så der­for: Ka­e­re pa­e­da­go­ger, kys løs. Vi sto­ler på, at I er i stand til at respek­te­re bør­ne­nes gra­en­ser, så de børn, der har brug for kys, får det, og de børn, der ba­re har brug for et knus el­ler et klap på skul­de­ren, får det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.