En ty­pisk dag un­der Tou­ren

BT - - TOUR DE FRANCE -

IANLEDNINGEN AF HVI­LE­DA­GEN vil jeg ger­ne in­vi­te­re jer med ind i mit Tour de Fran­ce-uni­vers, så I kan få en for­nem­mel­se af, hvor­dan de fle­ste af mi­ne da­ge ser ud som sport­s­di­rek­tør på Etixx-Qu­i­ck-Step un­der Tou­ren. Sand­he­den er, at da­ge­ne lig­ner hin­an­den en del, men det gør det be­stemt ik­ke uin­ter­es­sant. 7.30: Va­ek­k­eu­ret rin­ger. Un­der et Tour de Fran­ce flyt­ter vi ho­tel dag ef­ter dag, så de før­ste våg­ne mi­nut­ter går al­tid med li­ge at fin­de ud af, hvor i ver­den jeg nu be­fin­der mig. Når jeg er no­gen­lun­de ved be­vidst­hed, van­drer jeg ned og af­le­ve­rer min kuf­fert i bus­sen. Der­ef­ter ry­ger jeg som re­gel di­rek­te til mor­gen­mads­buf­fe­ten. 9.00: Jeg har al­tid li­ge en snak med ryt­ter­ne ef­ter mor­gen­ma­den. Hvor­dan har de so­vet? Hvor­dan har de det? Ik­ke no­get vildt, ba­re to mi­nut­ter med hver. Vej­rer stem­nin­gen. Det er og­så her, at jeg li­ge ven­der de tak­ti­ske pla­ner med hver en­kelt, som jeg al­le­re­de har be­skre­vet i en af mi­ne tid­li­ge­re klum­mer. 10.00: Vi kø­rer ud til start­by­en, som kan va­e­re alt fra en halv ti­me til to ti­mer va­ek. Me­ka­ni­ke­ren kø­rer bi­len, og jeg får ind­hen­tet nog­le af de ting, som der ik­ke er tid til på an­dre tids­punk­ter af da­gen. Jeg ple­jer ger­ne at va­e­re 20 e-mail bag­ud, så dem sva­rer jeg på. Der er mail fra kra­eft­for­e­nin­gen ’La Flam­me Rou­ge’, kom­mu­nal­be­sty­rel­sen på Fre­de­riks­berg og alt mu­lig an­det – det er sinds­sygt, så man­ge e-mail, der er. Plus lidt pri­vat snak. 11.00: I start­by­en bru­ger jeg me­get af min tid på at ta­le med jour­na­li­ster­ne, som ik­ke la­en­ge­re er vo­res fjen­der, som de var den­gang i do­ping­ti­den. I dag er der en god at­mos­fa­e­re. Rod El­lingworth (sport­s­di­rek­tør på Sky) mød­tes jeg for ek­sem­pel I start­by­en bru­ger jeg me­get af min tid på at ta­le med jour­na­li­ster­ne, som ik­ke la­en­ge­re er vo­res fjen­der, som de var den­gang i do­ping­ti­den. I dag er der en god at­mos­fa­e­re med her­ne­de den an­den dag. Han og jeg går me­get op i mu­sik, og han hav­de en cd med til mig, da vi stod og hyg­ge­slud­re­de lidt. Og så har vi selv­føl­ge­lig tak­tik­mø­de i bus­sen. 12.30-17.30: Eta­pens start­tids­punkt va­ri­e­rer fra dag til dag, men for mig er der en ting, som er den sam­me uan­set da­gen: Det vig­tig­ste er at si­ge ja el­ler nej til ryt­ter­ne, som jo er stres­se­de ude på ru­ten det me­ste af ti­den. På eta­pen drøf­ter vi na­tur­lig­vis lø­bets ud­vik­ling – det ken­der I. Og det er of­te det sam­me.

Jeg vil hel­le­re forta­el­le jer lidt om vo­res pro­ce­du­re, når en ryt­ter styr­ter. En va­el­tet ryt­ter skal al­tid rå­be sit navn plus ’crash’ i ra­dio­en. ’Kit­tel, crash’. Hvis der er be­hov for en re­ser­ve­cy­kel, ’Kit­tel, crash, new bi­ke’. Når vi kom­mer frem til den styr­te­de ryt­ter, sti­ger me­ka­ni­ke­ren først ud. Husk på, at der tit kom­mer bi­ler fa­ren­de bag­fra, så jeg hol­der øje med, hvor­når han kan sti­ge ud. ’Go!’ Me­ka­ni­ke­ren ta­ger en re­ser­ve­cy­kel ned, Tom Ste­els el­ler jeg snup­per en dunk til ryt­te­ren og skub­ber ham i gang. AL­DRIG gå i pa­nik.

Nå, eta­pen slut­ter, og da­gen fort­sa­et­ter. 17.30: Vi for­la­der ger­ne en eta­pe så hur­tigt, som vi kan kom­me af sted med det. Jeg kø­rer i den ene af sport­s­di­rek­tør­bi­ler­ne med en af me­ka­ni­ker­ne, og der har vi of­test en ti­mes trans­port til ho­tel­let. Det er her, at jeg ta­en­ker det sid­ste over da­gens eta­pe, og at jeg rin­ger til fa­mi­li­en der­hjem­me. Jeg har brug for at vi­de, den har det godt.

Og så skal vi selv­føl­ge­lig hu­ske at tan­ke bi­len op til da­gen ef­ter. 18.30-20.00: Når vi an­kom­mer til ho­tel­let, får me­ka­ni­ke­ren den li­ste, som min medsport­s­di­rek­tør Davi­de Bra­ma­ti har la­vet over det ud­styr, som ryt­ter­ne skal bru­ge til na­e­ste dag. Hjul og alt, hvad der el­lers er be­hov for. Det er jeg ik­ke for al­vor in­vol­ve­ret i, men det er jeg til gen­ga­eld i det mø­de, som vi sport­s­di­rek­tø­rer hol­der med hin­an­den. Vi ser frem på den kom­men­de eta­pe i hold­bus­sen, og vi plan­la­eg­ger, hvad tid vi skal af sted fra ho­tel­let. 20.00-21.00: Når vi er fa­er­di­ge med alt det prak­ti­ske, lø­ber jeg en tur på en ti­me. Ger­ne 10 ki­lo­me­ter hver an­den dag. For mig er det vig­tigt at få det der af­bra­ek. Ik­ke nok med at det hol­der vaegten ne­de, jeg sam­ler og­så men­tale kra­ef­ter, når jeg lø­ber og snak­ker om in­gen­ting med en kol­le­ga. Jeg slår hjer­nen fra. Det er guld va­erd. 21:30-23.00: Vi spi­ser af­tens­mad. Vi er vel 38 per­so­ner sam­let til ma­den, som ryt­ter­ne først an­gri­ber. Som re­gel har vi og­så ga­e­ster til af­tens­ma­den, så ti­den går og­så med at snak­ke lidt sam­men med dem. 23.00-00.00: Det er snart sen­ge­tid. Jeg ple­jer som re­gel at la­eg­ge mig til at sove om­kring mid­nat. Ind­til da ser jeg no­get fransk tv, som jeg ik­ke rig­tig ser, men ba­re kob­ler hjer­nen fra til. No­gen­lun­de så­dan fort­sa­et­ter det ind­til Pa­ris. BTs CYKELEKSPERT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.