Den smuk­ke­ste af forta­el­lin­ger

Om Portu­gal var den fortjen­te eu­ro­pa­me­ster i fod­bold? Ja, selv­føl­ge­lig var de det

BT - - DEBAT -

Iju­le­da­ge­ne vi­ste de den igen. Og jeg så den igen, igen, igen. Li­ge fa­sci­ne­ret hver gang. Op­le­vel­sen bli­ver al­drig rin­ge­re, om end kam­pen i tem­po og til­ba­ge la egn in­ger vel­sag­tens bli­ver rin­ge­re med åre­ne i takt med fod­bol­dens ge­ne­rel­le ud­vik­ling. Søn­dag løb den over en storska­erm på Nytorv i København he­le to gan­ge un­der et DBU-ar­ran­ge­ment. Vej­ret var ik­ke li­ge med, og øj­ne­ne først og frem­mest ret­tet mod den in­te­r­i­mi­sti­ske stre­et-fod­bold­ba­ne, hvor frem­ti­dens ta­len­ter på pi­ge- og dren­ge­si­den gav den for fuld tek­nisk gas i en slags skøn uvi­den­hed om for­ti­dens for­stør­re­de pixels og lydsi­de i den ene en­de af tor­vet.

Som­me­ren ’92, vil na­ep­pe for al­tid, men sta­dig langt ud i frem­ti­den ef­ter­la­de et ek­ko. Af hut­li­hut...

IK­KE AT DE li­ge­frem spør­ger til, hvor­dan den en­der, for selv ung­doms­fod­bold­spil­le­re ved jo godt, at Dan­mark blev eu­ro­pa­me­ster den­gang for la­en­ge si­den. Men vo­lu­mens ’hut­li­hut’ va­ek­ker ik­ke sam­me genklang i ører­ne hos en ny ge­ne­ra­tion af hå­be­ful­de, som hos en mi­dal­dren­de mand med ryg­gen til, der net­op ik­ke har brug for an­det end lydsi­den til at gen­dan­ne bil­le­det af tri­um­fen. El­ler som­me­ren ’92, som na­ep­pe for al­tid, men sta­dig langt ud i frem­ti­den vil ef­ter­la­de et ek­ko. Af hut­li­hut og den­gang far el­ler far­far, mor el­ler mor­mor dan­se­de umo­ti­ve­ret i ga­der­ne, så løs­slup­pent at de al­drig si­den­hen for­ma­ste­de sig til at slip­pe ha­em­nin­ger­ne løs på den fa­con. Ej hel­ler at pra­e­sta­tio­nen de­fi­ne­re­de en hel ge­ne­ra­tion, men den ind­gød spor­tens sand­hed om, at in­tet er umu­ligt, hvis man byg­ger på ta­len­tets fun­da­ment med vil­je og må­l­ret­tet­hed. I fod­bol­dens ver­den i sta­ti­stisk sam­men­ha­eng na­er­mest na­tur­stri­digt, for­di det sker så sja­el­dent. Mo­ney tal­ks – og be­folk­nings­un­der­lag. Al­li­ge­vel igen søn­dag, om end Portu­gal i fod­bold­for­stand er en for­holds­ma­es­sig stor na­tion. Og med an­sig­tet af Cri­sti­a­no Ro­nal­do, der i mod­sa­et­ning til ty­sker­ne al­tid vin­der til sidst, el­ler i hvert fald får op­ma­er­k­som­he­den, så har den ibe­ri­ske halvøs lil­le­bror få­et sin 25 års-hi­sto­rie. Ak­ku­rat som den dan­ske EM-sen­sa­tion kan fejre sølv­bryl­lup na­e­ste som­mer OM FORTA­EL­LIN­GEN PÅ den an­den si­de af de øv­ri­ge over­ra­skel­ser un­der­vejs som Island og Wa­les var le­ve­rings­dyg­ti­ge i, var en smuk offensiv én af slagsen, er for så vidt li­ge­gyl­dig. Den del er kun for fe­in­s­ch­meck­e­re, smags­dom­me­re og eks­per­ter med be­hov for mo­men­tets op­ma­er­k­som­hed. Vin­de­ren har al­tid ret. Un­der­do­gen end­nu me­re. Seks uaf­gjor­te og en en­kelt sejr bur­de ik­ke ra­ek­ke til en EM-ti­tel, mes­ser kri­ti­ker­ne, og det er jo no­get ge­di­gent slud­der. Portu­gal kom vi­de­re på tre uaf­gjor­te fra grup­pe­spil­let, i øv­rigt der­i­blandt en af de mest me­dri­ven­de med 3-3 mod Un­garn og på nip­pet til at ry­ge helt ud. De sid­ste fi­re kampe vandt Portu­gal. Fair and squa­re. Blot od­dset- og fixin­gin­du­stri­en, der ser an­der­le­des på den slags. Pra­e­mis­sen for en ot­ten­de­dels-, kvart-, se­mi-og dit­to fi­na­le er klar: Vi skal ha­ve en vin­der. Portu­gal vandt al­le fi­re. De tre ef­ter for­la­en­get spil­le­tid el­ler straf­fes­park og én i or­di­na­er spil­le­tid. In­tet som helst odi­øst i det. NÅR PO­RTU­GI­SI­SKE PURKE om 25 år lø­ber rundt til ak­kom­pag­ne­ment af ek­ko­ets ’Gol, gol, gol’ fra Sta­de de Fran­ce den søn­dag af­ten i 2016, vil de­res fora­el­dre med stolt­hed og gla­e­de de­le hi­sto­ri­en med dem. Gen­forta­el­lin­ger gjort af det stof er og bli­ver godt stof...

Kurt Lassen, Kom­men­ta­tor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.