Hjer­tets over­se­te

BT - - NYHEDER -

En ae­ske la­krids­pa­stil­ler og to po­ser sal­mi­ak­bol­sjer spist på en uge gav en 75-årig mand hjer­te­flim­mer, så han faldt om i sit eget hjem. Han er den an­den pa­tient, som Oden­se Uni­ver­si­tets Ho­spi­tal har mod­ta­get med hjer­te­flim­mer, for­år­sa­get af la­krids­ind­tag, i år. Og det er fle­re end nor­malt. Re­ser­vela­e­ge på Hjer­te­me­di­cinsk Af­de­ling Met­te Aa­by Smith og hen­des kol­le­ga­er har der­for delt syg­doms­for­lø­bet i den­ne uges ud­ga­ve af Uge­skrift for La­e­ger.

»At la­krids gi­ver hjer­te­flim­mer er ik­ke no­get, vi ser så tit, men det er hel­ler ik­ke no­get, der er sa­er­lig me­get op­ma­er­k­som­hed om,« si­ger hun til BT.

Sam­ti­dig har den skar­pe smag, som isa­er dan­ske­re er helt vil­de med, ef­ter­hån­den sne­get sig ind i alt fra flø­de­bol­ler og is til øl, ket­chup og hon­ning. Der­med er det ik­ke la­en­ge­re kun Pira­tos, Sal­te fisk og Ga­jo­ler, som folk med højt blod­tryk skal va­e­re var­som­me med. Ha­e­ve­de fød­der Det er dog kun i sja­eld­ne til­fa­el­de at la­krids­spi­se­ri­et en­der med, at folk fal­der om med hjer­te­stop el­ler får hjer­ne­blød­nin­ger som føl­ge af det hø­je blod­tryk. Of­te vil symp­to­mer som ha­e­ve­de fød­der og di­ar­ré vi­se sig, før det når så langt, hvis der er rø­get lidt for man­ge la­krid­ser ned, forta­el­ler Met­te Aa­by Smith.

Når man re­a­ge­rer på sto­re ma­eng­der la­krids, skyl­des det stof­fet, som gi­ver lakridserne den ka­rak­te­ri­sti­ske søde smag, gly­cyr­rizin­sy­re. Det får vo­res blod­tryk til at sti­ge og på­vir­ker ma­eng­den af ka­li­um i krop­pen.

For langt de fle­ste skal der sto­re ma­eng­der la­krids til, før blod­tryk­ket på­vir­kes, men for nog­le sa­er­lig la­krids­føl­som­me kan en ma­eng­de helt ned på 50 g la­krids – sva­ren­de til en halv po­se Pira­tos - ha­e­ve blod­tryk­ket til far­li­ge høj­der.

I Dan­mark har cir­ka 950.000 per­so­ner for højt blod­tryk, og pro­fes­sor og tid­li­ge­re over­la­e­ge på Hvi­d­ov­re Ho­spi­tal Gorm B. Jensen skøn­ner, at en tien­de­del af dem er la­krids­føl­som­me. For de per­so­ner kan ale­ne det at hol­de sig fra sto­re ma­eng­der la­krids sa­en­ke blod­tryk­ket til nor­mal­ni­veau.

»Det be­ty­der ik­ke, at la­krids­føl­som­me ik­ke kan spi­se en la­krids-is en gang imel­lem. De skal ba­re ik­ke spi­se en halv po­se Pira­tos om da­gen,« si­ger han. Pa­tien­ten over­le­ve­de I det kon­kre­te til­fa­el­de fra Oden­se Uni­ver­si­tets Ho­spi­tal over­le­ve­de den 75-åri­ge mand hjer­te­til­fa­el­det, og ef­ter en uges ind­la­eg­gel­se kom han i tan­ke om, at han hav­de spist en del ren la­krids den se­ne­ste uges tid. Ale­ne ved at drop­pe lakridserne i sin hver­dag, er han der­for indtil vi­de­re fri for symp­to­mer.

Gorm Bo­je Jensen un­der­stre­ger, at man på al­le blod­tryks­kli­nik­ker er op­ma­er­k­som­me på at spør­ge om folks la­krids­ind­tag.

Men før man kom­mer så langt, skal man jo vi­de, at man er i ri­si­ko­grup­pen. Han op­for­drer der­for til, at man ge­ne­relt får må­lt sit blod­tryk mini­mum hvert tred­je år, og på den bag­grund kan man så ta­ge si­ne for­holds­reg­ler.

I man­ge til­fa­el­de er det nem­lig mu­ligt at sa­en­ke blod­tryk­ket ale­ne ved at aen­dre sin livs­stil og der­med und­gå bi­virk­nin­ger ved blod­tryks­sa­en­ken­de me­di­cin.

Det kan f.eks. va­e­re at spi­se min­dre la­krids, bru­ge min­dre salt i ma­den, mo­tio­ne­re me­re, stop­pe med at ry­ge, ta­be sig og drik­ke min­dre al­ko­hol. Me­di­cinsk be­hand­ling er dog nød­ven­digt for nog­le.

Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der er et for­hø­jet blod­tryk no­get, man skal ta­ge me­get al­vor­ligt, un­der­stre­ger Gorm Bo­je Jensen.

»Man har en be­ty­de­lig øget ri­si­ko for at få hjer­ne­blød­nin­ger, hjer­tesvigt og ny­re­syg­dom,« si­ger han. Det be­ty­der ik­ke, at la­krids­føl­som­me ik­ke kan spi­se en la­krids-is en gang imel­lem. De skal ba­re ik­ke spi­se en halv po­se Pira­tos om da­gen

La­krids stam­mer fra la­krids­ro­den, som isa­er dyr­kes i Rusland, Iran, Spa­ni­en og In­di­en.

La­krids blev op­rin­de­ligt brugt som me­di­cin mod for­kø­lel­ser og ma­ve­be­sva­er, og først i 1750 fik en en­gelsk apo­te­ker ide­en med at blan­de suk­ker med la­krid­sek­strakt. I Dan­mark slog la­krids som slik først for al­vor igen­nem i 1920er­ne.

Stof­fet, der gi­ver la­krid­sen den søde smag, hed­der gly­cyr­rizin­sy­re. Sto­re ma­eng­der af det stof øger blod­tryk­ket.

Ik­ke alt la­krids in­de­hol­der li­ge me­get gly­cyr­rizin­sy­re, da der er stor for­skel på, hvor me­get ren la­krids, der er i hvert pro­dukt. La­es evt. på bag­si­den.

50 gram sta­erk la­krids om da­gen kan hos sa­er­lig føl­som­me øge blod­tryk­ket. Hos an­dre skal man op på ma­eng­der sva­ren­de til 200 gram om da­gen i fle­re uger.

Og­så la­krids i an­dre pro­duk­ter som te og to­bak kan på­vir­ke blod­tryk­ket. Der­for ser man f.eks. i Mel­le­mø­sten fle­re la­krids­re­la­te­re­de hjer­te­til­fa­e­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.