Spa­en­din­ger går langt til­ba­ge i hi­sto­ri­en

BT - - NYHEDER -

HENRIK PREBENSEN

mus­lim­ske lan­de i Nord­afri­ka har haft ta­et kon­takt helt til­ba­ge fra ef­ter­krig­sti­den, hvor der kom man­ge ind­van­dre­re til Frank­rig og ar­bej­de­de i byg­nings­in­du­stri­en, og de var ik­ke al­tid li­ge vel­se­te. Der­na­est er der kri­gen i Al­ge­ri­et fra 1954 til 1962, som skab­te mod­sa­et­nin­ger mel­lem fransk­ma­end og mus­li­mer. Det er ik­ke de fru­stra­tio­ner, der sta­dig fin­des i dag, men det har skabt gro­bund for de mod­sa­et­nin­ger mel­lem na­tio­na­li­sti­ske fransk­ma­end og nord­afri­kan­ske mus­li­mer, som sta­dig ek­si­ste­rer og er ble­vet for­sta­er­ket yder­li­ge­re i dag.

FRANK­RIG OG DE

man tra­di­tion for, at stat og re­li­gion skal hol­des skar­pt ad­skil­te. Der er re­li­gions­fri­hed, men man skal va­e­re til­ba­ge­hol­den­de med at ma­ni­feste­re sin re­li­gion i det of­fent­li­ge rum. Det op­le­ves som en ud­for­dring. Der­for har der va­e­ret for­bud mod at ha­ve tørkla­e­der på i sko­ler­ne. Det har ført til vold­som dis­kus­sion i de mus­lim­ske mil­jø­er, hvor mus­li­mer sa­er­ligt spør­ger, hvad det er, der er så galt med is­lam, og hvor­for man er så­dan ef­ter mus­li­mer.

I FRANK­RIG HAR

ik­ke, om det er én fru­stre­ret per­sons hand­ling, el­ler om det er sam­men­ha­en­gen­de med de tid­li­ge­re at­ten­ta­ter. Me­nin­gen er at ska­be frygt og angst, og hvis det er det sid­ste, er det klart et skif­te i tak­tik, da hid­ti­di­ge at­ten­ta­ter var i stor­by­er som Pa­ris. At det nu ram­mer an­dre ste­der end i stor­by­er­ne, kan va­e­re et sig­nal om, at man ik­ke skal fø­le sig sik­ker no­gen ste­der.

VI VED STA­DIG

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.