Jeg grin­te af Froo­mes løb – ik­ke af ar­ran­gø­rer­ne

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

TORS­DA­GENS ETA­PE TIL Mont Ven­toux, hvor Chris Froo­me løb 100 me­ter op ad bjer­get og si­den vandt tid på skri­ve­bor­det, var sim­pelt­hen så vild på så man­ge pa­ra­me­tre, at jeg li­ge skul­le bru­ge et døgns tid på at for­dø­je den – og ik­ke mindst af­gø­rel­sen i Froo­mes favør, som jeg fin­der ret så kri­tisa­bel. Fak­tisk var Froo­me og­så ek­stremt hel­dig tid­li­ge­re på eta­pen, men dét og ar­ran­gø­rer­nes af­gø­rel­se ven­der jeg til­ba­ge til.

Lad mig ind­led­nings­vis forta­el­le jer om, hvor­dan jeg op­le­ve­de det fra sport­s­di­rek­tør­bi­len, da Ri­chie Por­te, Bauke Mol­le­ma og Chris Froo­me kom i ka­ram­bo­la­ge med en mo­tor­cy­kel og si­den va­el­te­de. Fra min po­si­tion nog­le me­ter bag­ved kun­ne vi ik­ke se det ske, for vi sad la­en­ge­re ne­de ad stig­nin­gen og be­kym­re­de os om vo­res ryt­ter Dan Mar­tin, som var sat på det tids­punkt.

Vi fik dog hur­tigt tv-bil­le­der af, at Chris Froo­me – den gu­le fø­rer­trø­je, mi­ne da­mer og her­rer – be­gynd­te at lø­be, for­di hans cy­kel var smadret. Kun­ne det vir­ke­lig pas­se, ta­enk­te vi først. Hur­tigt blev for­bløf­fel­se er­stat­tet af grin. Det så sim­pelt­hen så dumt ud. Vi more­de os na­tur­lig­vis ik­ke over, at han var styr­tet. Det er al­tid skidt, når ryt­te­re ry­ger i as­fal­ten. NEJ, DET HAND­LE­DE jo ba­re om, at det er så uhørt at se en cy­kel­ryt­ter lø­be. Lø­be! Det må han jo fak­tisk ik­ke uden sin cy­kel. Det er der­for, at det hed­der et cy­kel­løb. Det vir­ke­de så ufat­te­ligt dumt og ko­misk. Der mang­le­de ba­re at bli­ve til­sat un­der­la­eg­nings­mu­sik­ken fra Ben­ny Hill, og så vil­le det ha­ve va­e­ret den per­fek­te ko­me­die. Det blev ik­ke min­dre ko­misk af, at Chris Froo­me, der li­ge­som på cyk­len hel­ler ik­ke har no­gen køn stil i løb, spa­e­ne­de den ga­le vej. Nu ta­en­ker du må­ske: ja­men, han løb jo mod mål­stre­gen la­en­ge­re frem­me. Er det ik­ke den vej, som han skal lø­be, hvis han en­de­lig vil be­gi­ve sig ud i så­dan en di­sci­plin?

I te­o­ri­en jo, men hans sport­s­di­rek­tør­bil lå jo li­ge bag­ved som num­mer et, for­di han kør­te i den gu­le fø­rer­trø­je. Han skul­le sgu da va­e­re lø­bet til­ba­ge og ha­ve hen­tet sin re­ser­ve­cy­kel, hvis han ab­so­lut skul­le bru­ge be­ne­ne til an­det end at tra­e­de pe­da­ler­ne rundt! Ik­ke la­en­ge­re va­ek fra sport­s­di­rek­tør­bi­len.

Hvad an­går sel­ve styr­tet har hver­ken Froo­me el­ler Ri­chie Por­te no­gen som helst skyld i det. I en af mi­ne tid­li­ge­re klum­mer her i BT har jeg va­e­ret in­de på, at mo­tor­cyk­ler­ne er et pro­blem ude på ve­je­ne, og det her vi­ser jo igen ba­re, at de lig­ger for ta­et på ryt­ter­ne. Det kan godt va­e­re, at der var ek­stremt man­ge til­sku­e­re på vej­en, og at mo­tor­cyk­len blev tvun­get til at stop­pe, men det skal ryt­ter­ne i hvert fald ik­ke hø­re for. De bør al­tid ha­ve før­ste­pri­o­ri­te­ten. Og når nu vi er ved det med til­sku­er­ne, var det helt håb­løst, at der ik­ke var spa­er­ret bed­re af. Da vi ef­ter eta­pen, som hav­de mål seks ki­lo­me­ter fra top­pen af Mont Ven­toux, kør­te vi­de­re op ad bjer­get for at kom­me ned til vo­res ho­tel på den an­den si­de, så vi, hvor­dan der lå me­tal­bar­ri­e­rer la­en­ge­re op­pe ad bjer­get. Hvor­for i al­ver­den var de ik­ke sat op la­en­ge­re ne­de? NÅ, DET VAR li­ge et si­despring, for som I må­ske erin­drer, ind­led­te jeg med at skri­ve, at jeg fin­der ar­ran­gø­rer­nes og kom­mis­sa­e­rer­nes af­gø­rel­ses ret kri­tisa­bel. Og som I nok hu­sker, fik Froo­me sin tid neut­ra­li­se­ret, selv­om han re­elt tab­te tid til kon­kur­ren­ter­ne. Jeg er ik­ke ude på at kri­ti­se­re Froo­me. Slet ik­ke. Men i min ver­den bur­de Adam Ya­tes (Ori­ca-Bi­ke­e­x­chn­ge) ha­ve bå­ret fø­rer­trøj­en på gårs­da­gens en­kelt­start, og jeg skal forta­el­le jer hvor­for.

Så­dan nog­le ting sker alt­så i cy­kel­løb! Det må vi le­ve med. Det er et styrt som al­le an­dre. Jeg kan godt for­stå, at ASO (løbs­ar­ran­gø­ren) vil­le ha­ve det aen­dret, for de vid­ste godt, at de hav­de dum­met sig. De vil­le und­gå bal­la­de, og det gi­ver god me­ning. Jeg hav­de gjort det sam­me som ar­ran­gør. Men hvad med al­le dem, der stop­pe­de bag­ved? De fik ik­ke neut­ra­li­se­ret de­res tid. Jeg fø­ler lidt, at man for­skel­s­be­hand­ler ryt­ter­ne, og jeg ved, at den hold­ning er ud­bredt i fel­tet, for jeg gik rundt og snak­ke­de med ryt­te­re og sport­s­di­rek­tø­rer i fel­tet før gårs­da­gens en­kelt­start. Man grad­bø­jer reg­ler­ne til for­del for Froo­me, og det mi­ster man alt­så no­get tro­va­er­dig­hed på. Det er po­li­tisk kor­rekt at si­ge fair play. Men var Bauke Mol­le­ma fra Trek-Se­gaf­redo, der og­så styr­te­de, den ene­ste, som hav­de va­e­ret i as­fal­ten, vil­le han al­drig ha­ve få­et sin tid neut­ra­li­se­ret. Det ryk­ker jo ved ret­fa­er­dig­heds­san­sen. MAN HAR SIM­PELT­HEN så man­ge reg­ler i fel­tet. Hvis et kli­s­ter­ma­er­ke sid­der 2,5 mil­li­me­ter ska­evt på cyk­len, får man dår­ligt lov at star­te, men med så­dan no­get her sy­nes der ik­ke at va­e­re en ret­fa­er­dig linje i be­slut­nings­pro­ces­sen. Nog­le ta­ler om, at nu har ASO dan­net pra­e­ce­dens for, hvad or­ga­ni­sa­tio­nen vil gø­re na­e­ste gang, no­get lig­nen­de sker. Den kø­ber jeg ik­ke. Nej, man grad­bø­jer ba­re reg­ler­ne igen.

I det he­le ta­get var Froo­me ret hel­dig. Tid­li­ge­re på eta­pen va­el­te­de et par af hans hold­kam­me­ra­ter på Team Sky, og så tog han en ’tak­tisk tis­se­pau­se’. I fel­tet er der en uskre­ven re­gel om, at man sa­en­ker far­ten, når fø­rer­trøj­en la­der van­det el­ler har en de­fekt, men li­ge her var det jo ret be­lej­ligt med tan­ke på, at Froo­me så kun­ne få si­ne to hja­el­pe­re til­ba­ge i fel­tet.

Jeg be­gri­ber ik­ke, at hold som Mo­vistar og BMC ik­ke kør­te der­u­dad for fuld gas. Det hav­de jeg sagt til mi­ne ryt­te­re, hvis det var os, som hav­de haft en in­ter­es­se i at hen­te se­kun­der på Froo­me. Det er alt­så fi­na­len i Tour de Fran­ce. Så kø­rer man! Som jeg for­stod det, var ryt­ter­ne dog ban­ge for ka­ste­vin­de­ne der­u­de, og der­for var de for­s­kra­ek­ke­de. Det kom Froo­me til go­de. På den må­de kan man si­ge, at han var dob­belt-hel­dig på en dag, der ik­ke helt var som en al­min­de­lig eta­pe i Tou­ren. BTs CYKELEKSPERT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.