’Grå­dig­hed er vo­res stør­ste fjen­de’ J

BT - - KENDER DU DET? -

eg var i Jor­dan i for­å­ret. Hol­der nu fe­rie på Les­bos og skal til Pa­ris om et par uger. Jeg har lagt min egen ru­te for at hja­el­pe dem, der (in­di­rek­te) er hår­dest ramt af krigska­ta­stro­fen i Sy­ri­en. I Jor­dan mang­ler de 90 pct. af de­res turi­ster. Lan­det lig­ger for ta­et på Sy­ri­en, så der tør vi (vester­la­en­din­ge) ik­ke rej­se til. Selv­om Jor­dan slet ik­ke er med i den fy­si­ske krig, må jor­da­ner­ne slås med sult, rin­ge råd til la­e­ge­hja­elp etc., for­di pen­ge­pung og ho­telva­e­rel­ser står ga­ben­de tom­me. På Les­bos så vi en for­bil­led­lig ad­fa­erd hos de lo­ka­le, da 500.000 flygt­nin­ge gik i land på de­res stran­de. De hjalp alt, hvad de kun­ne. Flygt­nin­ge­strøm­men på Les­bos er for la­engst da­tid. Nu bli­ver de stak­kels flygt­nin­ge ind­kvar­te­ret i kum­mer­li­ge, umen­ne­ske­li­ge lej­re i Tyr­ki­et. Al­li­ge­vel li­der Les­bos. De mang­ler 80 pct. af de­res turi­ster, for skra­ek­hi­sto­ri­er­ne fra sid­ste år om hvor sva­ert det var at ny­de sin fe­ta til sy­net af des­pe­ra­te men­ne­sker på flugt, sid­der åben­bart fast i vo­res be­vidst­hed. Når vo­res hel­li­ge to ugers år­li­ge som­mer­fe­rie skal be­stil­les, har vi ik­ke råd til at ri­si­ke­re, at de ik­ke bli­ver per­fek­te. Al den men­ne­ske­lig­hed midt i vo­res kamp for at bli­ve bru­ne og få hud­kra­eft... I Pa­ris er ter­ror ble­vet en ty­de­lig hver­dags­frygt. Min plan er at sid­de på en for­tovsca­fe og spi­se frokost, mens jeg na­eg­ter at la­de mig sty­re af ang­sten for den na­e­ste bom­be. 43 år, fored­rags­hol­der og iva­er­ksa­et­ter. Har bl.a. stå­et bag Run­ning­din­ner.dk, ’ Mi­chel­les Mis­sion’ på DR1 og har skre­vet bø­ge­ne ’Skru op for li­vet’ og ’Råstyr­ke’. Mi­chel­le bor med si­ne to børn i Kø­ben­havn og har en ka­e­re­ste. Ef­ter­hån­den bli­ver min li­ste over støt­te­tra­en­gen­de fe­ri­e­desti­na­tio­ner la­en­ge­re og la­en­ge­re. På ba­re et par må­ne­der er den vok­set med ter­ror i bå­de Pa­ris, Bruxel­les og Istanbul. Ter­r­oren har uover­sku­e­li­ge kon­se­kven­ser. Vi kan ik­ke naivt sid­de i Dan­mark og bil­de os ind, at det ik­ke har no­get med os at gø­re. Som jor­da­ner­ne, har hel­ler ik­ke gra­e­ker­ne råd til, at vi ik­ke kom­mer. Jeg tal­te med en lo­kal, som sag­de, at de ik­ke la­en­ge­re navi­ge­rer ef­ter plan B og C. Nej, de er i kri­se­pla­ner­ne D og E. Gra­e­ker­ne sen­der de­res børn halv­sult­ne i sko­le, de mang­ler pen­ge til mad. Det er ik­ke ri­me­ligt i EU i 2016. Men det gi­der vi åben­bart ik­ke ri­si­ke­re at skul­le se på – midt i vo­res fe­rie. I dag var vi ude at sej­le. Skip­per sag­de man­ge klo­ge ting, bl.a. sag­de han: ’Der er krig i Eu­ro­pa, men det er en krig uden vå­ben. Det gør det nem­me­re for os at luk­ke øj­ne­ne.’ Han gjor­de et stort ind­tryk på mig. Som yn­gre var han taxa­chauf­før i At­hen og kør­te i 12 ti­mers skift. En dag kom han til at se sig selv i spej­let ef­ter 12 ti­mer bag rat­tet... Så flyt­te­de han til Les­bos, køb­te en lil­le båd og nog­le høns og le­ver i dag et me­get enk­le­re liv. Da vi var ude at svøm­me, fan­ge­de han en lil­le fisk, kik­ke­de ka­er­ligt på den og sag­de: ’Den og en sol­mo­den to­mat er min af­tens­mad, så be­hø­ver jeg ik­ke me­re. Men­ne­skets stør­ste fjen­de er grå­dig­hed.’ Jeg føl­te mig ramt. Grå­dig­hed har spa­endt ben for mig og har slø­ret min ud­sigt me­re end ri­ge­ligt. En­gang tro­e­de jeg, at lyk­ken var en me­get dyr ta­ske. Jeg var så fat­tig på liv, at jeg shop­pe­de – i en håb­løs kamp om at fyl­de mit tom­me hjer­te. Men jeg blev sjovt nok ik­ke gla­de­re. Jeg køb­te ba­re me­re lort, som jeg ik­ke hav­de brug for, fra pro­du­cen­ter, som prø­ve­de at bil­de mig ind, at ne­top de­res pro­duk­ter kun­ne fyl­de mig op. Men tin­ge­ne fyld­te kun mi­ne ska­be og mit dår­li­ge selvva­erd, ik­ke mit hjer­te. Jeg har ta­enkt me­get over skip­pe­rens ord – det kan du og­så gø­re, hvis du har lyst... En lil­le bitte fisk og en to­mat, det var ALT, hvad han be­hø­ve­de. Og så bil­der vi os ind, at vi ik­ke har nok til at de­le? Ik­ke en­gang når vi ta­ger på fe­rie. Men det gi­ver så me­get me­re me­ning at kom­me hjem fra Les­bos med lo­ka­le oli­veno­li­er, hånd­sy­en­de san­da­ler og hon­ning fra lo­ka­le øko­lo­gi­ske bi­av­le­re. For det hja­el­per ik­ke ba­re mig, men og­så de lo­ka­le. Tag til Jor­dan, Les­bos, Pa­ris, Bruxel­les el­ler Istanbul, det er en nem må­de at hja­el­pe – på en me­nings­fuld og respekt­fuld må­de. Når vo­res hel­li­ge to ugers år­li­ge som­mer­fe­rie skal be­stil­les, har vi ik­ke råd til, at de ik­ke bli­ver per­fek­te

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.