AN­NET­TE HEI­CK Fy­ret på gråt pa­pir

BT - - DEBAT -

Nils Sme­de­gaard Andersen, top­chef gen­nem ni år i Ma­ersk, Bo Li­de­gaard, che­fre­dak­tør i fem år på Po­li­ti­ken, Er­ling Tind Larsen, che­fre­dak­tør på Her&Nu i to år, Gitte Mad­sen, un­der­hold­nings­chef gen­nem 10 år på TV2. Gen­nem den se­ne­re tid har dis­se me­di­e­van­te men­ne­sker (og sik­kert fle­re, som jeg ik­ke li­ge kan kom­me i tan­ker om) mi­stet de­res ar­bej­de. En er ble­vet fy­ret – de øv­ri­ge har for­ladt ar­bej­det me­re el­ler min­dre fri­vil­ligt. El­ler ret­te­re: Alt ty­der på, de har for­ladt ar­bejds­plad­sen ufri­vil­ligt og til gen­ga­eld har få­et stuk­ket et bundt pen­ge­sed­ler i hån­den for at si­ge det mod­sat­te. Jeg in­drøm­mer, at det er et ga­et, og at det står for egen reg­ning. Men jeg ga­et­ter så­dan, for­di det lig­ner no­get, jeg selv har va­e­ret igen­nem en­gang. Og lad mig ba­re si­ge: Det er ik­ke no­gen sa­er­lig fed si­tu­a­tion. DE, DER HAR prø­vet en fy­ring – uan­set hvad den skyld­tes – vil vi­de, at der føl­ger en bit­ter smag af tabt ae­re med. Når højt­pro­fi­le­re­de che­fer el­ler an­dre me­di­e­per­so­ner sa­et­tes fra be­stil­lin­gen, så står det til of­fent­ligt skue for he­le lan­det, og uan­set hvor smi­len­de de stil­ler sig an, og uan­set hvor man­ge hånd­tryk (gyld­ne el­ler ej) der gi­ves, så kan jeg ik­ke tro, at det gør si­tu­a­tio­nen min­dre smer­te­fuld for dem. JEG HAR TID­LI­GE­RE gå­et i den over­be­vis­ning, at er­hvervs­li­vets tun­ge pi­ger og dren­ge tog det med op­hø­jet ro, når fy­re­sed­len lå på skri­ve­bor­det. At de la­e­ne­de sig trygt til­ba­ge i en lang fra­tra­e­del­ses­ord­ning med ek­stra­va­gant løn. Men selv­føl­ge­lig er det ik­ke he­le sand­he­den. Nils Sme­de­gaard ud­tal­te, at han li­ge skul­le slu­ge stolt­he­den over ik­ke selv at ha­ve valgt tids­punk­tet. Med an­dre ord: Det gjor­de ondt! GITTE MAD­SEN MÅT­TE la­eg­ge ryg til, at hen­des chef kald­te af­gan­gen for no­get, de var ble­vet eni­ge om og der­for ik­ke en fy­ring. »Der­for respek­te­rer jeg og­så fuldt ud – og er fak­tisk enig i – at det nu er ti­den til, at Hej An­net­te! Tak for en god brev­kas­se med vir­ke­lig brug­ba­re svar. Jeg har haft det mest for­fa­er­de­li­ge år i mit liv. Jeg har vir­ke­lig haft lyst til at ta­ge mit liv. Min ka­e­re­ste/ bed­ste ven gik fra mig me­get plud­se­ligt. Jeg tig­ge­de ham om at kom­me til­ba­ge, men fandt der­ef­ter ud af, at om­vendt psy­ko­lo­gi var vej­en frem. Så i et helt år har jeg va­e­ret så char­me­ren­de og prø­vet at la­de som om jeg hav­de det per­fekt. Spurg­te om han vil­le ses et par gan­ge, og vi hav­de det vir­ke­lig sjovt. Men så snart jeg gik ud ad dø­ren, hør­te jeg ik­ke fra ham og fik stres­ssår på ar­men og mi­ste­de me­get hår. Al­le folk svig­te­de mig, jeg var så en­som, blev bra­endt af, fik jo­b­af­slag, gik ud af sko­len. Kun mi­ne na­er­me­ste vid­ste, hvor langt ne­de jeg var. Men de svig­te­de mig og­så. Min ve­nin­de, som jeg vid­ste hav­de et godt øje til ham, er nu ble­vet ven­ner med ham. Selv min bed­ste ven er nu og­så ble­vet ven­ner med ham på Fa­ce­book. Han er og­så sød og char­me­ren­de min eks., men jeg vil­le al­drig gø­re så­dan no­get mod mi­ne ven­ner. Det har va­e­ret hårdt, at hans sø­ster og an­dre slet­te­de mig li­ge ef­ter brud­det. Jeg kun­ne se, at han blev ven­ner med by­ens smuk­ke­ste pi­ger hver uge. Men nu, ef­ter et år, kan jeg for før­ste gang si­ge, uden at ly­ve, at jeg ik­ke vil ha­ve ham til­ba­ge. Jeg har fak­tisk og­så fun­det en an­den, som jeg sy­nes er me­get me­re mand end ham. Pro­ble­met er ba­re, at min selv­til­lid, er smadret ef­ter det her år. Før var det sorg og savn der på­vir­ke­de mig, men nu ram­mer min skuf­fel­se, over mi­ne na­er­me­ste. Jeg må er­ken­de, jeg har de så­kald­te dad­dyis­su­es og kun bli­ver fo­rel­sket i ma­end, der er sva­e­re at få. Hvad skal jeg gø­re med min dår­li­ge selv­til­lid knu­ste der sker no­get an­det«, sag­de Gitte til BT. Ik­ke en ud­ta­lel­se, der rum­mer ret me­get fri­vil­lig­hed. ER­LING TIND MÅT­TE ef­ter to uhel­di­ge for­si­der om kon­ge­hu­sets med­lem­mer mel­de ud, at »der skal la­ves et an­det blad end det, jeg blev an­sat til at la­ve. Det tror jeg fak­tisk, at en an­den vil va­e­re bed­re til«. Der­med op­le­ve­de vi end­nu en gang et me­di­e­hus, hvor den øver­ste le­del­se be­der om at få en fra­ek dreng i klas­sen (og tro mig, de ved ud­ma­er­ket, hvil­ke for­si­der der kø­rer), og når det så går lidt for vildt for sig, of­rer de da ba­re che­fre­dak­tø­ren. Som­me ti­der vil­le det va­e­re så kla­e­de­ligt, hvis le­del­sen bak­ke­de op in­dadtil og tog lus­sin­ger­ne udadtil, men det sker desva­er­re alt for sja­el­dent i den bran­che. PO­LI­TI­KENS NYE CHE­FRE­DAK­TØR Chri­sti­an Jen­sen fik så man­ge ro­ser med af den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, da han til­t­rå­d­te, at man me­re el­ler min­dre måt­te for­stå, at han stod i ska­e­ren­de kon­trast til den af­gå­en­de chef Bo Li­de­gaard, som el­lers in­dis­kuta­belt er et dyg­tigt men­ne­ske. JEG KAN JO ik­ke vi­de, hvor­dan Bo Li­de­gaard selv hav­de det med det. Og jeg kan i det he­le ta­get ik­ke vi­de, hvor­dan dis­se men­ne­sker hav­de det da­gen der­på, men jeg ga­et­ter som na­evnt på, at de hav­de det li­ge så elen­digt som al­le an­dre, der bli­ver sat fra be­stil­lin­gen. For mit eget ved­kom­men­de modt­og jeg en pa­en po­se pen­ge for at hol­de ka­eft med de fak­ti­ske om­sta­en­dig­he­der. I ste­det måt­te jeg ud i blitze­nes lys og forta­el­le om »min egen ve­lover­ve­je­de be­slut­ning«. Der­på ra­di­o­tavs­hed fra min da­va­e­ren­de ar­bejds­gi­ver, hvil­ket gjor­de me­re ondt end no­get an­det, ef­ter­som kol­le­ga­er al­le mu­li­ge an­dre ste­der fra send­te buket­ter og sø­de bre­ve. AT BLI­VE FY­RET er ra­ed­sels­fuldt. Jeg sen­der der­for mas­ser af go­de tan­ker til dem, der har va­e­ret igen­nem møl­len. I dag sa­er­ligt til Nils, Er­ling, Bo og Gitte. hjer­te? Ka­e­re 20 år! Jeg vil ind­le­de med at si­ge til dig, at du al­drig AL­DRIG må over­ve­je at ta­ge dit eget liv. Du op­når in­tet der­ved. Og kun­ne de, der har ta­get de­res liv, se, hvad der sker ef­ter de­res hand­ling, vil­le de op­da­ge, at de var kom­met til at ram­me al­le mu­li­ge an­dre end dem, de øn­ske­de at ram­me. Du er 20 år og skal i ste­det va­e­re nys­ger­rig på, hvad li­vet brin­ger. Du kan li­ge så godt indstil­le dig på, at du kom­mer til at stø­de på 100 idi­o­ti­ske ma­end og ven­ner, der op­fø­rer sig elen­digt, og som må sor­te­res fra. Det kan godt gø­re ondt, men li­ge dér skal du hu­ske på, at der lig­ger en la­e­re i det til dig. Du bli­ver run­det af som men­ne­ske. Bli­ver klo­ge­re. Du la­e­rer med ti­den og­så at bli­ve bed­re til at gen­nem­skue, hvem der er dår­li­ge be­kendt­ska­ber, og hvem der er va­erd at sat­se på. Ham din eks er da på in­gen må­de va­erd at of­re sit liv for. Han ser mu­lig­vis godt ud…og hvad så? Det kan du ik­ke bru­ge til no­get, hvis han op­fø­rer sig ånds­svagt. Ham skal du pak­ke helt va­ek (det si­ger du og­så, du har, men jeg er lidt i tvivl). I ste­det skal du ha­ve fo­kus på dig selv. Du bru­ger man­ge kra­ef­ter på at fø­le dig svig­tet. Du ta­ger of­fer­rol­len på dig, og desva­er­re har den det med at va­e­re selv­for­sta­er­ken­de. Den al­ler­bed­ste må­de at kom­me ud af den på, er ved at til­gi­ve. Til­giv di­ne ve­nin­der, at de ik­ke var bed­re til at bak­ke dig op. Til­giv din eks-svi­ge­r­in­de, at hun slet­te­de dig på FB – selv­føl­ge­lig måt­te hun bak­ke sin bror op. Til­giv din eks, at han ik­ke var i stand til at si­ge no­get klo­ge­re end de ting, han sag­de. At han ik­ke kun­ne fin­de ud af at la­e­se dig. Løft dig derop, hvor du godt kan rum­me, at der er men­ne­sker, som ik­ke har sam­me stan­dar­der som dig. Hil­sen 20 år

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.