For­stads­hjem

BT - - REJSER -

mel ja­zzmu­si­ker selv.

»Han rej­ste det me­ste af året, og hver gang han kom hjem, hav­de hun fun­det på no­get nyt, men han var li­ge be­gej­stret hver gang,« forta­el­ler Ed, da vi kom­mer til køkkenet, som vir­ke­lig bry­der med pa­lads-sti­len. Det er knal­den­de tur­kis, og ma­let i højg­lans med run­de me­tal­hånd­tag, der sig­na­le­rer re­tro. Det var Lucil­les ynd­lings­far­ve, og par­ret hav­de en Lin­coln, at kø­re rundt i, i sam­me far­ve. Højt­ta­le­re på ba­de­va­e­rel­set Svi­ger­mor bo­e­de oven­på de før­ste seks år, så i den tid sov ae­g­te­par­ret Arm­strong i et lil­le­bit­te rum bag ved køkkenet, og det fun­ge­re­de fint, men da hun dø­de, gik Lucil­le i gang med at ind­ret­te før­stesa­len med, hvad vi i dag vil kal­de en su­i­te med sove­va­e­rel­se, walk in-kla­e­de­skab og et dej­ligt, stort ba­de­va­e­rel­se.

»Lou­is Arm­strong el­ske­de at op­hol­de sig her­u­de og fik in­stal­le­ret højt­ta­le­re, så han kun­ne va­e­re her i lang tid,« forta­el­ler Ed om det sølv­ta­pet­se­re­de luksus­rum med se­pa­ra­te hånd­va­ske i po­r­cela­en og mar­mor og stort ba­de­kar, beg­ge de­le med im­por­te­re­de guld­vand­ha­ner fra Eu­ro­pa. Og så af­slø­rer han, at det var toilet­tet, som hav­de den sto­re til­tra­ek­nings­kraft.

»Hans liv­ret var bøn­ner og ris, for det var det, han var vok­set op på i New Or­le­ans, men sam­men med den ur­e­gel­ma­es­sig­hed, det gi­ver at tur­ne­re og he­le ti­den spi­se for­skel­lig mad på uma­ge tids­punk­ter, blev han af­ha­en­gig af af­fø­rings­mid­ler. Han hav­de fak­tisk lo­vet sin mor at ta­ge det hver dag, og det blev hans dag­li­ge høj­de­punkt,« forta­el­ler Ed, mens vi i grup­pen ik­ke helt kan be­slut­te os for, om det er lidt for me­get in­for­ma­tion?

Ed for­sik­rer, at det hø­rer med til hi­sto­ri­en om Arm­strong, og han var til­sy­ne­la­den­de na­er­mest be­sat af det. Han tø­ve­de ik­ke med at an­be­fa­le Swiss Kriss, som var hans fo­re­truk­ne ma­er­ke, til al­le, han mød­te, og­så den en­gel­ske kon­ge­fa­mi­lie. Fak­tisk kan man kø­be ur­te­blan­din­gen ne­de i mu­se­ums­bu­tik­ken – hvis det nu skul­le va­e­re ... En hel må­neds fød­sels­dag Det an­det sted, som Lou­is Arm­strong el­ske­de at tra­ek­ke sig til­ba­ge til, selv om han var en me­get ga­est­fri mand, der bå­de bød ve­jens børn in­den­for på is og tv-kig­ning og ger­ne sam­le­de mu­si­ker­kol­le­ger om­kring det fi­ne spi­se­bord i stu­e­e­ta­gen, var hans kon­tor.

Lucil­le var smart og ind­ret­te­de det rig­tig ma­skul­int som et her­re­va­e­rel­se med mør­ke­bru­ne tra­e­pa­ne­ler og en re­ol med plads nok til hans pla­de­sam­ling og to Tand­berg­bånd­op­ta­ge­re. Han holdt sig godt ori­en­te­ret om al an­den mu­sik end sin egen, og han brug­te ti­mer her på

REJSEINFO at ind­spil­le si­ne meninger og me­moi­rer, li­ge­som han el­ske­de at sva­re på fan­bre­ve fra det sto­re skri­ve­bord.

Ed tryk­ker for sid­ste gang på en knap i va­eg­gen, li­ge­som dem, der sid­der i hver af de an­dre rum. Og fra de skjul­te højt­ta­le­re kom­mer et ud­drag af Lou­is Arm­strongs pri­va­te bånd­op­ta­gel­ser. Og som en af­slut­ning på rund­vis­nin­gen, end­nu nog­le stro­fer af ’What a Won­der­ful Wor­ld’ som et sym­bol på den gla­de, ube­kym­re­de tid, som han hav­de i det­te hjem, ind­til han sov ind to da­ge ef­ter sin på­stå­e­de fød­sels­dag.

Han men­te selv, at han var født på Uaf­ha­en­gig­heds­da­gen, den 4. juli, år 1900, og det står og­så i al­le bi­o­gra­fi­er skre­vet i hans le­ve­tid, men ef­ter hans død fandt en re­sear­cher i midt-80er­ne en kir­ke­bogs­op­teg­nel­se med den kor­rek­te da­to, 4. au­gust 1901.

Det gør ba­re, at museet fejrer ham en hel må­ned hver som­mer med kon­cer­ter i den ja­pansk-in­spi­re­re­de ha­ve mel­lem to de fød­sels­da­to­er i ste­det for kun én gang

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.