’Jeg kun­ne godt ma­er­ke, at der var no­get galt’

BT - - SUNDHED -

INVALID en øjen­la­e­ge på grund af lys­glim­te­ne, men den den­gang 50-åri­ge mand nå­e­de ik­ke der­hen, før han faldt om.

»Jeg har al­drig op­le­vet så me­get ube­hag. Det føl­tes som en blan­ding af tøm­mer­ma­end og in­flu­en­za – ba­re uden ondt i ho­ve­d­et el­ler kval­me. Jeg var me­get ban­ge,« si­ger han. Tro­e­de, jeg vil­le dø 10 da­ge se­ne­re våg­ne­de Oli­vi­er La­mer, der er far til to dren­ge på 10 og 11 år, på Rigs­ho­spi­ta­let i Kø­ben­havn. Han var lam i den ene si­de af krop­pen, blind på det ene øje og kun­ne ik­ke ta­le.

»Det var hårdt for min fa­mi­lie. Sa­er­ligt mi­ne to dren­ge, der hav­de få­et at vi­de, at jeg nok vil­le dø,« si­ger Oli­vi­er La­mer.

Han har si­den hen måt­tet op­si­ge sit job som ad­vo­kat på grund af de mén, han på­drog sig. Men nu – 2,5 år ef­ter at blod­prop­pen ram­te – er han ved at kun­ne kom­me til­ba­ge til ar­bejds­mar­ke­det.

»Jeg kan sta­dig ik­ke la­e­se un­der­tek­ster på fjern­sy­net. Det går for sta­er­kt for mig. Men jeg har ka­em­pet mig til­ba­ge, og for ot­te uger si­den skrev jeg min før­ste jo­ban­søg­ning,« si­ger han.

Han ved ik­ke, hvor­for blod­prop­pen i hjer­nen ram­te net­op ham. La­e­ger­ne tror, at det har va­e­ret ge­ne­tisk be­stemt.

»Jeg tror ik­ke, jeg kun­ne ha­ve gjort no­get an­der­le­des. Det var sket uan­set hvad. Men jeg vil­le ger­ne ha­ve re­a­ge­ret tid­li­ge­re på de tegn, jeg op­le­ve­de,« si­ger Oli­vi­er La­mer, der nu har kvit­tet si­ne we­e­kends­mø­ger og i hø­je­re grad har ske­ma­lagt sin tra­e­ning, så han tra­e­ner fast tre gan­ge om ugen to ti­mer ad gan­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.