Der er nog­le ting, som man ba­re IK­KE gør som cy­kel­ryt­ter

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

IANLEDNING AF HVILEDAGEN, der går med me­get an­det end cy­kel­løb, vil jeg ger­ne skri­ve om et em­ne, som lig­ger bå­de mig og samt­li­ge cy­kel­ryt­te­re na­er. Cy­kel­mo­de. Der er nog­le ting, som man ba­re IK­KE gør - det ga­el­der bå­de den pro­fes­sio­nel­le og mo­tio­ni­sten. Der er fi­re helt spe­ci­fik­ke - uskrev­ne - reg­ler. som bør re­sul­te­re i øje­blik­ke­lig hjem­sen­del­se, hvis man ik­ke over­hol­der dem!

In­den vi kom­mer så langt, vil jeg ger­ne forta­el­le jer, hvor­for cy­kel­mo­de ik­ke er et helt uva­e­sent­ligt em­ne at dis­ku­te­re. Umid­del­bart vir­ker det må­ske re­la­tivt uskyl­digt, men tag ik­ke fejl, for det be­ty­der fak­tisk en hel del, om der er styr på tø­jet, hjel­men og ik­ke mindst strøm­per­ne.

For en cy­kel­ryt­ter er det en del af mo­ti­va­tio­nen at kla­e­de sig pa­ent på. Det hand­ler ik­ke kun om lir på dren­gen - nej, ryt­ter­ne får det he­le spe­ci­al­la­vet ef­ter eget øn­ske. La­eng­den på ae­r­mer­ne. På buk­ser­ne. På strøm­per­ne.

Sol­bril­ler­ne be­ty­der og­så no­get, men hvis Oak­ley-man­den ik­ke har va­e­ret for­bi med den ny­e­ste mo­del, er det nok, for­di man ik­ke er helt så vig­tig. På den må­de bli­ver det og­så en slags sta­tus for ryt­ter­ne. SKAL VI SE tin­ge­ne i et hi­sto­risk per­spek­tiv, har der va­e­ret man­ge sti­li­ko­ner gen­nem åre­ne. I 1960er­ne og 1970er­ne fik Ja­cques Anquet­il for al­vor folk til at få øj­ne­ne op for cy­kel­mo­den. Han bur­de ha­ve va­e­ret sku­e­spil­ler. Han var al­tid vel­fri­se­ret, og det vil­le han og­så ha­ve va­e­ret, hvis han kør­te cy­kelcross. Han var lidt den der play­boy-ty­pe, som kør­te Ford Mu­stang pri­vat.

Anquet­il lig­ne­de en gud på cyk­len, og han hav­de styr på tø­jet. Den­gang kom man al­tid i jak­kesa­et, og han så ba­re bla­e­ret ud i sit St. Rap­haël-tøj. Der var i den grad styr på tin­ge­ne.

Så kom ita­li­e­ne­ren Fran­cesco Mo­ser, som kun­ne sit ’shit’. Han så ba­re godt ud.

I ny­e­re tid har der og­så va­e­ret fak­kel­ba­e­re­re for cy­kel­mo­den. Se ba­re på Lan­ce Arm­strong. Han stak og­så ud. Arm­strong be­gynd­te som den før­ste med de her la­en­ge­re buk­ser, som går 10-15 cen­ti­me­ter la­en­ge­re ned end al­min­de­li­ge cy­kel­s­horts. Det sam­me gjor­de hans strøm­per. Den slags strøm­per var el­lers band­lyst, men så vandt han Tou­ren, og så blev det in.

I ny­e­re tid har Brad­ley Wig­gins - Tour-vin­der, selv­føl­ge­lig - va­e­ret med til at gø­re ta­to­ve­rin­ger og brit-pop-hår ’li­rens’. Bla­e­ret. Hvem hav­de no­gen­sin­de fo­re­stil­let sig det for ba­re 10 år si­den? Wig­gins var og­så en af de før­ste til at kø­re med de cy­kel­trø­jer, som går helt ned til al­bu­er­ne.

Hvert år­ti kom­mer be­stem­te sti­li­ko­ner, og det er dem, som dik­te­rer, hvad man gør og ik­ke gør. Det, der vir­ker ska­evt i be­gyn­del­sen, bli­ver som re­gel cool se­ne­re hen. Men hvis man ik­ke har vun­det en klas­si­ker el­ler et Tour de Fran­ce, bli­ver man hur­tigt er­kla­e­ret som idi­ot. IN­GEN AF DE fi­re sti­li­ko­ner er med i Tou­ren me­re, men der har vi nu sta­dig ryt­te­re, som kla­e­der sig pa­ent. Lad mig na­ev­ne et par dan­ske­re. En fyr som Jakob Fuglsang, der sva­er­ger til hø­je, hvi­de strøm­per, fra Asta­na vil man­ge nok an­se for at va­e­re en god re­pra­e­sen­tant for mo­den. Det sam­me med Mat­ti Bres­chel fra Can­non­da­le, som desva­er­re er ud­gå­et af Tou­ren. Mat­ti kan i det mind­ste gla­e­de sig over, at han vil­le se mindst li­ge så godt ud i en sa­ek kar­to­f­ler!

Når jeg nu na­ev­ner et par hold, bli­ver jeg nødt til at skri­ve, at ud­se­en­det på hol­de­nes drag­ter va­ri­e­rer en hel del ef­ter min smag. Can­non­da­le kø­rer med far­ve­de har­lekin­strøm­per, og he­le sam­men­sa­et­nin­gen li­ge fra hjelm til tø­jet spil­ler ba­re. De gør det alt­så godt. Jeg kan og­så rig­tig godt li­de IAM Cycling og Di­rect Ener­gie. Der skal ik­ke va­e­re for me­get larm el­ler for man­ge far­ver.

I den an­den grøft over hold, hvis stil godt kan gø­re mig ked af det, fin­der vi Lam­pre. Hvad sker der li­ge for ly­se­rødt, mør­ke­blåt og grøn i en stor sam­men­blan­ding? For slet ik­ke at na­ev­ne de­res cyk­ler, som ik­ke pas­ser til. Det kun­ne godt va­e­re gjort bed­re.

På mit eget hold, Etixx-Qu­i­ck-Step, er vi ud­for­dret af, at vi har så man­ge sponso­rer. Det er selv­føl­ge­lig en god ting, at vi har det, for de be­ta­ler gil­det for os, og det er vi gla­de for. Stil­ma­es­sigt bli­ver det dog lidt for me­get et mi­ks af far­ver. Det er lidt midt-imel­lem. DET ER IK­KE kun for de pro­fes­sio­nel­le hold, at mo­den be­ty­der no­get - det gør den så san­de­lig og­så for mo­tio­ni­ster­ne. I dag kan man dår­ligt kø­re en tur på Strand­vej­en uden at stø­de på folk, som har dy­re­re tøj end Tour-ryt­ter­ne. Jeg har la­est fle­re ste­der, at mo­tio­ni­ster ik­ke må kø­re i hol­de­nes trø­jer, at det skul­le va­e­re dår­lig stil, men det er no­get plad­der, sy­nes jeg. Det hol­der. Hvis du støt­ter Lars Bak, så kør da for po­k­ker i Lot­to Sou­dals trø­je! Du skal ba­re ik­ke kø­re i Lot­to Sou­dal-trø­je og Asta­na-buk­ser ...

I dag er der langt fle­re mu­lig­he­der in­den for mo­den, og det er uden tvivl en af grun­de­ne til, at spor­ten ap­pel­le­rer til et langt bre­de­re pu­bli­kum. Til gam­le, mand­li­ge mo­tio­ni­ster og til pi­ger og kvin­der - ik­ke kun ’ar­bej­der­fol­ke­ne’, som det var i gam­le da­ge. Det fa­sci­ne­ren­de ved cy­kel­mo­den er, at der i prin­cip­pet ik­ke er no­get rig­tigt el­ler for­kert. Man kan dis­ku­te­re det he­le.

Når det så er skre­vet, bli­ver jeg al­li­ge­vel nødt til at na­ev­ne fi­re ting, som man ba­re ik­ke gør som cy­kel­ryt­ter. FOR DET FØR­STE: Det her med at ren­de rundt på en café med hjelm på, det ser ba­re for dumt ud. Så tag den nu af, tak.

FOR DET AN­DET kan man få de her sing­let­ter - en slags hel­dragt - men det du­er sim­pelt­hen ik­ke. Det ga­el­der alt, hvad der kom­mer i na­er­he­den af tri­at­le­ter. Cyk­len skal ik­ke over­la­es­ses med fla­sker. Det er lidt som med en mo­tor­cy­kel - jo min­dre tin­gel­tan­gel, de­sto bed­re.

FOR DET TRED­JE: Du trop­per ba­re ik­ke op til tra­e­ning i be­skidt cy­keltøj. Bas­ta! Jeg kør­te en­gang med en ty­sker på Tele­kom, som tog et par nye hvi­de so­k­ker i brug hver ene­ste dag. Han smed ba­re de brug­te ud og køb­te 300 par ad gan­gen. Ik­ke no­get med at va­ske dem, så sort og an­dre far­ver smit­te­de af på dem. Sejt!

OG NÅR VI NU ER VED STRØM­PER­NE, som er den fjer­de og sid­ste grun­dre­gel, jeg vil na­ev­ne her, så kør for guds skyld i CYKEL­strøm­per. Ik­ke ten­nis­so­k­ker el­ler kom­pres­sions­strøm­per el­ler no­get helt tred­je. Om de er hø­je, gu­le, ter­ne­de, tyk­ke el­ler tyn­de, be­ty­der ik­ke det sto­re. Men hvis det ik­ke er cykel­strøm­per, ry­ger du alt­så hjem li­ge med det sam­me! BRIAN HOLM, BTs CYKELEKSPERT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.