’Det dér er ik­ke en fisk’

BT - - NYHEDER -

FORSK­NING 20 for­skel­li­ge be­ske­der, f.eks. El­ler Alt­så kor­te, mor­se­lig­nen­de sig­na­ler, der of­te var for­skel­li­ge fra in­di­vid til in­di­vid. Nyt­ti­ge be­ske­der – ik­ke fi­lo­so­fi Det er ik­ke lyk­ke­des at de­chif­re­re de en­kel­te sig­na­ler, for det vil kra­e­ve langt me­re de­tal­je­ret over­våg­ning af hva­ler­nes ad­fa­erd. Men Magnus Wa­hl­bergs ga­et på nog­le af hva­ler­nes mest op­lag­te sa­et­nin­ger ly­der så­dan her: hjer­ne er dy­re­ri­gets stør­ste, dob­belt så stor som blå­hva­lens. En stor del af hjer­nen bru­ger den med al sand­syn­lig­hed til at hø­re med. Sam­ti­dig har ka­ske­lo­t­hva­len som sin sla­egt­ning del­fi­nen et ret so­fi­sti­ke­ret so­ci­alt liv, og det er vel­kendt, at dyr med kom­plek­se so­ci­a­le sam­men­ha­en­ge bru­ger sto­re hjer­neres­sour­cer på net­op det. Hø­je­ste dy­re­lyd Sam­ti­dig ’ta­ler’ ka­ske­lo­t­hva­ler gan­ske højt, for el­lers kan de ik­ke hø­re hin­an­den på of­te man­ge ki­lo­me­ters af­stand. Når de voks­ne hva­ler sø­ger fø­de, ty­pisk bla­eks­p­rut­ter, dyk­ker de of­te ned på dyb­der på over en ki­lo­me­ter. Imens ef­ter­la­der de de­res un­ger, el­ler ret­te­re kal­ve, ved over­fla­den.

»Når de sti­ger op igen, skal de kun­ne fin­de kal­ve­ne, så det er op­lagt at tro, at de kal­der på dem for at kun­ne lo­ka­li­se­re kal­ve­ne,« fort­sa­et­ter Magnus Wa­hl­berg og for­kla­rer, at ka­ske­lo­t­hva­ler­ne gem­mer på end­nu en lyd-hem­me­lig­hed.

I det kom­plet­te mør­ke på en ki­lo­me­ters dyb­de fin­der de op til 20 me­ter lan­ge og 50 ton tun­ge hva­ler bla­eks­p­rut­ter ved hja­elp af so­nar. Det vil si­ge, at de ud­stø­der en kort og vold­somt kraf­tig lyd­puls, hvor­ef­ter de kan lo­ka­li­se­re bla­eks­p­rut­ter på ek­ko­et. Na­e­sten pra­e­cis på sam­me må­de som fla­ger­mus ori­en­te­rer sig, når de fly­ver.

Ka­ske­lo­t­hva­lens lyd­puls er in­tet min­dre end dy­re­ver­de­nens hø­je­ste. På land vil­le det sva­re til et lyd­tryk på om­kring 180 de­ci­bel.

»Det er enormt kraf­tigt. Som et rif­felskud li­ge ved si­den af øret. Hvis et land­dyr kun­ne ud­stø­de en li­ge så kraf­tig lyd, vil­le man for­ment­lig få spra­engt trom­me­hin­den, hvis man stod li­ge ved si­den af,« me­ner for­ske­ren. Nav­ne og di­a­lek­ter Det er Magnus Wa­hl­bergs drøm, at man om fø­je år kom­mer til at af­ko­de ka­ske­lo­t­hva­ler­nes sprog, hvor­ved man vil kun­ne få de­tal­je­ret ind­blik i det pra­eg­ti­ge pat­te­dyrs dag­lig­dag.

An­dre for­ske­re er al­le­re­de kom­met re­la­tivt langt med spro­gaf­kod­ning hos en ra­ek­ke an­dre dy­rear­ter. For ek­sem­pel pe­ger me­get på, at del­fi­ner har per­son­li­ge nav­ne, som de re­a­ge­rer på. På sam­me må­de har KA­SKE­LO­T­HVA­LEN

Ver­dens stør­ste tand­hval Han­ner kan bli­ve op til 20 me­ter lan­ge og ve­je over 50 ton

Hun­ner­ne for­bli­ver i var­me ha­ve, mens han­ner­ne of­te sø­ger mod ark­ti­ske og an­tark­ti­ske far­van­de ef­ter fø­de, over­ve­jen­de bla­eks­p­rut­ter

Ka­ske­lot­ter var tid­li­ge­re ef­ter­stra­eb­te på grund af de­res sper­ma­ce­to­lie og de­res am­bra, der blev brugt i par­fu­mer

Ka­ske­lot­ter er fle­re gan­ge stran­det på dan­ske stran­de

De kan dyk­ke ned til dyb­der på over 3.000 me­ter

man i no­gen ud­stra­ek­ning af­ko­det vis­se fug­lear­ters sang og bl.a. op­da­get, at man­ge fug­le syn­ger med ’di­a­lek­ter’, af­ha­en­gig af de­res geo­gra­fi­ske til­knyt­ning.

Det over­ve­jen­de dan­ske forsk­nings­re­sul­tat er of­fent­lig­gjort i tids­skrif­tet Jour­nal of the Acousti­cal So­cie­ty of Ame­ri­ca.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.